Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn - brystet som sut


29. oktober 2010

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lene

Tak for dit brev, alle dine tanker og velkommen til :)

Jeg vil meget gerne fortælle dig, hvad jeg tænker og så må du bruge det du kan ...

Jeg synes faktisk det er en lidt hård plan I har lavet. Jeg siger ikke, at det ikke kan lykkes på den måde, for det kan det ganske sikkert - og var du nu blevet indlagt eller andet dramatisk, som gjorde at I skulle adskilles i en periode, ja så var det sådan og det måtte man så leve med - men at planlægge bevidst at holde sig væk i en weekend og overlade lillepigen til en anden, som hun faktisk ikke kender særlig godt - det synes jeg, set fra hendes synspunkt, er hårdt.

Jeg taler børnenes sag :) og jeg er nødt til at sige, at den her situation jo er en du har skabt, det er ikke din datters skyld - hun har et naturligt behov for brystet og efterspørger det, fordi det har hun lært. Det er det mest tryghedsgivende og nære for hende, fordi det har været sådan de sidste mange måneder.

Du fortæller samtidig at du er alene med din datter, at I har sovet sammen og det lyder som om at I er meget tæt knyttet. Det er naturligvis rigtig dejligt, men det gør det jo kun endnu mere hårdt, at du så vil forlade hende i nogle dage ... Jeg synes ikke det er din datters tarv - hun må ikke få brystet, men hun må heller ikke få sin mor, som hun er dybt afhængig af og naturligt har brug for - især, når verden går hende imod ... og det gør den jo, når du fjerner brystet ...

Jeg bliver nødt til at sige, at du her er nødt til at bide i det sure æble og tage den kamp med hende selv. Og så må du rumme den frustration, der naturligt opstår, når hun mærker at hun ikke får brystet - fuldstændig ligesom du skal kunne rumme alle andre situationer hvor hun har det svært og har ekstra meget brug for dig. Det her er kun først hurdle, der kommer mange flere, svære situationer og løsningen er ikke at aflevere hende og få andre til at klare det - det hun har brug for er sin mor ... :)

Så mit råd til dig er, at du erstatter brystet med noget andet, ...


Annonce

... som på sigt vil være ligeså godt og trygt for hende. Du må gerne amme hende om aftenen inden hun skal sove, men det er slut med at amme hende i søvn. Det kan være et forsøg værd at bibeholde denne ene amning dagligt og så holde fast i at nu er det sådan og hun ammes ikke mere end det. Det kan også være at det forvirrer hende for meget, at hun får lov den ene gang og ellers ikke og så må du så stoppe helt - men det kan være et forsøg værd.

Jeg synes du skal give hende en godnatgrød at sove på, så hun med sikkerhed ikke går sulten i seng. Herefter kan du amme hende eller give hende lidt lun mælk af en kop, børste tænder osv. og så skal du sætte dig med hende i din seng og så skal du læse en godnathistorie for hende. Hun skal falde i søvn med din nærhed, din ro, dine kærtegn, det at du læser, I kigger i bog osv. og ikke længere falde i søvn med brystet i munden.

Du skal tage en stram t-shirt på, så hun ikke kan løfte op i blusen og finde brystet selv, mælkebaren er lukket og det er mor der bestemmer :) Hun får masser af nærhed, fysisk kontakt osv. med dig - men brystet får hun ikke. Når hun vågner om natten og søger dig, så lader du hende putte sig ind til dig, du beroliger hende, du kærtegner hende, lader hende holde dig i hånden osv. Så hun stadig er fuldstændig tryg ved at sove og mærker at du er der for hende, også selvom det lige nu er lidt svært for hende, så er du der og går ikke fra hende.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Og når hun så på et tidspunkt har lært at sove med godnathistorie osv. så kan hun få dette ritual overført til sin egen seng og lære at sove der.

Din datter skal IKKE have flaske som erstatning. Det er ikke meningen at hun skal vænnes til dette og hendes mælkebehov skal ikke sættes op. Hun skal heller ikke have vand hele natten igennem - det er tryghed og nærhed hun søger og ikke væske. Hendes væskebehov skal dækkes om dagen - af en kop eller af et glas!

Så det var lidt tanker fra mig til dig, håber du kan bruge det videre, fortsat held og lykke med hende og med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce