Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - ingen rigtig rytme


1. juni 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Søvn - ingen rigtig rytme

Kære Helen

Mange tak for dine gode råd. Jeg har skrevet til dig den 16. og 19. maj, da vores dreng, som er 9 måneder, ikke rigtig vil spise skemad. Du rådede os til at droppe natamningen, hvilket vi også rigtig gerne vil, men jeg har ligesom gået og ventet på, at vores dreng ville spise rigtig godt en dag (og så har vi været af sted nogle dage) - så han ikke var så sulten om natten, og at det derfor ville blive lidt nemmere for ham.

Men han har bare ikke spist mere - tværtimod har han i flere dag kun spist lidt skemad, og i dag har han stort set kun fået bryst (da han var træt og ikke ville sove, ammede jeg ham, da han stort set ikke har spist). Han har også sovet lidt mere uroligt om natten.

Nu har vi besluttet, at min kæreste tager over om natten fra i morgen. Jeg tænker, at det nok er ammingen, der gør, at han ikke vil spise skemad. I perioder vil han ikke op i sin højstol - normalt kan vi lege ham derned. Men de sidste par dage er han blevet ked af det næsten hver gang, vi prøver at sætte ham i stolen. Mon det er hans måde at sige på, at han hellere vil have mælk?

Jeg skriver til dig igen, da vi gennem de sidste måneder ikke rigtig har nogen rytme, hvad angår vores drengs søvn.

Fra han var ca. 2 måneder, til han var ca. 5 1/2 måned, sov han hver dag ca. 1 1/2 til 2 1/2 time om formiddagen (på vores altan), og om eftermiddagen sov han ca. 1 time. Fra han var ca. 3-4 måneder faldt han også i søvn af sig selv om aftenen, når han var blevet ammet og puttet - ca. mellem kl. 8 og 9. Da vores dreng var ca. 5 1/2 til 6 måneder ændrede han pludselig sovevaner - han ville ikke længere sove på altanen, og han blev ked af det, når han blev lagt i seng om aftenen.

Når jeg går tur med ham i barnevognen, falder han i søvn, hvis han er træt. Vores dreng virker ikke til at have så stort et søvnbehov i løbet af dagen. Han har altid sovet godt om natten - og har indtil for nylig - kun været vågen en gang om natten.

Jeg har ikke et bestemt tidspunkt, jeg lægger ham på, når han skal sove til middag, da det kan variere lidt, hvornår han står op. Han vågner i gennemsnit mellem kl. 7 og 7.30.

Jeg er begyndt at prøve at lægge ham til at sove indenfor om ...


Annonce

... formiddagen, men det lykkes mig næsten aldrig - kun hvis jeg ammer ham i søvn. Han bliver vred og ked af det. Mange gange går vi så en tur i stedet for, men det kunne være rart, hvis han kunne sove den ene lur hjemme - og at han kan falde i søvn af sig selv. (Han skal passes om ca. 2 1/2 måned, og derfor vil jeg også gerne have, han kan falde i søvn af sig selv). Om eftermiddagen går vi næsten altid tur, hvor han så tager en lur.

I øjeblikket sover han ca. 1 til 1 1/2 time om formiddagen og ca. tre kvarter til 1 time om eftermiddagen. De sidste par uger har jeg ikke rigtig forsøgt at lægge ham i hans egen seng, når han skal sove, men har startet med at putte ham i vores seng, og da han "brokker" sig, ammer jeg ham. I en periode er han faldet i søvn om aftenen, når jeg ammer ham, og jeg har så lagt ham over i sin seng. Når han vågner om natten for at bliver ammet, kommer han over i vores seng og sover der resten af natten.

Når han ikke falder i søvn, mens han bliver ammet (jeg ammer ham altid i soveværelset), kommer han over i sin egen seng - jeg synger og vi siger god nat. Nogle gange brokker han sig med det samme, andre gange går der lidt længere tid, men så begynder han at græde. Min kæreste går så ind og lægger sig ved siden af ham og synger for ham, og efter et stykke tid falder han i søvn. Den sidste måneds tid er han begyndt at vågne flere gange i løbe af aftenen og græder, hvor jeg ammer ham.

Vi vil så gerne, at vores dreng kan falde i søvn af sig selv igen - både når han skal sove til middag og om aftenen. Er det os, der skal tåle lidt mere gråd, til vi får brudt den vane, vi har nu?

Jeg prøver at være meget opmærksom på at lægge ham, inden han bliver for træt, men det synes jeg ikke hjælper. Det kan svinge, hvor meget han sover om dagen. Jeg skal lige sige, at vi har været på weekend i pinsen, hvor han kom senere i seng nogle dage. De sidste par dage, hvor vores dreng ikke rigtig har ville spise og er blevet ammet meget og ikke har ville sove, har jeg haft rigtig dårlig samvittighed over, at vi ikke har nogen rytme.

Jeg håber, ovenstående giver dig et billede af vores søvnsituation.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Venlige hilsner
Anne

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce