Annonce

Annonce

Brev:

Hyppig amning og at falde i søvn


26. maj 2007

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Hyppig amning og at falde i søvn

Hej

Nu har jeg siden jeg fødte, læst dine svar, og jeg synes, at der er meget, der kan gøre mig klogere på det hele. Men jeg vil meget gerne have dit syn på vores problematik.

Vi har en dejlig pige (vores første barn), som nu er 11 uger gammel. Indtil for et par uger siden græd hun en del, hvor det ikke rigtig var muligt at trøste hende (dog max 3 timer sammenlagt på en dag). Det er dog blevet SÅ meget bedre, men hun har temperament!:-) Nu græder hun kun, hvis hun er utilfreds med noget, er overtræt eller sulten.

Min første problematik er vedrørende amning. Jeg ammer fuldt ud, og hun har altid været MEGET glad for at ligge ved brystet. Vejede 5 kg i en alder af 2 måneder (fødselsvægt 2900 g). Jeg har fået at vide, at jeg skal ligge hende til, når hun er sulten, men det er hun utrolig tit – om dagen ca. hver 2. time og efter kl.17-18 ca. hver time. Om natten sover hun dog 7-9 timer i første stræk og så cirka 2-3 timer efterfølgende.

Jeg forsøger at trække den lidt om dagen, for synes jo at hun bør ammes ca. hver 3. time, men så bliver hun virkelig søgende og hysterisk og er ved at overfalde mit bryst, når jeg lægger hende til. Skal jeg bare fortsætte med at amme hver 2. time, eller er der noget, jeg kan gøre for at amme m. længere intervaller?? (hvis jeg har overladt hende til hendes far lige efter amning og tager ud af huset, går der ikke længe før hun skriger, og det eneste der hjælper er et bryst!)

Det skal lige siges, at når jeg ammer, tilbyder jeg det ene bryst gange flere, og nogle gange også det andet bagefter.. (hun slipper selv). Desuden VIL hun bare ikke bruge sut, selvom vi forsøger at vænne hende til dette hver dag, da det måske kunne klare noget af hendes sutte- og trøstbehov. Hun tygger lidt på den og bliver så virkelig skuffet over, at der ikke kommer noget ud – synes jeg har forsøgt de fleste slags sutter….er der nogle, du kan anbefale eller en metode til at vænne hende til sut??

Min anden problematik er vedrørende søvn. Når hun skal puttes til natten, har jeg nogle dage måttet bruge 3-4 timer på at få hende til at sove med hyppige amninger (6-7 gange). Jeg starter som regel med at putte hende omkring 19.30 (hvor hun virker træt), hvor jeg giver hende nattøj på, synger lidt for hende og sørger for lidt ro omkring hende.

Så går jeg op på soveværelset med hende og ammer (fra begge bryster). Når jeg så ligger hende ...


Annonce

... over i tremmesengen bliver hun lysvågen og græder ofte (meget ulykkeligt) med det samme, eller begynder at klage sig og hulke, når jeg går ud. Jeg går så tilbage til hende, nusser hende lidt, ligger min hånd på hende – men ligesåsnart jeg stryger hende over kinden, så søger hun helt vildt. Jeg forsøger med sut, men så bliver hun bare mere overgearet og hys. (hun vil falde i søvn v.bryst!)

Jeg har forsøgt at tage hende op og trøste hende, for derefter at lægge hende igen, men det hjælper kun at tage hende op og amme hende igen. Hjælper bedst at ligge og amme hende i sengen, for derefter at flytte hende til tremmeseng, når hun sover tungt, men jeg vil gerne at hun kan falde i søvn i egen seng selv.

Vil det evt. være en idé at malke mælk ud om morgenen og give hende ved sengetid, så jeg ved hun får en god portion? Jeg vil helst ikke at hun skal blive vant til at skulle falde i søvn ved brystet, når andre skal passe hende. Har du ellers nogle idéer til, hvordan jeg kan få hende til at sove, så jeg ikke skal bruge 2-3 timer ammende på soveværelset hver aften, for at få hende til at sove?

Den sidste ting er så, at jeg ikke kan få hende til at sove meget om dagen. Hun sover ca. 9-10 timer om natten, og vi står oftest op omkring kl.8-9. Når hun har været vågen ca. 1,5 time, kan jeg mærke hun bliver træt, og lægger hende i barnevognen, hvor jeg oftest skal køre en lille tur for at få hende til at sove – dette gør jeg formiddag, lige over middag og sen eftermiddag.

Problemet er, at hun oftest sover max. 1 time hver gang. Som oftest får hun kun 2-3 timer i alt om dagen, hvilket jeg fornemmer er for lidt, da hun bliver meget træt og pylret om aftenen. Når jeg har lagt hende ud, skal jeg som regel ud og vugge hende ca. 2-4 gange indenfor en time, for at hun sover videre. Hun har tidligere kunnet sove 2-3 timer i træk om dagen, men jeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg kan få hende til at sove så længe nu??

Hun er ellers glad, snakker og smiler meget til mig, men giver også hurtigt udtryk for, hvis hun ikke er tilfreds (passer meget godt på din beskrivelse af ”High Need Babies”). Men jeg synes ikke, at jeg kan tage nogen steder alene, fordi hun ikke sover længe og vil spise så tit. Er begyndt at malke ud til fryseren, men ved ikke om det vil hjælpe…

Håber du kan hjælpe mig med alle mine tvivlsspørgsmål.

Venligst en mor, der trænger til lidt alenetid

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinat

Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.

Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.

Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce