Annonce

Annonce

Brev:

Svært ved at falde i søvn i sin seng


12. juni 2023

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Svært ved at falde i søvn i sin seng

Hej Helen.

Nu står vi igen og kunne virkelig godt bruge et af dine gode råd.

Føljetonen med vores sensitive dreng fortsætter. Han er nu halvandet år (om to uger), og jeg ved, at det er en urolig fase, men han har utroligt svært ved at finde søvnen i sin egen seng.

Han er nu vænnet helt fra flasken (også vandsutteflasken) og tager kun en kort tår af normal vandflaske om natten på de varme nætter. Langt fra hver nat, så det er på plads og har resulteret i, at han har sovet igennem flere gange nu, hvilket aldrig nogensinde er sket før i hans liv. Jeg kan slet ikke få armene ned. :)

I dagplejen blev han konstateret sensitiv og er nu hjemme hver tirsdag, når der er legestue, da han ikke kan overskue for meget vimseri og for mange børn. Han kan godt overskue andre børn, hvis bare de ikke vimser rundt om ham eller rører ved ham, men i legestuen kan han ikke trække sig fra det. Med storesøster er han tryg og kan bedre overskue andre børn sammen med hende.

Vi har fået et godt samarbejde op at køre med dagplejeledelsen, og han tæller nu for to børn det næste halve år, hvilket sætter en begrænsning på gæstebørn og det samlede antal af børn, der må være til stede ud over ham. Derudover er der kommet nogle konsulenter på, som skal hjælpe med råd til at skærme ham lidt nede i dagplejen, og dagplejemor er guld værd og forstår fuldstændig hans univers og opfattelse af tingene.
Det hele har haft en øjeblikkelig og positiv effekt, så så langt, så godt.

Men ... det kniber meget med at falde i søvn i egen seng. Han har længe sovet i vores soveværelse, fordi han sov så uroligt med mange opvågninger. Der var den ene side taget af sengen, men i takt med, at han kunne gå, satte vi selvfølgelig siden på uden de store protester. Han nyder at kunne stå op i sengen, og jeg synes, han virker klar til at komme på eget værelse nu.

Før faldt han jo i søvn med flasken, og jeg synes, det gik ok med at få ham til at sove uden den, men nu har vi ramt en fase, hvor han først er træt meget sent og også er meget urolig og bliver ked af det. Derudover har der været tænder, og som den sensitive, lille fyr han er, bliver han voldsomt ked af det, når noget forstyrrer ham eller går ham på. Han ...


Annonce

... bliver noget så gal og irriteret og indikerer klart "gå væk, forstyr mig ikke".

Der er ikke det, vi ikke har prøvet. At synge for ham, haft stjernehimmel, beroligende musik, prøvet med bad hver aften, siddet med ham mellem benene, givet ham nussedyr osv. osv. osv. Intet lader til at have den store effekt. Han spiser godt og er åbenlyst træt, men bliver ekstremt ked af det, hver gang han er ved at lægge sig eller falde hen. Til sidst ender det med, at han sætter sig op og vågner helt, og så er løbet kørt, og vi kæmper for, at han ikke skal vække storesøster, som virkelig også har brug for sin søvn. Vi har også prøvet at rykke puttetidspunkt, til han var virkelig træt. Også uden den helt store effekt.

Så kommer han ned i sin barnevogn, og den har han altid elsket, og her kan vi lægge ham en time tidligere end ovenpå. Hans opvågningstidspunkt er altid det samme uanset puttetidspunkt. Han har åbenbart et indbygget ur. :)

Barnevognen har en dejlig søvndyssende effekt på ham, og jeg fornemmer ikke, at det er, fordi han som sådan har behov for at blive trillet i søvn, for det bliver han ikke i dagplejen eller til middagsluren. Men det er tydeligt, når man lægger ham der, at han godt kan blive ked af det, men meget nemmere finder søvnen og putter sig. Der sætter han sig ikke op. Senere kan vi som regel bære ham op i sin egen seng, når vi selv går i seng, og så sover han videre der, men på det seneste har der været flere opvågninger, så det kan ikke blive ved med at gå.

Jeg synes ellers, at hans seng er lige så huleagtig og hyggelig som barnevognen. Dyne og pude er den samme osv. Jeg ved snart ikke rigtig, hvad vi skal finde på, og barnevognen er også varm her om sommeren ...

Har du gode råd til, hvad vi kan finde på? Jeg synes virkelig, at vi kæmper.

Og ... når man er en stor dreng, der elsker sin barnevogn, men allerede er på vej ud af en barnevogn med et liggemål på en meter, har du så andre idéer til, hvad man kan gøre fremadrettet? Vi har en Baby Jogger, som han kan være i, men sådan en har jo fempunktssele, så han ikke kan vende sig, hvis han sover der, og madrassen er heller ikke god.

Alle råd modtages med kyshånd. På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen
MK

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce