Annonce

Annonce

Brev:

Puttehelvede


19. marts 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Puttehelvede

Kære Helen

Har siden jeg blev gravid med min ældste fulgt med i brevkassen og nydt godt af dine svar 😊 Nu er det så min tur til at have brug for dine råd. Håber du har god tid, for det her bliver en lang en...

Først lidt baggrund om os. Vi er mor, far og to drenge. S på 3,5 år og M på 4 mdr. Vi er meget familieorienteret og bruger det meste af vores tid med vores lille familie og med hele familien. Mor er på deltid for at S har kortere dage og M når den tid kommer. Vi går meget op i at drengene ved vi elsker dem og at vi guider dem kærligt gennem de udfordringer der kommer. S startede i børnehave 1/10-15 efter at have gået i dagpleje. Pt. er mor på barsel og han har derfor korte dage og en ugentlig fridag.

Spørgsmålet drejer sig om S. Han er som sagt 3,5 og en fantastisk lille dreng. Kærlig, sød, hjælpsom, intelligent, sjov, charmerende og nysgerrig. Udfordringen ligger i at han er enormt stædig, viljefast og vedholdende! Når der er noget han ikke vil er det næsten umuligt at få ham til det. Det kræver virkeligt hårdt arbejde - så hver dag er fuld af kampe. Nogle dage flere end andre 😊 selv børnehaven kommenterer jævnligt på det. De har også deres udfordringer omkring det.

S er en følsom dreng, der trives bedst med rutiner og han har altid haft sin egen mening om tingene. Lige fra han var spæd 😊 han er dreng med noget motorisk uro, har svært ved at side stille og skal helst være i bevægelse hele tiden. Han har fuld kontrol over kroppen, men virker til at have svært ved at hvile i den. Han har altid været langt fremme motorisk og sprogligt. Gik allerede da han var 10,5 måned og talte flydende som 2 årig. Han er vurderet til at være sprogligt som en 4 årig. Han er skarp og kan blive frustreret hvis de andre børn ikke er med på hvad han vil.

Vores største udfordring er når han skal puttes til nat. Det er - rent ud sagt - et helvede. Vi har nu kæmpet i 1,5 år! Og vi er ved at være desperate. Han har aldrig været let at putte, men så længe han fik natflaske gik det fint. Han har aldrig været et barn der ville sove når vi var nogen steder, han kunne holde sig vågen i vildt langt tid. Derfor tog vi ofte tidligt hjem så han kunne komme i seng. Han stoppede med natflaske da han var 12 måneder og ...


Annonce

... derefter gik det ok indtil han var omkring 2. Så begyndte det at blive en kamp. Så længe han var i tremmeseng kunne det styres og han sov efter ca en time. Da han knækkede koden til at kravle ud af den som 2,3 årig kom han i juniorseng. Så gik det fra dårligt til forfærdeligt. Han vil ikke blive i sengen. Rekorden for at få ham til at falde i søvn er 3,5 time!

Vi har siden da prøvet alt. Alle metoder - pædagogiske såvel som upædagogiske - er afprøvet. Intet virker. Det ender altid med at han skriger og vi er frustrede og skælder ud. Det er bare ikke sådan vi vil slutte en dag af. Det betyder ikke noget at det tager en time for at få ham til at sove - hvis bare han ville blive i sengen.

Vi har prøvet:
- stryg tøj metoden
- gå frem og tilbage
- følge ham ind i sengen igen og igen
- sidde ved ham indtil han sover
- ligge på en madras ved siden af ham
- ligge og holde i hånd
- sidde og synge ham i søvn
- lade ham lege på værelset i en periode inden han puttes
- lade ham læse en bog i sengen
- putte ham i vores seng
- trusler
- bestikkelse
- belønning
- snakke med egen sundhedsplejerske

Og sikkert flere jeg ikke kan huske. Alle er afprøvet i minimum 2 uger. De fleste virker et par dage, og så starter vi forfra.

En typisk putteseance er som følger:
18.15 sættes æggeuret og han får at vide at når det ringer er det tid til nattøj. Han leger færdig. Når det ringer kl. 18.25 er det ud og have nattøj på. Det gider han ikke. Så det foregår som regel under skrig/skrål. Det samme med tandbørstning. Så læser vi godnathistorie. Det kan han godt lide, han vælger 2 bøger og så læser mor dem for ham. Så får han massage og så er det op og putte. Det gider han ikke. Han siger lige ud: "Jeg gider ikke i seng. Jeg gider ikke sove. " Han skriger og vi bliver mere og mere frustrerede, og det ender med skæld ud.

Når han så sover efter en til halvanden time sidder vi tilbage med den dårlige samvittighed. Når han så sover, sover han som en sten. Nogle nætter kommer han ind til os, og sover videre. Han står op mellem 05.30-06.00. Nogle gange tidligere, meget sjældent senere.

Vi vil bare så gerne kunne have en hyggelig og god afslutning på dagen. Vi håber virkelig du kan komme med et godt råd.

Mange hilsner
De desperate forældre

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce