Brev:
Dårlig søvn - 11 mdr.
Kære Helen
Min dejlige datter er 11 mdr. og på alle mulige måder en rigtig glad, tilfreds og herlig pige. Sjældent tvær, umulig eller gnaven. Følger sin kurve, 74cm og 8,2kg. Søvnen har dog altid fyldt rigtig i vores hverdag, hvilket også er den primære grund til jeg nu skriver. Jeg håber du kan hjælpe med en anden vinkel på tingene og nogle inputs, du har tidligere været en kæmpe hjælp.
Min datter har siden spæd og til nu, været en pige der søger en masse tryghed - hovedsagligt hos mig - både fysisk i kram, kys og nærvær, men også i opmærksomhed. Hun har altid ”skulle se tingene an” fra min favn, både vores familie, mødre og børn i mødregruppen og lign. Hun har aldrig været let til smil, grin og fjol overfor andre end min mand og jeg, altid stirret på folk, længe, og sjældent nået at ”tø op” inden vi har skulle hjem igen efter nogle timer. Det er blevet bedre nu med bedsteforældrene som hun er begyndt at blive godt trygge ved nu, dejligt.
Vi har aldrig hevet hende med rundt til en masse, det har hendes temperament aldrig været til, og samtidig oplever jeg heller ikke, at vi har skærmet hende ”for meget”. Hun har bare brug for tid til se at folk an og det har jeg det helt okay med. Hun leger kun kort tid alene, søger gerne mig eller voksenkontakt til at lege med.
I ca. 1½-2 mdr. har far heller ikke været ”god nok”, hun søger mig hele tiden, bliver ked af det når jeg går ud af rummet og far har heller ikke kunne trøste hende som tidligere, når hun vågner om aftenen og skal hjælpes videre i søvnen. Det er og har altid kun været mig der har puttet til alle lure.
Lurerne om dagen går som regel godt, enkelte dage skal jeg ”kæmpe mere” for eftermiddagsluren. Hun har i en periode på 1-1½ mdr kun sovet én lur om dagen fra kl 11.00 og 2½-3 timer frem.
Aftenritualet er at rulle gardiner ned i værelset, ren ble og nattøj, godnatgrød, børste tænder, siger godnat til far, går i vores soveværelse hvor vi læser godnathistorie med dæmpet lys, nusseklud, sut og dyne, ammer hende i dobbeltsengen, kommer op i favnen hvorefter jeg lægger hende i sin seng (der står ved siden af vores) lige inden hun sover helt.
Hun dier ikke hvis jeg sidder i stol og ammer og hun kan ikke finde ro til at falde i søvn i dobbeltsengen efter amning. Hun har aldrig faldet i søvn direkte i sin seng, altid blevet rigtig rigtig ked og grædt (ikke bare klynket), og rakt ud efter mig.
Jeg er ved at køre hende ind i dagpleje, og har været der ca. 1½t om morgenen/formiddagen seks dage nu. Det er gået smadder godt, hun leger lidt, søger mig, leger lidt, søger mig. Jeg skal hjælpe hende i gang med at lege og aflede lidt, ellers vil hun bare være på armen. Mandag er planen at jeg afleverer om morgenen og henter når hun vågner fra sin formiddagslur. Jeg er klar over at behovet for mig forstærkes idet hun er begyndt at lege i dagpleje, men søvnen om aftenen var allerede bøvlet inden.
På nuværende tidspunkt ser vores hverdag således ...
... ud:
6.30: Vågner selv, putter i sengen med begge forældre
7.00: Øllebrød/havregrød, mme af kop
7.45-9.30: Dagpleje. 9.00 får hun bolle med ost, vand og evt. frugt.
9.30-9.45: Puttes til lur i barnevogn, vi går hjemad. Sover i ca. 1½-2 timer
12.00-12.30: Fisk/kød, grøntsager, rugbrød med pålæg, vand
14.00-14.30: Frugtgrød med mme/yoghurt med frugt/bolle m. ost, mme a kop
Ca. 15: Puttes til lur i sin seng, kan ikke finde ro i barnevogn, sover ca. 1½ time
18.00 Aftensmad, (næsten) det samme som os
20.00: Godnatgrød, vand. Hun spiser som regel højst 2-3 bider af grøden, har tidligere været rigtig glad for den. Vil ikke sidde i sin højstol, bliver ked af det og vil kun sidde på mit skød.
20.45-21.00: Ammes og puttes til natten
Nat: Ammes i sengen
Putningen kan trække ud, ved at hun begynder at græde når jeg ruller gardiner ned. Hun hygger med godnathistorie, ELSKER bøger, men græder så snart hun er ammet og skal puttes. Kan jeg slet ikke få hende til ro går jeg i stuen med hende hvor far sidder og ser fx tv og så falder hun til ro/søvn og jeg kan lægge hende i seng. Efter hun er lagt går der enten præcis 45 min men oftest 60 min, så vågner hun grædende første gang. Jeg har prøvet at afvente men hun græder højere og højere og mere ulykkeligt. Hun sidder op og kan hjælpes ned igen med nusseklud og sut. Herfra vågner hun så mange gange på samme måde hen af aftenen. Den dårlige vane med sut for at sove videre har jeg overvejet, men hun er ikke til at få til ro ved bare at kærtegne, ae eller synge. Jeg har forsøgt at lære hende selv at tage sut men det afviser hun og kaster den væk og græder indtil jeg trøster
Efter vi selv er gået i seng kommer hun, når hun søger mig, op til os, men også dér kan hun vågne og græde mange gange i løbet af natten indtil jeg putter hende ind til mig. Det er sket to gange efter vi er startet dagpleje. Sover hun mellem os er hun slet ikke så søgende efter sit sut og sover oftest hellere uden.
Vi oplever ikke gråden er smerte-gråd eller pga. tænder. Hun har for en del mdr. siden fået tjekket øer og der var ikke noget. Hun sover jo også fint om dagen! Hun har været senere om at komme i gang rent motorisk og er først begyndt at kravle lidt rundt nu (ellers har hun møvet sig) og hun rejser sig ved alt og går med gå-vogn med os bag og står uden støtte i 3-5 sek.
I seks dage var vi i udlandet og boede i en et-værelses lejlighed. Jeg lod hende sove begge lure i dobbeltsengen, det gik fint, putningen om aftenen tog max 10 min og hun vågnede ikke grædende på noget tidspunkt. Vi opholdt os i rummet hele tiden mens hun sov.
Jeg er klar over at jeg selv er ansvarlig for de vaner hun har og får, men jeg er på ingen måde tilhænger af ”en kold tyrker” men derimod at lede hende kærligt og nærværende.
Jeg starter arbejde om en måned og har mulighed for lang indkøring men er naturligvis også bange for jeg kan trække overgangen i langdrag. Hvad er din holdning?
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.