Annonce

Annonce

Brev:

Godnat baby uden skrig?


3. april 2013

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Godnat baby uden skrig?

Hej Helen.

Det er heldigvis længe siden vi sidst har haft brug for din hjælp. Men nu er vi her igen…

Vores datter på 12,5 mdr. (16. Marts) har gået i dagpleje i 2 måneder. En start der er gået fint. Hun er glad for sin dagpleje. Dog vil hun ikke rigtig spise rugbrød derhenne. Men mellemmåltiderne går ok.

For 4 uger siden fjernede vi flasken midt om natten. Og det var fra den ene dag til den anden, og tilbyder så vand af kop i stedet. Det gik rigtig fint. Hun sover bedre ☺

Så for 2 uger siden blev hun syg (igen igen, der her naturligvis været en del sygedage i forbindelse med dagplejestarten). Denne gang var det den store tur. Det varede i 11 dage – sikkert en virus der afløste en anden. Forkølelse, hosten, øjenbetændelse og blister på spidsen af tungen.

Jeg lider selv meget af blister i munden, og frygtede at det så er noget hun har arvet fra mig. Men lægen mente at det bare var pga. virus. De blister på tungen gjorde det naturligvis svært at spise for hende. Men hun fik alligevel yoghurt og grød ned.
Desværre gjorde de blister også at hun ikke kunne sutte på sin tommelfinger som hun plejer når hun skal sove (hun har aldrig ville have en sut). De gjorde også at hun ikke ville have sin godnatflaske. Så i perioden hvor hun havde blister (6 døgn) så lykkedes det (ret nemt) at få hende til at sove uden flaske. Dog med lidt vuggen i armene til hun var faldet helt til ro og så kunne hun lægges i egen seng og sov faktisk rigtig godt de sidste 4 dage af sygdoms-/bliste-perioden. Hun havde sidste sygedag langfredag.

Nu er hun så blevet rask. Og hun vil så stadig ikke sutte på tommelfinger. Jeg tænker lidt at det også er hendes tænder der er i vejen, fordi hun også har fået vabler på fingeren nogle gange.

Vi har heller ikke givet hende godnatflaske (fordi vi tænker at med 6 dage uden, så kan det da være at hun er vænnet af med den..)

Men nu bliver jeg i tvivl. Fordi… Hun har været så svær at putte de sidste 4 aftener. Hun klamrer sig til mig. (og til min mand – men han tog dog på forretningsrejse i går). Og hun skriger. Ikke med tårer. Men bare skriger. I aftes faldt hun lynhurtigt i søvn i min favn (på 30 sekunder) kl. 19.00. så lagde jeg hende i sengen. Så vågnede hun efter 30 minutter, og skreg næsten hele tiden indtil kl. 23.30, hvis jeg ikke sang og vuggede hende ...


Annonce

... i min favn. (AV MINE ARME!). herefter gik hun endelig helt kold og vi kunne sove sammen i den store seng (hvilket jeg havde forsøgt i 2 timer).

Jeg tænker det også om er den der fase der ligner seperationsfasen. Hun er nemlig begyndt at tage nogle skridt uden at holde ved – i weekenden var hun helt oppe på 12 skridt ☺

Det er jo også forfærdeligt at hun ikke kan finde ud af at bruge sin tommelfinger mere. Hun søger den stadig, men bliver frustreret fordi den ’ikke virker’, fordi det ikke er ligesom før, måske pga. de tænder og så med de 6 dage hvor det gjorde ondt at sutte på finger. Det betyder jo at hun ikke kan berolige sig selv.

Hun har en puttekanin. Den har været fast følgesvend siden hun var 8 mdr. Hun leger, kysser, krammer og sover med den. Den er hendes tryghed, når der skal trøstes når mor og far ikke er der. Men det er som om den ikke er nok uden den tommelfinger.

Jeg ved det er mange ting jeg har remset op. Her er lige en plan over vores dag:

06.30: op
07.00: havregrød og letmælk af kop
07.30: af sted til dagpleje
08.45: formiddagsmad med vand
11.15: frokost med vand eller mælk
11.45: middagsslur (2,5-3 timer)
14.45: eftermiddagsmad med vand
15.00/15.30: hentes.
15.30/16.00: rugbrødsmad (fordi hun ikke rører rugbrød i dagplejen) weekend: yoghurt
17.15/17.30: Aftensmad (familiens mad)
18.45: havregrød og letmælk af kop
19.00: godnat (her fik hun normalt godnatflasken – nu bare letmælk af kop)

Alt i alt er mine spørgsmål vel bare:
Skal vi genindføre godnatflasken?
Og så tage afvænningen senere?
Eller er det seperationstingen der spiller ind her?
Jeg er egentlig ret sikker på at hun ikke mangler noget ift. Mad og drikke, men at det er en tryghedsting hun mangler nu hvor hun ikke får flasken.
Og hvad hvis jeg tilbyder hende den igen og så hun ikke vil tage den ligesom med hendes tommelfinger??
Kan det også være at det at det er helt lyst udenfor kl. 19 nu, der gør at hun ikke kan finde ud af det?

Udover det her er hun det gladeste, mest sociale og tillidsfulde barn i verden. Klog pige der er rigtig godt med motorisk. Kan sige et par dyrelyde og 3-4 ord, ved hvor hendes hår er, næse er, fusser er osv.. ☺

Håber det er til at finde hoved og hale i det her..

På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen
Marie (og Steen)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det er lige før jeg synes det bliver pinligt at jeg skriver så meget til dig, men dine svar er enormt nyttige og jeg har fået en god tillid til dig, så du kommer til at høre mere fra mig.

Tak fra Sophus´ mor


Annonce