Annonce

Annonce

Brev:

Udfordringer med søvn om dagen og faste sove- og spisetider


3. september 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Udfordringer med søvn om dagen og faste sove- og spisetider

Hej Helen,

Vores søn bliver 3 måneder i dag. Siden han var ca. 4 uger gammel har vi haft store udfordringer med hans sovevaner om dagen, og dette har være frustrerende for både ham og os:-(

Vi har læst din bog om søvn og kan forstå, at det er nu vi kan begynde at skabe nogle faste sovevaner og rutiner, men vi har stort behov for noget konkret vejledning i hvordan vi kan få dette til ske.

AT FÅ HAM TIL AT FALDE I SØVN

Vi har nu i ca. 1 måned haft et fast putteritual som gør, at han falder i søvn. Vi holder ham i armene, han får sutten og sin sutteklud, og så spiller vi musik fra en spilledåse. Vi går lidt rundt med ham, og han bliver altid søvnig og falder ofte i søvn på den måde. Vi vil gerne have et putteritual, som vi begge kan lave, og som vi også kan gennemføre når vi er ude, derfor har vi valgt sut+sutteklud+musik.

Men her kommer vores udfordringer:

1) Vi kan som sagt godt få ham til at sove på armen, ved hjælp af ovenstående putteritual, men når vi så lægger ham fra os, så vågner han. Vi har prøvet at svøbe ham men det kan han ikke lide, det bliver for varmt for ham, og han spjætter med arme og ben. Når han så vågner, så er der ikke noget at gøre, så skal vi starte forfra, det hjælper ikke at lade ham ligge og røre ved ham, tale beroligende og vugge ham.

Vi har også prøvet at ligge ham fra os inden han falder i søvn, men med endnu mindre held. De gange hvor det så faktisk lykkes os at få ham lagt ned, og han sover videre, så vågner han efter 5-10 minutter, og er helt vågen (og træt), og så skal vi starte forfra. Det hjælper heller ikke at give ham mælk inden han skal sove. Lige meget hvor mæt eller træt han er når vi putter ham, så kan vi ikke få ham til at sove (videre).

2) Alt dette betyder, at vi ikke kan få ham til at sove om dagen derhjemme. Om dagen kan han kun sove når han bliver kørt i barnevogn, dvs. når han er i bevægelse. Vi putter ham i liften i stuen som beskrevet i punkt 1. Nogle gange sover han med det samme andre gange gør han ikke, men uanset hvad så sover han først rigtigt når vi har kørt 5-10 minutter. Mens barnevognen kører kan han sove 2-3 timer! Men lige så snart vi stopper barnevognen så vågner han! og så er han meget svært at få til at falde i søvn igen. Der skal vi ofte have ham op igen, lave putteritualet, lægge ham ned igen, og så køre videre.

I din bog skriver du, at hvis barnet trives med de korte lure så er det ok, men det gør han ikke. Efter at han har været vågen halvanden time til 2 timer, så bliver han pylret og mere og mere træt, så vi bliver nødt til at sørge for at han sover godt om dagen. For os handler hele dagen om hans søvn, vi går med barnevognen ...


Annonce

... dagen lang, og det er ikke særlig sjovt..

Vi vil frygtelig gerne ud af denne rutine, hvor han kun sover om dagen, når vi kører ham i barnevogn. Vi vil gerne kunne putte ham herhjemme, så vi ikke altid skal ud og gå. Og hvis vi så vælger at gå en tur med barnevognen, så vil vi gerne kunne stå stille med den, uden at han altid skal vågne.

Et par supplerende bemærkninger:
• Vi har indtil videre sørget for, at han kun bliver puttet i liften, for at skabe genkendelighed, giver det mening? Om natten stiller vi liften i vuggen.
• Om natten sover han overraskende godt. Når han endelig falder i søvn om aftenen (det kan godt tage et par timer at putte ham), så kan han sagtens sove 3-5 timer i træk. Og vi gør ikke noget anderledes om aftenen, end vi gør om dagen. Måske han bare er så super træt der? En typisk nat ser nogenlunde sådan ud (det kan dog stadig variere!)
- falder i søvn et sted mellem 20 og 22
- vågner et sted mellem 1 og 3 og bliver ammet
- vågner ca. kl. 4-5 og bliver ammet
- sover uroligt til kl. 7 hvor vækkeuret ringer (vi prøver at stå op samme tid hver dag). Når han sover uroligt ligger han med lukkede øjne, hans hoved kører fra side til side, han sparker med benene og han virker som om han presser, som om der er noget med maven der generer ham.

**************
FASTE SOVE- og SPISETIDER / 3 LURE DAGLIGT

Udover at kunne få ham til at falde i søvn herhjemme i længere tid af gangen, vil vi meget gerne indføre nogle faste sove- og spisetider. I din bog siger du, at man skal prøve at arbejde på 3 lure dagligt. Men hvordan gør man det i praksis? hvordan sørger man for, at han sover på det tidspunkt man ønsker, og så længe man ønsker det? og der hvor man ønsker det?

Han spiser ca. hver 3. time, og i den sidste tid, har han spist af begge bryster ved hver måltid. Et måltid tager ca. 30 minutter i alt (inkl. at han bøvser og gylper en del).

Vi har kigget på dit forslag til et søvnhjul til hans alder, og vi kunne godt tænke os tage udgangspunkt i, at vi står op kl. 7 hver morgen (der står hans far op), sådan at modellen ser nogenlunde sådan ud:

kl. 7 står op
kl. 8 Får mælk og kl. 8:30-10 første lur
kl. 10 Får mælk
kl. 12:30 Får mælk og kl. 13-14:30 anden lur
kl. 14:30 får mælk
kl. 17 får mælk og sidste lur 17:30-18:30
kl. 19:30 får mælk og så i seng kl. 20
kl. 23 får mælk
kl. 2 får mælk
kl. 5 får mælk og sover videre til ca. 7

Giver den mening? I så fald, hvordan implementer vi den i praksis?

Vi er villige til at gøre alt det der skal til, for at komme ind i en god rytme, dvs. også tage den nødvendige tid ud af kalenderen for at få det gennemført.

Vi håber du kan hjælpe os.
Louise

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Endnu engang mange tak for dit svar her i den gode brevkasse. Jeg har anbefalet dig til dem jeg kender fordi du er SÅ god til at komme med nogle konkrete råd. Lige det som gør hverdagen lidt nemmere og knapt så frustrerende, så TAK for det!


Annonce