Annonce

Annonce

Brev:

5 mdr og store soveproblemer


4. august 2004

Kategori:
Alder:
5 mdr.

5 mdr og store soveproblemer

Kære Netsundhedsplejerske

Min datter er 5 måneder gammel, og helt uhyggeligt lydfølsom når hun sover! Det er virkelig blevet et meget stort problem, fordi hendes søvn på den måde konstant bliver afbrudt og vi ender med en ulykkelig og fuldstændig overtræt pige, som absolut ikke kan falde i søvn! Vi HAR prøvet at vænne hende til at sove hvor der var lyd, men det går bare ikke.

Da hun var yngre kunne hun fint falde i søvn i stuen hos os - nu sker der simpelthen for meget, og selvom vi forholder os i ro, er hun urolig og ender med at blive helt ulykkelig. Det er en forfærdelig ond cirkel, og jeg er SÅ ked af det hver gang en nabo smækker med døren, en hund gør på gaden, eller bare at nogen ler! Hun vågner med et sæt og kan ikke falde til ro igen!

Jeg kan få hende til at sove ved at amme hende i søvn, men ofte så vågner hun det øjeblik, jeg bare tænker på at fjerne mig fra hende. Jeg kan også få hende til at sove (somme tider når vejen er stille) ved at gå med hende i barnevognen, men cykler en mand forbi (nej -det larmer SLET ikke!!??!) så vågner hun!

Hun er så følsom at bare den energi et menneske giver fra sig kan forstyrre hende! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for hun ...


Annonce

... græder mange timer om dagen nu, og jeg har snart ikke mere overskud til at kunne gennemskue problemet og finde en løsning!

Det er helt tydeligt at hun har brug for søvnen, og ingenting dur jo når man er så træt..

Min datter har helt fra starten været utrolig følsom overfor sine omgivelser og reagerer meget på folk omkring hende! Hun er meget bevidst og har fra starten været meget 'sin egen'! Hun bliver meget let overstimuleret, og ville nok i virkeligheden ha det allerbedst i en hule med kun mig, varme og kærlighed.

Det er virkelig trist, for det kan jeg jo ikke give hende...

Jeg håber sådan du kan hjælpe mig - måske kender du en god bog om hvordan man bedst hjælper følsomme børn?

Jeg skal måske fortælle at jeg ammer hende og hun får lidt grød og mos ved siden af. Hun får bryst 1-2 gange om natten, og sover pænt om natten fra ca. kl 21 til kl 6 hvor jeg ammer hende og så ca 1 time mere - altså ca 10 timer! Men om dagen er det mest bare afslapning ved amning eller køretur i vognen - hun vågner nærmest det øjeblik hun falder i søvn!

Det er meget hårdt for os begge (og også for hendes far!), og jeg håber du har et rigtig godt råd!

På forhånd tak
Mange hilsner fra den trætte mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce