Annonce

Annonce

Brev:

Græder sig selv i søvn. Nægter at blive lagt i barnevogn.


14. august 2010

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Græder sig selv i søvn. Nægter at blive lagt i barnevogn.

Kære Helen

Vi har brug for vejledning! Vores elskede dreng græder meget – især når han skal sove og vil ikke ligge i hverken barnevogn eller vugge når han skal sove…!

Den 16. maj 2010 fik vi en dejlig søn. Vi har længe forsøgt at blive gravid, men uden held og endelig lykkedes det og lille Elias, på 3540 gram og 53 cm, kom til verden efter en lang fødsel på Skejby sygehus.

Men allerede inden fødsel fik min mand - Elias’ far nyt job med start d. 1. juni. Derfor havde han kun 1 dag på det gamle job efter endt barsel inden han startede på det nye job. Det nye job og med ønsket om at komme tættere på bedsteforældrene havde vi besluttet os for at flytte. Det gjorde vi da Elias var tre uger gammel. Heldigvis hjalp både vores forældre og nogle venner, så Elias og jeg kunne slappe af hos en af min veninder imens. Det gik over alt forventning og min mor havde taget fri for at hjælpe med at pakke ud.

Da Elias var 5 uger blev ham døbt og vi holdte barnedåb – ret tidligt. Men nødvendigt fordi min kusine skulle stå fadder og hun var netop ved at flytte til Grønland for en periode. Så med alt dette på programmet, må jeg indrømme, at jeg var en smule stresset, hvilket også kunne mærkes på Elias – selvfølgelig. Han blev mere urolig, lettere ked af det - nogle gange helt utrøstelig, meget tryghedssøgende hvilket jeg også havde forventet. Derfor fik han også lov til at falde i søvn ved os. Oftest ved mig i forbindelse med amning, som nogle gange har været den eneste trøst der hjalp. Trods mange forsøg med at vugge ham, tale beroligende til ham, synge – ja you name it…!

Elias har i de sidste uger været meget urolig under amning og til tider slet ikke ville tage ved, selvom der er gået mange timer siden han sidst blev ammet. Han blev mere og mere ked af det og nogle gange skulle jeg nærmest tvangs amme ham - til han fik ordentlig fat - hvilket jo selvfølgelig blev alt for hårdt for os begge. Derfor besluttede jeg mig, med vejledning fra en sundhedsplejerske på weekendtelefonen, for at give ham modermælkserstatning for at være sikker på at han fik nok at spise.

Dette var på sin vis en svær beslutning, fordi jeg havde håbet på, at kunne amme ham fuld ud til han var 5 måneder eller lignende. Men det vigtigste er, at han får noget at spise og vi på den måde undgår stress omkring spisning. Elias tog i mandags straks erstatning (Profylac – fordi vi begge er allergiker og jeg astmatiker) fra flasken og ja han spiser faktisk næsten alt det han må i løbet af et døgn. Det vil sige ca. 1 liter, da han vejer 6 kg og måler 66 cm. Så han er en sulten dreng.

Jeg oplever stadig, at han bedst trøstes ved at spise og hyggestunden omkring det. Men da han jo ikke må få uanede mængder forsøger vi at trøste på alle mulige andre måder. Han bøvser mere efter at han er begyndt på erstatning, ...


Annonce

... men han har altid haft meget luft i maven og pruttet meget.

Fornemmer at han de sidste dage haft ondt i maven – og min sundhedsplejerske hjalp ham med at komme af med afføring ved hjælp af termometeret. Dette lettede for en stund. Derfor er vi også lige begyndt på Mylicon dråber 3 gange dagligt med vejledning fra vores sundhedsplejerske. Dette har jeg endnu ikke set effekt af.

Nu lyder det som om han aldrig er glad, men det er han jo heldigvis også og han udvikler sig rigtig flot og er dygtig motorisk og meget opmærksom (siger vores sundhedsplejerske).

Elias har aldrig været særlig glad for at ligge i barnevognen eller i vuggen – kun de første 4 uger. Nogle gange bare det at ligge på ryggen på legetæppet eller den hævede kravlegård gør ham ked. Det sidste er han dog blevet meget gladere for – og griner og smiler nu af legen der på/i – dog ikke så lang id af gangen – men bestemt i bedring. Han har altid gerne ville ligge på puslebordet – så der tilbringer vi meget tid med massage, sang og nussen.

Dog er der stadig store problemer med at få ham til at sove i barnevognen og vuggen – han skal helst sove inden vi ligger ham. For så kan han godt vågne og blot få sutten og sove videre. Vi har enkelte gange kunne putte ham i vuggen om aftenen og han er faldet i søvn ved blot at få sutten nogle gange. Det har vi ikke kunnet de sidste uger. Selvom vi hver gang gør et forsøg, men han græder kraftigt, skyder mave, bøjer benene og sætter af med fødderne på madrassen.

De sidste dage har han grædt sig i søvn. Enten fordi han har ondt, er overtræt, ked… ja nogle gange kan jeg slet ikke finde ud af, hvorfor han græder min dejlige dreng. Vores sundhedsplejerske er af den overbevisning, at han er en temperamentsfuld dreng, som lynhurtig skifter fra at være glad til ked. Det sidste må jeg dog give hende ret i. Ved ikke helt med det temperamentsfulde….?

Vi har jo selvfølgelig både talt med hende og lægen om hvad der kan være galt, men ingen af dem mener der er noget galt med Elias og at han trives… Hvilket jeg jo selvfølgelig er glad for, men er stadig lidt i tvivl – for synes ikke det er trivsel at skulle græde sig i søvn og i det hele taget græde så meget og mange gange løbet af dagen.

Sundhedsplejersken mener at vi skal lade ham græde i barnevognen/vuggen og engang imellem gå ind til ham for at give ham sutten – som falder ud med det samme pga gråd. For som hun siger så er det nu hvor han er 3 måneder at vi giver ham dårlige vaner…!! Og hvem vil gøre det..! Dette har jeg utrolig svært ved, for hold op hvor bliver jeg ked når han græder. Især når det er så ofte, fordi jeg føler mig magtesløs…

Hvad skal vi gøre??

Hvorfor græder han så meget og hvad skal vi gøre anderledes??

Hvordan får vi ham til at falde i søvn i barnevogn og vugge??

Kærlig hilsen
Kop’en

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. maj 2024 | Sygdom | 2 mdr.

Født med bule i hovedet

Kære Helen. Vi har en datter, som er født den 14. marts, efter en langvarig...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slå

Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.

Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce