Brev:
Støtte forskellighed og lære børn at sætte grænser
Hej Helen
Så er jeg tilbage igen – det er ved at være et par måneder siden sidst og alt går i fuldt firspring her hjemme hos os. Vores unger er nu….. vist nok 22 måneder gamle. Det var en gang hvor man havde fuldstændig check på månederne pr. automatik – nu skal jeg virkelig tænke mig om. Men de bliver 2 år sidst i oktober så mon ikke det passer meget godt med 22 mdr.
De er naturligvis de mest skønne, dejlige og hengivne børn på jorden. Og leve diversiteten - for det gør det virkelig til en fornøjelse at være forældre for tiden. Det er så dejligt at opleve, at to børn som bor i samme familie og har samme alder kan være så forskellige – og dog alligevel så ens.
Mine spørgsmål vil i det følgende gå på hvordan vi bedst muligt at understøtte dem i deres forskelligheder. Men først vil jeg prøve at beskrive hvordan de er hver især:
Vores pige er glad og tilfreds – hun er godt med i vægt igen efter sin sygdomsperiode for et halvt år siden – og hun snakker som et vandfald og forstår næsten alt hvad man siger til hende. Hun elsker at se Emil fra Lønneberg – og det skal være ”den med grisen” som hun siger. Så skal der spoles frem til den scene for Emil redder det lille grisepjok – og hendes yndlingssted er der hvor Ida vækker alle høns til live igen. ”Hokus-pokus” siger vores pige så og griner, hopper og drejer rundt.
Nu er det jo ikke sådan at hun ser TV hele tiden, men et par gange i ugen bliver det til. Ellers er hun vild med at læse bøger, lege med sine bamser og ellers danse til Sigurds Bjørnetime musik. Hun kan også godt lide fysisk aktivitet og er som oftest den der tager føringen, når der skal prøves noget nyt af rent fysisk – og det skal helst være vilde ting som kravle op i gyngestativet eller prøve den højeste rutsjebane (under kompetent supervision naturligvis). Hun tager også gerne føringen når hun og brormand leger sammen – og har behov for at hele tiden følge med i hvor vi alle er henne. Ellers er hun rimelig reserveret overfor fremmede.
Vores dreng er også glad og tilfreds. Han er meget kærlig og meget åben overfor folk. Når vi er ude og handler charmerer han alle gamle damer ved at vinke og sige ”hej-hej” og pege på de ting vi har i inkøbsvognen for at fortælle hvad de hedder. Han gider ikke rigtig se DVD – det har han alt for mange myrer i bukserne til. Han vil hellere bare gå rundt og feje med sin kost, støvsuge med sin lille elektriske støvsuger, slå græs ude i have eller sidde og nørkle med nogle legetøjsbiler som han propper ind og tager ud af forskellige størrelser kasser osv.
Han kan også godt lide at læse bøger, men er sprogmæssigt ikke så langt fremme som sin søster. Han forstår næsten alt hvad vi siger til ham, og kan vel sige en 20-30 ord efterhånden. Han gentager nogle af de sprogmæssige ”fejl” som vores pige havde. F.eks sagde hun ”derov-over” i stedet for ”derover” – det siger han også nu. Han er meget morsyg for tiden og skal hele tiden have styr på hvor jeg er henne.
Lige for tiden har han svært ved at sove om natten – han er ved at få de bagerste to kindtænder i underkæben og det plager ham en del om natten. Så kan kommer ind i vores seng sådan ved 2 tiden om natten og sover hos os indtil vi står op. Han elsker fysisk aktivitet, han går for det meste selv når vi gå tur og løber så stærkt at man bliver helt nervøs for om benene også kan følge med. Han er lidt mere tilbageholdende når det kommer til at prøve vilde ting – der skal søster først på banen inden han tør.
Her kommer mine spørgsmål så:
Vores pige tager meget ansvar i forhold til leg med sin bror. Et eksempel: Når brormand leger med sin støvsuger kan søs ”anvise” steder hvor hun synes han skal støvsuge – og det gør han så. Et andet eksempel er når de engang imellem leger med dyner og puder i deres pudehjørne ovenpå – så anviser søs også brormand i at han skal lægge sin dyne DER og han skal have DEN pude og DEN bamse.
Et eksempel mere: Når vi f.eks ser Emil så anviser hun pladser i sofaen til os. Man kunne godt tolke det som om, at hun gerne vil bestemme, men jeg tror det er en tolkning som vi påfører hendes handlinger. Jeg tror ikke at hun tænker det som om at ”nu skal jeg bestemme hvor brormand skal støvsuge” men at hun opfatter det som en leg. Det samme med puder, bamser og hvor vi skal sidde henne. Jeg tror det er spejling af hendes virkelighed, for vi fortæller jo hende til daglig hvad hun skal have på af tøj, hvilken autostol hun skal sidde i osv.
Men jeg er i tvivl om hvordan vi skal takle dette på lidt længere sigt. Mest fordi vi har et eksempel i familien på et familiemønster vi ikke ønsker skal gentage sig hos os: Nogle i vores familie har en pige som var ligsom vores datter da hun var yngre. De har ”dyrket” dette sådan at hun den dag i dag hvor hun er 6 år forventer (og stadig får lov til) at bestemme rigtig meget. F.eks hvor mor og far skal sidde henne ved ...
... bordet, hvem der skal køre i hvilke biler, når vi skal ud og handle, hvilket legetøj vores børn skal lege med, hvad der skal ses i fjernsynet osv. Hun er altid blevet spurgt til råds om alt muligt og har altid fået lov til at bestemme. Og bliver stadig stiktosset, hvis hun ikke kan få lov til at bestemme.
Som voksen kan jeg jo godt sætte grænser for vores egen datter i hendes ansvarstagende – men samtidigt er det vel også vigtigt for hende at føle at hendes mening tæller. Det prøver jeg at tilgodese ved f.eks at foreslå hende to bukser hun kan få på den dag eller lign. Og hvis hun vil bestemme hvem der skal sidde hvor i sofaen så plejer jeg at sige at ”mor sætter sig her og så kan du se hvor du vil sidde ” eller lign.
Men hvad med brormand – som det ser ud nu så følger han for det meste med i søsters anvisninger. Jeg har ikke indtryk af, at han føler sig ”tvunget” til det – jeg har indtryk af at det er mere en leg for dem begge. Han kan godt sige fra engang imellem men så har han som oftest brug for at jeg også træder ind og siger fra overfor søster á la ”nej det har brormand vist ikke lyst til i dag. Du kan høre Bamse om han vil være med og lege i stedet for” eller noget i den stil.
Vi prøver også at opfordre brormand til medbestemmelse på små områder men det er ikke altid så let, da søster også gerne vil blande sig. Omvendt så synes jeg også, at brormand også skal lære at sige fra, så jeg er bange for at jeg kommer til at tage for meget ansvar fra ham ved at hjælpe ham med at sætte grænser for sig selv.
Så har du nogen råd til, hvordan vi kan støtte dem hver især til at på sigt både kunne sætte egne grænser og respektere andres?
En anden ting vi kæmper lidt med for tiden er temperament :-) det gælder dem begge og de har det ikke fra fremmede (siges der…hmmmm…).
Har du et par råd til at takle de situationer der beskrives her:
Eksempel 1: Jeg er selv med begge børn en aften. Det er brormands tur til at vælge bog – han vælger en som søster ikke gider læse i. Så hun henter en anden bog og kommer trissende med den mens brormand og jeg læser. Mor siger: ”Det var fint, nu læser vi brormands bog først så kan vi læse din bagefter”. Datter: ”Nej, læse nu”. Mor: ”Nej, nu læser vi denne først”. Datteren kaster bogen til side, smider sig på mave på gulvet og sparker og slår med fødder og hænder.
Lad os nu fryse billedet et øjeblik. Hvad gør den kloge mor nu? Læser videre med sønnen mens datteren skriger? Nej, det kunne jeg ikke få mig til. Så jeg sætter sønnen fra sig for at trøste den fortvivlede datter - med det resultat han også bliver fortvivlet – og gentager samme seance? Hvorefter jeg sidder med to skrigende orme i skødet som hver især bare vil holdes om – på behørig afstand fra et søskende. Ja – sådan ca. foregik det.
Hvordan kan jeg takle disse situationen hvor jeg ved at jeg ved at gøre noget bestemt vil stå med to hylende unger med hver deres ønske - og så føle at vi alle tre for noget positivt ud af det?
Eksempel 2: Vi sidder ved spisebordet og skal have morgenmad. Datteren har (de sidste 4 dage) haft et flip med, at hun hælder al sin havregrød ud på bordet ca 10 sek efter at jeg har stillet den frem. Det er ikke lige til at sige hvorfor det sker. Jeg siger til hende stille og roligt: ” Det vil mor ikke have du gør, så må du gå fra bordet” og sætter hende ned på gulvet hvor hun smider sig hen i et hjørne og græder.
Jeg får grøden over på tallerkenen igen, og siger ”Du må gerne kravle op i din stol og spise videre, men så skal du spise fint” hvorefter hun holder op med at græde, kravler op og spiser fint og er glad og tilfreds resten af måltidet. Men hvorfor er det lige hun skal vende tallerkenen på hovedet først? Håndterer vi situationen rigtigt? Skal der noget andet til for at ændre adfærden med tallerkenen? Det kan også være mælkeglasset der vendes på hovedet (men det er først i forbindelse med aftensmaden).
Eksempel 3: Vi er ude at gå tur – de små går selv men vi har klapvognen med. På et tidspunkt gider de ikke at gå længere – de sætter sig ned på cykelstien. Vi prøver at få dem lokket med men de gider ikke. Heller ikke op på skulderne af os som de normalt elsker. Så det bliver klapvognen. Men det vil de absolut ikke. De laver begge den berømte flitsbue…. Til sidst lykkes det os at få dem ned i vognen, men jeg har det bare rigtig dårligt bagefter.
Min rationelle hjerne siger jo, at to unger ikke kan sidde på cykelstien indtil de ikke har lyst til det længere. Godt nok bor vi på landet så der er ikke S trafikeret men alligevel. Har du nogen tricks til hvordan man kan få et par to-årige til at synes det er det fedeste i verden at komme i klapvogn i stedet for at sidde på cykelstien?
Ja det var vel det for nu. Vi går ellers og glæder os til ferie – nu er det ved at være tiltrængt!
Mange tak på forhånd for dine svar.
Hilsen Melissa
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.
Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.