Brev:
Opdragelse - hvad kan vi forlange?
Hej Helen
Jeg kan mærke på mig selv, at jeg har rigtig meget lyst til selv at finde en løsning i min hverdag. Men jeg kan også mærke at jeg virkelig er meget i tvivl nu, og må ty til hjælp og håber du kan komme med et godt råd, til en efterhånden usikker mor.
Jeg ved udmærket godt at der sker rigtig meget for børn i denne alder.
Men hvordan takler jeg så det og hjælper min søn bedst på vej.
Han udvikler sig helt normalt og spiser godt af al slags mad. Sover godt om natten nu. (startede på det for ca. 2 mdr. siden). Vi er begyndt at kunne forstå nogle ting han siger eller gør og sørger i de situationer at lade ham vide vi forstår ham og vi kan tydeligt se, han bliver glad. Men det er jo kun når han får det han ville.
Jeg kan give et eksemple på hvad der sker, når han ikke får sin vilje.
Jeg er ved at sætte aftensmaden på bordet og dække bord. Han vil gerne hjælpe med al ting og det får han altid lov til. At det tager lidt længere tid tager vi os ikke af, vi synes det er hyggeligt og dejligt.
Men når bordet er dækket åbner han straks skuffen med havregryn (han er blevet træt af grød, men vil rigtig gerne have gryn, gerne morgen, middag og aften og til mellemmåltid, hvis det stod til ham) Jeg siger til ham, at vi ikke skal have havregryn nu, vi skal have aftensmad, som han også har været med til at lave i det omfang han gider (ja eller blot set på) det udløser et meget stor grædeanfald. Det er med tårer og han græder meget højt (vi har altid fået at vide han har en stor tone i livet) og ja det har han virkelig også. Når han begynder at græde, skal jeg snakke meget højt før jeg kan høre min egen stemme.
Nu står jeg der med en meget frustreret søn. Når jeg forsøger at sætte mig på hug og forklare ham hvad vi skal have at spise og at han kan få havregryn til morgenmad, slår han mig. Lader jeg ham stå lidt selv, sætter han sig ned og græder videre, ignorere jeg ham, græder han videre, tager jeg ham op og sætter ham i stolen, sabortere han alt hvad han kan nå og fortsætter med at græde. Laver jeg lidt sjov med ham, kan han lige holde inde lidt og måske holde op med at græde, men starter igen så snart vi sætter os for at spise.
Hans gråd kan godt stå på i 20min, og det synes jeg er temmelig tang tid og maden er kold.
Han er ikke typen der stamper i gulvet, hvis han bliver gal - han begynder at græde.
Betyder det at han er meget følsom.
Er jeg for stram ved at sige, at han ikke må få havregryn til aftensmad. Hvis jeg giver ham lov, hvor går grænsen så og kan han forstå at han nogle gange må og andre gange ikke.
Nu kan man sige det er bare havregryn, det er jo sundt. Ja men det ved han jo ikke, og havde det ...
... været en is han gerne ville have til aftensmad, ville jeg jo ikke være i tvivl om, at det måtte han ikke.
Så nævnte jeg at han slår, og det ved jeg også, der er mange der gør i den alder.
Men hvordan griber man det an.
Et eksempel:
Når vi kommer hjem om eftermiddagen. Bruger jeg 5 min på lige at komme af med jakke, sko, tisse og skifte til noget mere afslappende tøj. Men det er åbenbart for lang tid, for den lille mand - eller hvad det er der er galt :-)
Hele ugen er han begyndt at græde og blive sur på mig. Jeg forklare ham at jeg skal have mine sko og jakke af ligesom ham og at jeg skal tisse, og han må gerne gå med. Han græder og ryster på hovedet og siger en lyd vi ved betyder nej. Jeg gør det alligevel selvom det er med en skrigende dreng lige foran mig.
Bagefter spørger jeg om vi skal lege, læse, om han er sulten eller tørstig. Jeg prøver at vise og pege på forskellige ting, men han bliver ved med at græde og sige nej. Til sidst har jeg sat mig ind på hans værelse og begyndt at kigge i bøger eller lege med hans legesager i den forhåbning at han synes det kunne være sjovt at være med.
Han går også hen til mig, men det er for at slå mig i hovedet.
Jeg rykker væk, og siger han ikke må slå, det gør ondt og jeg bliver ked af det når han slår mig. Han græder videre og siger nej og slår igen. Jeg har prøvet at gå min vej, men han går grædende efter. Hvis jeg prøver at sætte mig ned og give ham et knus eller trøste, slår han og vil ikke have knus. Hvis jeg tager ham op, slår han og laver flitsbue, så jeg bliver nødt til at sætte ham ned igen, af fare for at tabe ham. Jeg har prøvet at hæve stemmen og tage fat i hans arme, inge forskel.
Jeg siger at jeg ikke ved hvad det er han vil, men om han kan vise mig det. (jeg har enkelte gange haft held med det, men det har så været vitaminpiller han pegede på og så måtte jeg sige, at dem må man kun få en af om dagen) og så startede han igen med at græde og slå.
Jeg har to gange prøvet at går ud af værelset, efter jeg har forklaret hvorfor (at jeg ikke vil være sammen med ham når han slår mig) og prøvet at ignorere ham hvis han er gået efter. Det har begge gange resulteret i at han har grædt i ca. ½ time og resten af aftenen on/off og mig om aftenen, mens han har faldet i søvn i mine arme. Jeg blev simpelthen ked af det og havde en følelse af at jeg var en dårlig mor, der ikke kunne rumme alle hans følelser lige nu.
Er jeg for blød, er det ok at lade ham græde alene.
Ja jeg ved ikke rigtig. Det blev noget af en smørre.
Det jeg i bund og grund er i tvivl om, er hvor meget jeg kan forlange af ham i hans alder og om det evt. har noget med mig(mor) at gøre.
Den usikre mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire