Kære Helen

Ja så er 3 blevet til 4. Vi har fået en skøn dreng for 5 uger siden og det er super dejligt.

Det hele er gået rigtig godt. Meget hurtig fødsel og en dreng der de første 5 uger, har vist sig at være utrolig nem. Han sover godt (meget - men mere om det i andet brev:-)). Han har bestemt temperament og hans gråd er også meget indtrængende, men han er forholdsvis nem at gøre tilpas. Amingen fungere godt og så er han meget rolig og slapper af ved nærhed. At blive forældre til nummer 2 er altså ganske anderledes end at blive forældre første gang.

Udfordringen denne gang, har vist sig at være det, at Elias skal finde ud af at være blevet storebror - og det er ikke nemt.

De første 3 uger gik det godt. Elias havde glædet sig rigtig meget og han var lykkelig da vi kom hjem med lillebror. Han ville gerne nusse og snakke. Vi regnede med at interessen ville dale, men han er fortsat meget interesseret og synes det er træls, at lillebor sover så meget. Han stråler når han viser ham frem. alle skal se ham også dem, der har set ham før:-)

Vi forsøger at hjælpe Elias til en hensigtsmæssig kontakt og han er faktisk god til at bruge de ting vi fortæller. Men Som du nok husker søger Elias meget nærkontakt, også ved lillebror og det både når han er vågen, sover og ammes.

Elias respektere ikke når vi fortæller ham, at han ikke skal røre. Vi forsøger at inddrage ham når lillebror er oplagt og tilpas, men det kammer ofte over - Elias bliver ved. Derfor ende vi ofte med at tale meget bestemt til ham, i situationen virker det ikke til at påvirke ham synderligt.

Vi har i vores fælles barsel og nu i påsken prioriteret at lave nogle ting for og med Elias f.eks. legeland, se krokodiller, skovtur mm. Elias har nydt det og lillebror har stortset bare sovet igennem det.

De sidste to uger er Elias begyndt at reagere. Han laver konflikter hele tiden, han fjoller og svare igen. Når vi så bliver vrede og eks. tager konsekvenser f.eks. så kan vi ikke komme på legeplads, så bliver han vred, smider med ting siger grimme ting. f.eks. i dag komme han ind i stuen og ... (læs videre efter annoncen)

... siger, at nu skal vi bare spise så meget salt at vi dør, eller nu gør jeg bare noget så lillebror græder endnu mere.

Når vi sætter os for at tale med ham, kan han blive voldsom, han siger han vil tæske os og bokser eller sparker ud efter os. Når vi prøver at sætte ord på. F.eks. Du blev rigtig ked af at jeg sagde, at vi ikke skal på legeplads og så vil du også gøre os ked af det. Så bryder han sammen og græder, men han fortsætte i samme rille kort efter. Jeg fortæller Elias hvad det gør ved mig, når han siger de ting han gør, og at jeg faktisk ikke tror han mener det. Det ender ofte med at han siger undskyld, giver krammer og vi finde på noget at lave sammen. Men samme konflikt kan så udspille sig 2-3 timer senere.

Elias er meget lydfølsom og lillebrors gråd generer ham. Lillebror har haft 5 dage, hvor han var meget grædende (mavekneb). Når vi taler med Elias om hvad der er svært ved at være blevet storebror, er det gråden han nævner.

Vi har snakket om at vi må ligge vores retfærdighedssans lidt på hylden. Hvor vi ofte før har taget konflikten, fordi det har været relevant at forvente det af Elias, så bruger vi nu meget energi på ikke at komme i situationer, hvor der kan komme konflikter.

Vi hjælper ham meget mere end tidligere, f.eks. med tøjet. Vi forsøger også at aflede ham mere fremfor at irettesætte.

Elias er generelt et sødt lille mennske med stor omsorg for andre mennesker. Vi ved godt, at han slet ikke ved hvilken betydning, det han siger, reeelt har - derfor gør det alligevel ondt at høre ham sige det og ikke mindst, at han har det så svært, at han har behov for at sige de ting.....

Det virker lidt som om, at negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed. Men vi synes bare vi er opmærksom på det og giver ham masser af opmærksomhed og det samme gør bedsteforældrene.

Elias har ellers side jul haft det super godt både i børnehaven og herhjemme og indtil videre har han ikke reageret i børnehaven.

Hvordan hjælper vi ham bedst? Hvordan tackler vi det bedst, når han taler om, at han ønsker nogen ondt eller ligefrem død?

Hilsen