Annonce

Annonce

Brev:

Godnatgrød og flaske


21. august 2017

Alder:
9 mdr.

Godnatgrød og flaske

Kære Helen

Tak for dine forrige breve.

Vi har svært ved at få vores datter til at tage imod sin flaske om aftenen inden hun bliver puttet til natten. Jeg vil derfor høre om du har nogle ideer til hvad vi kan gøre anderledes.

Hendes dagsplan ser i øjeblikket nogenlunde således ud:

06.30 vågner
07.00 morgenmad - flerkornsgrød
08.15 lidt frugtmos blandet med en lille rest grød fra morgenmaden (hun er generelt ikke vild med frugtmos, men med lidt grød i glider det ned)
08.30 puttes i barnevogn og sover ca. 1 time
11.00 frokost – rugbrødshapsere med smørbart fiskepålæg (spiser ca. ¼ skive) og grøntsagsmos med kød eller fisk
13.00 flaske og puttes til middagslur, sover ca. 1 ½ - 2 timer
16.00 frugtmos blandet med en lille rest grød fra morgenmaden evt. suppleret med mere grød
18.00 aftensmad – samme mad som os tilpasset baby
18.45 godnatgrød
19.30 flaske, børstet tænder og puttes til natten (afviser den ofte eller tager kun en lille tår)
02.30 flaske (tidspunktet varierer meget)

Hun virker til at trives fint med ovenstående plan. Hun spiser godt og drikker fint vand til måltiderne og lidt indimellem. Hun er glad, pludrer meget og udvikler sig generelt rigtig flot, hun både kravler, står op ad ting og går ...


Annonce

... med sin gåvogn. Vi har været lidt sene til at komme i gang med mad i stykker, men hun er begyndt at vise interesse for det og spiser rigtig flot rugbrød med fingrene til frokost. Så vi vil stille og roligt begynde at introducere mere og mere af hendes mad i stykker.

Vores udfordring ligger om aftenen. Hun trives rigtig godt med at blive puttet et sted mellem 19.15 og 19.45, hvilket gør at der ikke er så meget tid mellem aftensmad og putning. Vi har valgt at give hende godnatgrød fordi hun elsker sig grød og gerne spiser en stor portion selvom hun har spist en stor portion aftensmad allerede en time forinden. På den baggrund kan vi også godt se at det nok ikke levner meget appetit til en flaske også, men vi synes hun sover så godt om natten at vi ville være kede af at gå væk fra grøden. Vi ønsker heller ikke at flytte aftensmaden til tidligere da det er dejligt at kunne spise sammen hele familien kl. 18… men… vi vil også gerne have at hun får den mælk (mme) hun har brug for. Hvad vil du råde os til?

Hun drikker rigtig fint af de øvrige flasker, ca. 160-200 ml pr. flaske, derudover får hun nok omkring 100 ml. mme blandet i sin mos i løbet af dagen.

Jeg glæder mig til at læse dit svar.

Venlig hilsen
En lykkelig mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Moderkagebiopsi, moderkageprøve

En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.

Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce