Annonce

Annonce

Brev:

Hvad sker der med min datter


17. december 2007

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Hvad sker der med min datter

Hej

Jeg har en dejlig og glad datter på 2 år og 4 mdr.
For 3 mdr siden kom hun selv og sagde at hun ville have bleen af, hvilket vi selvfølgelig støttede hende i.

Dagplejemoren syntes ikke at det var en god ide, for børn skal ikke af med bleen før de er 3 år. Min datter vil heller ikke tisse hos dagplejemoren.......og det er kun hos hende vi har problemerne, andre steder går hun godt nok på toilet.

Det har resulteret i at jeg henter min datter fra dagplejen kl 12 hver dag, selvom det passer meget dårligt, men jeg vil virkelig gerne hjælpe min datter.

Hvis hun er hos dagplejemoren efter kl 12 skal hun have ble på resten af dagen, og det er vi (min mand og jeg) meget uenig i, hvilket hun godt ved.

Jeg har talt med min egen sundhedsplejerske hun syntes det vil være en god ide at tage min datter hjem til middag hver dag.
Sundhedsplejersken mente også at der kunne være tale om en konflikt mellem min datter og dagplejemoren, hvilket dagplejemoren afviser pure.

Jeg fik også at vide at jeg skulle prøve at spørge dagplejemoren om hun ikke kunne gå med min datter på toilet eller prøve at lade hende selv gå der ud. Dertil fik jeg det svar at hun havde prøvet at lukke hende ude på toilettet, og hun havde prøvet at gå med derud, uden noget godt resultat.

Vi er virkelig i syv sind med hvad vi skal gøre, vi kan ikke snakke med dagplejemoren, hun siger bare at det går nok ellers må vores datter jo bare tage sig sammen, når hun skal i børnehave, hvilket hun først skal til august.

Vi tror ...


Annonce

... at der sommetider sker noget i dagplejen, der er 2 børn der har skiftet plads fra dag til dag, min datter bliver ikke rengjort hvis hun har haft tisset i bukserne (hun har tisset i bukserne hos dagplejen 3 gange), da hun brugte ble blev hun heller ikke altid gjort ren efter at have lavet stort.

Jeg er blevet anbefalet at kontakte dagplejepædagogen samt skifte dagplejeplads, men hvad vil det nytte, vil min datter ikke også bare være imod toiletbesøg hos den anden dagplejemor.

Jeg vil bare så gerne gøre alt det bedste for min datter.

I dag da jeg hentede hende i dagplejen, ville jeg tage en snak med hende og dagplejemoren, da det er meningen at min datter skal være der hele dagen efter nytår.

Dagplejemoren sagde bare at det kunne vi tænke på efter jul og Menika reagerede ved at græde og sige ikke tisse Jytte, det blev hun ved med at sige indtil der gik en lille pige forbi hende. Først skubbede hun til pigen, derefter kastede hun et hus efter hende som ydermere ramte pigen i hovedet.

Jeg tog min datter i håndleddet og sagde at sådan noget ville jeg ikke have og at hun skulle sige undskyld. Dagplejemoren råbte højt og tog Menika i armen og skubbede hende ud af døren og sagde at nu skulle hun gå hjem, for hun skulle i hvert fald ikke være der.

Jeg er selvfølgelig meget ked af hele episoden og forstår heller ikke hvorfor min datter gjorde som hun gjorde.

Hvad kan jeg gøre for at hjælpe min datter bedst muligt, og eventuelt hvad gør jeg forkert.

På forhånd mange tak.

Hilsen
Helene

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annonce