Brev:
Amning, morglad og lille ny på vej
Kæreste Helen,
Så er det blevet tid til at spørge dig til råds igen. Du har før hjulet mig og min familie så godt på vej, så håber på at du kan hjælpe mig endnu en gang. Vil prøve at gøre det kort.
Har Ella på halvandet, skøn og energisk, viljefast og MEGET morglad. Vi har opdraget uden skæld ud og tvang, men øver os samtidig i at være tydelige voksne. Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal håndtere min datters morglade adfærd. Jeg har forsøgt at trække mig imens jeg er i huset, så hun ikke kan se mig. Men så kalder hun på mig. Det er kun mig, der kan give hende tøj på, sidde med hende, lege med hende (når jeg vel og mærke er her - hvilket jeg jo ofte er, da jeg hjemmepasser hende).
Nu har jeg desværre fået konstateret stress hos lægen og har fået af vide, at jeg med de symptomer jeg har, skal tage det alvorligt og ændre ting i min hverdag med det samme, for at få det bedre. Jeg forsøger derfor at trække mig mere i perioder, for at slappe af, men det er umuligt for mig. Hun kalder konstant på mig og det skærer mig så dybt i hjertet, at jeg altid ender med at gå ned til hende og trøste hende og forklare, at jeg bare lige var i bad, skulle sove eller andet. Det er svært for mig at tage væk en her eller halv dag, da jeg ikke trives med cafeer, mange mennesker og at være offentlig, når jeg egentlig bare har brug for lange lure, varmt bad og mig-selv-tid. Kan når vejret tillader det gå ture eller være i min have (hvilket jeg glæder mig meget til).
Hun har altid været meget sammen med sin far, da vi det første år af hendes liv havde fælles barsel med hende. Han er stadig en kæmpe del af hendes hverdag, men alligevel er det ikke muligt for ham at træde til, trøste eller andet. Hun bliver ved indtil jeg kommer. Tror max jeg har holdt ud i et kvarter, men så bliver det for voldsomt og for smertefuldt for mig (og måske også for hende). Det er heller ikke længere muligt for min kæreste at putte hende om aftenen - det skal nu være mig og det hænger ikke sammen med dét at skulle være mere bevidst om mig selv og mine behov for at slappe af mentalt og fysisk.
Derudover har jeg lige fundet ud af for få dage af siden, at vi helt uventet venter endnu et barn til november. Det er ikke planlagt, men vi er selvfølgelig glade alligevel. Det betyder dog, at jeg pludselig får brug for at fremskynde beslutninger og handlinger ift Ella. Såsom at stoppe amningen. Lige nu ammer jeg hende aften inden sovetid, nat kl. 4ish og igen morgen kl. 6. Jeg er dog ret træt af det og kan mærke det er vigtigt med en god pause nu inden jeg skal til at amme næste barn. Desuden har jeg fået ømme brystvorter og det er derfor smertefuldt for mig at amme. Tænker også at det måske er med til at forstærke mor-afhængigheden, at jeg stadig ammer hende. Har fortsat med det, fordi hun simpelthen elsker det, ikke bruger sut, ...
... aldrig har taget flaske og først for ca. 2 mdr. siden har taget en puttekanin til sig. Men nu vil jeg gerne stoppe - hurtigst muligt, men uden at det bliver for brat for Ella.
Desuden er min kæreste og jeg uenige om, hvordan vi klarer sovesituationen i denne periode, hvor hun er ekstra morglad og græder voldsomt i mit fravær. Jeg tror måske hun kan mærke jeg er gravid, men ved ikke om det er min fantasi, der løber af med mig? Jeg har ikke følt det var rigtigt at lade hende "græde sig i søvn", men samtidig har jeg ikke noget godt alternativ. Er heller ikke interesseret i, at hun kører rundt med os og at vi bliver meget utydelige forældre. Her til aften har hun siddet og set tegnefilm og er først blevet puttet to timer senere end normalt, fordi hun græd så voldsomt ved putning på trods af træthed og derfor ikke kunne puttes - heller ikke da jeg kom op til hende. Min kæreste bliver meget frustreret, når jeg overtager, men jeg ved ikke hvordan jeg skal bakke op om ham uden selv at gå helt i stykker og føle at det er stik modsat af, hvad der er godt for hende, når hun græder så meget. Men ved ikke om vi må tage kampen i en lille uge? Skal jeg overlade putningen helt til min kæreste? Og så må han sidde hos hende (imens hun græder sig i søvn)? Vi er nødt til snart at få noget stabilitet - det med at putte hende har altid været et problem og hun har endnu ikke sovet ude hos bedsteforældre (som hun elsker), da det endnu ikke har lykkedes dem at putte hende hjemme i vores hus, i hendes egen seng.
I det hele taget trænger jeg til, at min elskede datter og jeg adskiller os mere fra hinanden. Jeg ønsker at hun bliver mindre afhængig af mig, søger andre og i lige så høj grad vil være hos sin far. Det er drømmescenariet. Derudover SKAL jeg have styr på min stress, have mulighed for at hvile og passe på babyen i maven, stoppe amningen og skabe de bedste betingelser for en "fredelig" familieforøgelse. Jeg har mange ressourcer mht bedsteforældre. Jeg har tre sæt, der utrolig gerne vil passe hende - også med overnatning. Både min mor og min fars kone har tilbudt at tage 5 nætter i streg her hos os, hvor de overtager potningen helt. Men indtil videre har vi ikke følt, at det har været en mulighed at hun har sovet ude eller at andre har puttet hende, da Ella er så afhængige af os og faste rammer om aftenen/natten (også pga amning). Og fordi vi næsten kun har dårlige erfaringer fra de gange vi har prøvet. Men er hun gammel nok og robust nok nu til at kunne håndtere presset fra at prøve nye og ukendte ting? Tempoet hendes søvnvaner og muligheder ift søvn udvikler sig i, er simpelthen for langsomt. For mange delskridt og stadig så langt fra at hun kan overnatte ude.
Håber sådan du kan hjælpe og at det giver nogenlunde mening med alt det jeg har skrevet.
Mange venlige hilsner
En meget bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!