Brev:
Kan det gå at tage afsted i 11 dage, og hvordan med børnehaven?
Kære Helen
Jeg ved at andre også spørger dig om vigtige ting, men jeg håber at du kan nå at svare mig gerne senest onsdag, så jeg kan bruge dit svar til at tage en beslutning om deltagelse i workshop i USA med tilmelding senest torsdag den 17/9.
Tusind tak for dit sidste svar om børns måder at tale på og hvordan man kan hjælpe dem med at forstå deres følelser. Jeg bliver så ofte imponeret over dine svar, som får mig til at tænke ”ja, selvfølgelig”, og ”ja, sådan vil jeg gøre det” :o)
Jeg har spurgt dig om noget lignende mht at jeg/mor tager af sted, for et halvt års tid siden, men denne gang er det længere tid. Sidste gang endte det med at jeg ikke tog afsted, da det var arbejdsrelateret, og der kort tid efter var så store ændringer på mit arbejde, at jeg blev opsagt.
Nu går jeg så ledig (siden 15/8) og nyder rigtig meget at få et pusterum efter en meget stresset periode.
Jeg har så i længere tid været lun på at tage på en workshop af en varighed på 12 dage i USA. Men jeg er bekymret for, hvordan Mattias (4 år til december) vil tage det. Vil han komme til at savne mig for meget? Vil han blive ked af det/pylret, og vil de voksne omkring ham (især pædagogerne og hans bedsteforældre) være gode nok til at anerkende hans savn og trøste ham?
Indskudt bemærkning: Det har altså også en rigtig god effekt for mig at sætte mig ned og skrive til dig, for der er nogle ting, jeg bliver meget mere bevidst om, når jeg skal skrive det ned – bemærker jeg lige :o)
Nå, men set-up’et vil i givet fald være at jeg tager af sted torsdag i efterårsferien og kommer hjem mandag 11 dage senere. Det bliver med fly fra nærmeste lufthavn, så han vil kunne komme med ud og sige farvel og hente igen.
Den største udfordring er, at min mand normalt kører på arbejde kl. 5 om morgenen, så han kan ikke aflevere om morgenen. Han siger så, at han kan få det arrangeret, så han møder senere, dvs. at han fx først skal køre hjemmefra kl. 6, og så vil bedstefar, som bor meget tæt på, komme på det tidspunkt, og være i huset, når Mattias vågner. Bedstemor vil så slutte sig til, og så vil de sammen være der om morgenen og følge ham i børnehaven (500 meter hjemmefra), og måske også hente ham igen, afhængigt af hvor hurtigt faderen kan være hjemme.
Min mand er 100 % indstillet på at de nok skal få det hyggeligt, og Mattias er glad for sine bedsteforældre, som han ser 1-2 gange om ugen.
Min mor, som ikke kan klare pasning i længere tid af gangen, vil også gerne hjælpe til i det omfang hun kan. Måske hente ham tidligt nogle dage fra børnehaven.
Jeg kan godt se, når jeg skriver det ned, at det lyder alt sammen meget godt.
MEN, så er der bare lige en ”lille” ting. Mattias har i længere tid ikke været særlig glad for at gå i børnehave. Eller i hvert fald ikke for at blive afleveret om morgenen. Hver morgen vågner han op og spørger om han skal i børnehave. Inden sommerferien græd han, når han fik at vide, at ja, i dag er en børnehavedag. Nu siger han ”bare” ”jeg vil IKKE i børnehave”. Hvortil jeg svarer, ”jamen Mattias, det skal du” – jeg føler mig ret magtesløs, og ved ikke hvad jeg ellers kan sige til ham, andet end fortælle ham, at jeg hører ham, men at han skal af sted.
Nu hvor jeg går hjemme, bliver han først afleveret mellem kl. 9 og 9:30, fordi jeg lige efter vores 3 ugers sommerferie, fratrådte mit arbejde, så vi har bare fortsat med at sove længe til kl. 7 – 7:30 om morgenen. Og så tager vi os god tid om morgenen, læser Anders And-blade og leger en lille smule.
Jeg har været meget obs på om det har virket svært for ham at komme ind i legen, når han blev afleveret så sent, men der er hver dag kommet en dreng/kammerat forbi/hen til os i det vi kommer ind, så det har jeg ikke haft indtryk af, og det er også min opfattelse at personalet heller ikke har bemærket noget i den retning.
Men, det er blevet sværere at få sagt farvel om morgenen. Nogle gange græder han – heldigvis ikke så ofte. ...
... Men inde i børnehaven holder han fast i mit ben, eller vil lige sidde lidt hos mig, og han vil have jeg skal hjælpe ham med at tage fx regnbukser på i stedet for at gøre det selv, så han bliver ret pjevset. Når han skal vinke farvel med en voksen, vil han ikke give slip på mine hænder, og jeg må hive dem til mig.
- Årh, jeg er lige blevet opmærksom på, at jeg heller ikke skal række mine hænder hen til ham idet vi siger farvel, for så er de jo lige til at tage fat i – og sender måske også det signal, at jeg også synes det er svært at sige farvel – hvilket jo faktisk også er tilfældet…
Jeg spørger ham, når jeg henter ham, om han bliver ked af det, når vi skal sige farvel, hvilket han siger ja til, og så siger jeg, ja, det kan også være svært at sige farvel.. Så spørger jeg ham, om der er noget vi kan gøre, for at det bliver nemmere, og det siger han nej til.
Der har været en periode inden sommerferien, hvor han næsten hver dag kom hjem og sagde at XX havde slået ham. Det har vi snakket en del om og også med personalet, som godt vidste at XX havde det svært og slog. Men det er mit indtryk, at det er blevet bedre nu. Mattias siger i hvert fald ikke noget længere.
Her til vores første forældresamtale for en måned siden, fik vi at vide, at Mattias havde været ret ked af det og grædt meget til at starte med, fordi han, når han blev skiftet, fik at vide at han selv skulle tage sig tøj på, hvorpå han blev sat på gulvet med sit tøj. Og så græd han! Det fik vi desværre først at vide et år senere, så der var det jo af gode grunde for sent at hjælpe ham med at træne det derhjemme. I starten af hans børnehavetid var han også meget mere ked af det end nu, når han skulle afleveres. Måske har han ikke fået så heldig en start, og er ikke rigtig kommet over det, og har ikke rigtig haft lejlighed til at få den fornemmelse, at juhuu, det er dejligt at gå i børnehave…?
Jeg har snakket med personalet om, at det vil være bedre at aflevere ham en time tidligere imellem kl. 8 og 8:30 – fordi de tænker at det så er nemmere at komme ind i leg.
Og måske betyder det også noget, om vi har mindre tid til hygge om morgenen; altså at det er nemmere at sige farvel efter mindre morgenhygge?
Og så nu her, hvor jeg går ledig, så er min holdning, at han gerne skal i børnehave hver dag, dels for at have en fast hverdagsrutine, dels fordi jeg synes, det er gavnligt for ham at lege med andre børn, og ikke mindst lære samværsregler. Derudover er jeg jo også interesseret i at have tid for mig selv, til de ting, jeg gerne vil have lavet. Men han er jo ikke dum, så selvom det ikke er noget vi snakker om, så kan han godt regne ud, at jeg skal hjem – uden ham! Det er ikke noget han kommenterer, men jeg bliver bange for, at han skal tænke at jeg vælger ham fra, eller at jeg ikke elsker ham nok, siden jeg vælger at aflevere ham i børnehaven, hvor han slet ikke vil hen…
Vi har i dag lige afleveret ham til pasning hos hans bedsteforældre, fordi vi skal have en kærestedag. Der går afskeden fuldstændig uden problemer, men der er jo så også bedstefar, som sætter sig på gulvet med ham og leger – efter han har fået småkager og kakaomælk af bedstemor :o)
Så der er egentlig to ting i det her:
1. Er det ok at være væk i 11-12 dage?
2. Og min bekymring udspringer nok mest af alt af, at han ikke er glad for at blive afleveret i børnehaven, uden at jeg helt er klar over hvorfor. Så er det ok at være væk i 11-12 dage, når han tilsyneladende ikke trives så godt i børnehaven?
Da jeg først skal af sted den 15. oktober, altså om godt en måned, kan der jo være tid til at det bliver bedre i børnehaven, men jeg ved for pokker ikke, hvad jeg skal gøre. Personalet har tilsyneladende heller ikke noget bud på det, men der er lige blevet ansat en ressourcepædagog, så måske skulle jeg prøve at snakke med hende om det.
Og så hører jeg selvfølgelig også rigtig gerne dine tanker.
På forhånd mange tak for svar,
Mattias’ mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.