Brev:
Det der med bedsteforældre
Hej Helen.
Det med de svigerforældre er efterhånden gået helt i hårdknude og jeg har brug for hjælp.
Situationen er den at svigermor og mig aldrig har været hinandens kop te. I noget tid bed jeg det i mig, for tænkte det var vigtigt at kunne sammen. På et tidspunkt blev det dog for meget for mig, at mine grænser konstant blev overskredet af svigermor og jeg begyndte at give igen ved at sige min mening til svigermor. Kæresten kunne ikke se at der var et problem.
Svigermor blev til farmor og det har gjort det hele endnu værre.
Lige fra starten af graviditeten kom der spydige kommentarer fra svigermor og undervejs var intet godt nok. Hun ville gerne have tingene på en bestemt måde, og vi ville gerne gøre sådan som vi syntes.
Da vores søn blev født, var jeg meget syg efterfølgende og vi modtog ingen besøg på sygehuset. Det blev de voldsomt fornærmede over.
Siden er det gået slag i slag. Vi har mange gange inviteret svigerforældrene hjem til os, men de nægter at kigge forbi. De er sure over, at engang de kom, sov vores søn og de måtte vente på, at han vågnede. Derfor føler de sig ikke velkomne her. Der kan nævnes er hav af andre situationer, hvor tingene er gået i hårdknude.
Min kæreste har forsøgt at redde trådene ud, men med det resultat at det hele faktisk er blevet endnu værre.
Det viser sig, at mine svigerforældre synes vi ødelægger vores dreng (ud fra de få gange de har set ham til familiearrangementer), at han intet må og at de mener at han får store problemer senere hen. Vi har prøvet at forklare, at han er sensitiv og ikke kan li større forsamlinger og derfor holder sig på skødet ved os. Til dette er svaret bare, at selvfølgelig er han ikke sensitiv! Og at det er mig, der ikke vil lade ham lege på gulvet.
De synes også, at jeg er manipulerende, mærkelig, taler til dem i stedet for at snakke til dem (?) og at jeg på ingen måde behandler dem ordentligt.
De kan Ikke se, hvordan de selv har andel i dette og der er desværre ikke tegn på nogen form for selvrefleksion. De er ikke lydhøre overfor forklaringer og ønsker ikke at se situationen fra vores ...
... side, men vil gerne bestemme hvordan vi skal gøre og helst også være.
Nu er situationen den at jeg ikke har lyst til at være sammen med svigerforældrene eller svigerfamilien overhovedet. Der er blevet sladret og bagtalt i årevis nu, og jeg har ærlig talt fået nok. Kæresten vil gerne have det til at fungere, men hans forhold til sine forældre er ret ødelagt og han ved ikke, hvordan han skal få det hen, så det bliver udholdeligt igen.
Jeg vil gøre meget for min kæreste, men jeg vil ikke give afkald på mig selv og kaldes for manipulerende, dominerende, en dårlig mor og mange andre ting, for derefter at stille op til familiearrangementer med mennesker, som rent faktisk ikke bryder sig om mig og som vejer og vurderer alt jeg gør, for derefter at bagtale mig til enhver.
En del af mig vil selvfølgelig gerne have det her til at fungere, men jeg er klemt mellem kærestens behov og mit eget behov for at være tro mod mig selv og bevare bare lidt selvrespekt. Ikke mindst synes jeg det er svært i forhold til vores søn, som ikke har noget forhold til sin fars del af familien, fordi vi stort set aldrig ser dem og når vi ser dem, så er det i store forsamlinger, hvor vores søn ikke føler sig tryg og desuden er overvældet af indtryk.
Jeg har ikke lyst til at vores søn er sammen med svigerforældrene, fordi de har enormt svært ved at vise respekt for andre og også er enormt grænseoverskridende - også overfor børn. Jeg synes ikke det er fair at anbringe vores søn i situationer, hvor hans grænser ikke bliver accepteret, især når vi nu ved, at de er sådan.
På den anden side er det guld værd at have et forhold til sine bedsteforældre, når det fungerer.
Kunne jeg vælge så skulle jeg aldrig se svigerforældrene igen og jeg tror det er gengældt. Nu er vi så bundet sammen af deres søn og vores barn, men hvordan kommer vi videre herfra?
Kæresten har endelig indset at det her slet ikke går og at der skulle være sagt fra for år siden, men nu er det jo så for sent....
Helen, hvad gør vi lige? Det føles som om at toget er kørt for længst og at der ikke rigtig er nogen løsning på det her :-/
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.
Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...
22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.
Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor