Annonce

Annonce

Brev:

Nattesøvn og spisning


8. februar 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Nattesøvn og spisning

Kære Helen,

Tak for en god og hjælpsom brevkasse.

Den 2. November fødte jeg en velskabt søn på 3570 gram og 51 cm (har i forvejen en datter på 4,5 år).

Mit første spørgsmål er omkring hans spisning især om natten.

William har været flaskebarn fra starten og har hele tiden været en sulten dreng.

Har har indtil for nyligt fået 6 flasker af 200 ml. ( han tømmer de fleste), hvoraf én var om natten.

Men inden for de sidste 2 uger, vil han pludselig spiser 2 gange om natten igen - hvilket han ellers ikke har gjort siden han var 4 uger. Den seneste døgn, har derfor set sådan ud:

Kl. 9.15 formiddagsflaske (200 ml.) - blev derefter puttet i barnevogn, og sov til kl. 12.20

Kl. 12.45 middagsflaske (180 ml.) - blev puttet i barnevogn kl. 14.00 og sov til kl. 15.45

Kl. 16.00 eftermiddagsflaske (180 ml.) - kl. 17.25 blev han puttet i slyngvugge inden for og sov 30 minutter

Kl. 18.45 aftenflaske - vi prøver derefter at holde ham vågen så længe som mulig, men ofte bliver han pyllert og vi lægger ham derefter i slyngvuggen omkring kl. 19.15. Der ligger han ofte og pludre lidt og vi synger et par sange, og så falder han i søvn mellem 19.30-20.00.

Kl. 22 får han en flaske (den giver hans far ham, da jeg går i seng kl. 21). Her spiser han kun 90 ml. Derefter bliver han puttet til natten i sin seng og kørt ind ved siden af mig.

Kl. 00.30 vågner han og er uroligt, jeg lægger en hånd på ham, og "trækker" den til kl. 00.50, hvor han brokker sig rigtig meget, og jeg giver ham en flaske (180 ml)

Kl. 03.35 bliver han allerede urolig igen. Jeg lægger igen en hånd på ham, og han sover 25 minutter mere, hvorefter han får en flaske (190 ml).

Kl. 08.15 står vi op, og laver morgengymnastik og hygger, og kl. 9.15 får han sin formiddagsflaske.

Førhen kunne han godt sove til kl. 4-5 stykker om natten, hvor han så ville få en flaske, og så ville vi stå ...


Annonce

... op ved en 8 tiden, hvor han ville få lidt vand, og så flaske kl. 9-9.30.

De sidste par nætter vil han allerede have flasken kl. 01 og så igen kl. 04-05 tiden. Hvilket altså betyder at han pludselig igen får 7 flasker og hele 200 ml. Mere om dagen.

Han tømmer stort set alle flasker, undtagen den kl. 22.

Jeg ved ikke helt hvad vi skal stille op. Det er utrolig frusterende igen at være oppe 2 gange om natten med ham, når han tidligere har sovet meget bedre.

Han er en stor og lang dreng, og jeg vil tro at han vejer omkring 7,5 kg.

Jeg har jo hørt, at de må få omkring 1 liter MME i døgnet, men det kan han slet ikke bliver mæt af.

Har du nogle god forslag til, hvordan vi kan gøre ham mere mæt i løbet af dagen?

Mit andet sprøgsmål er mht. Til putning.

Som nævnt bliver han puttet i første omgang i slyngvuggen omkring kl. 19.15, hvor jeg synger for ham og vipper ham. Ofte ligge han og kigger i et 15-30 minutters tid, og falder så i søvn. Vi har slyngvuggen i stuen, hvor vi kan vippe med ham. Nogle gange vågner han lidt op ind imellem, men falder så i søvn igen.

William havde en hårdt start, da han var låst i både nakke og lænd, hvorfor han græd utrolig meget de første mange uger af sit liv. Det er også derfor at vi begyndte at bruge slyngvuggen til aften, da det var der han var mest ked af det. Og det er vi så bare fortsat med.

Vi er godt klar over, at vi skal have indført putning i sengen, men vi ved ikke helt hvordan vi skal komme igang med det. Jeg ville gerne, at jeg kunne strække ham længere imod kl. 20.00, men han er bare super pyllert til aften, og vil helst ligge i slyngvuggen. Og jeg er bange for, at hvis han bliver puttet i seng, at han så bare vil tage en lur og vågne op igen - og så får han jo pludselig 4 lure i løbet af en dag istedet for 3.

Jeg ser frem til at få et par gode råd.

På forhånd tak.

Mange hilsner
Jannie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan siger du farvel til røde babynumser

Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling

Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Et lærkebarn?

Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning

Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce