Svar: Hysteriske anfald - 11 mdr.

---

Hej med dig

Hi hi hi :) - har du tjekket om det skulle sidde et par duracel-batterier i ryggen på ham .... :)

Du har gjort dit rigtig mange gode tanker og faktisk rammer du meget rigtigt i det du skriver. Din dreng er rigtig godt med motorisk og udvikler sig i super fin og sund retning. Han får masser af jeres knus og kærlighed dagen igennem - "I får fyldt hans depoter op" og faktisk er det lige præcis derfor han reagerer meget mere grænsesøgende hjemme end i dagplejen. Han ved jo at han der kan vise alle sine følelser, det er ligesom legalt at han får disse store følelsesmæssige udbrud derhjemme. Han reagerer mere hjemme fordi han ved at I kan rumme det og fordi han føler at I elsker ham uanset hvad.

Du skal derfor slet ikke se det som at I gør noget forkert eller at dagplejer kan noget I ikke kan - du skal se det som en helt naturlig og sund reaktion på at han føler sig elsket som han er - han kan vise sine følelser og vise hvor sårbar han egentlig er - netop derhjemme.

At han har temperament - ja det er rigtigt. Han har det sikkert også et eller andet sted fra, temperament er jo arveligt siger man ... :) Men temperamentet hænger også sammen med at han ikke er ældre end han er. Han mangler stadig ord, kan ikke udtrykke sig verbalt og derfor reagerer han meget fysisk i stedet. Smider sig på gulvet, vrider sig, sparker, snor sig som en ål og det ser ud som om at hele hans krop er fuldstændig i oprør - alt er kaos inde i ham.

Det er det faktisk også - fordi hans hjerne stadig er meget umoden. Han har simpelthen ikke dannet de vigtige forbindelser mellem sine hjernehalvdele, der skal få ham til på sigt at bevare roen, tælle til ti og slappe af ... De forbindelser skal han stille og roligt danne nu og det skal I hjælpe ham med. Når hans indre er i oprør, så har han en masse adrenalin i kroppen, hans stresshormoner kører i højeste gear.

Det er en alder som kræver rigtig stor forståelse og tålmodighed fra jeres side og samtidig er det også nødvendigt at I, som du selv er inde på, sætter nogle grænser og klart viser at I har visse regler for, hvordan man gør ting hos jer, uden at det bliver til NEJ, NEJ, NEJ hele dagen igennem.

Hvis han piller ved noget han ikke må røre ved og som kan være farligt for ham, så skal du fjerne ham imens du siger nej. Smider han med maden, så kan du fjerne tallerkenen imens du siger nej. Det at lade en handling følge med sit nej, gør at han stille og roligt vil huske det bedre.

Hans udforskningstrang er stor og det er helt naturligt at han vil pille i ting, undersøge tingene men også se hvad reaktion han får fra jer, når han går på nye opdagelser. Han undersøger altså både ting og omgivelser, men undersøger også jeres reaktion og lærer således stille og roligt, hvordan han skal opføre sig sammen med andre ...

---

---

... mennesker.

Du skriver at du forsøger at aflede ham og når det ikke virker, så oplever du at du ofte er nødt til at ignorere ham indtil han er klar til kontakt igen. Du skal her være meget opmærksom på at du stadig gør det legalt at være ham og at det er vigtigt ikke at ignorere på en måde, hvor han føler sig forkert ... Selvom du rent fysisk ikke kan røre ved ham med det samme, så kan det være en rigtig god idé at sætte dig ved siden af ham, tale stille med ham og vise at du er der, at du godt kan holde ud at han har det som han har det.

Sæt ord på: "sååå skat, bliver du bare så ked af det, sååå" så han kan høre at du er der og du tager det helt roligt. Når han så er klar, så kan han kravle op til dig, blive holdt om og blive beroliget.

Din dreng er stadig kun knap et år gammel og han forstår simpelthen ikke hvorfor du går fra ham, hvis du går. Han ved ikke at du er der, når han ikke kan se dig, ved ikke at du er i rummet ved siden af - han vil derfor føle sig forladt, føle sig alene og det vil være rigtigt synd for ham.

---

---

Der er som sagt en pumpe af adrenalin der drøner rundt i hans lille krop og det virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Hvis jeres dreng oplever at I går fra ham, ignorerer ham eller måske skælder ham ud "hold op med at være så hysterisk!" eller lignende, så føler han sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis I derimod viser ham at I forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham og I må gerne samtidig med sætte grænser for hvad I vil have eller ikke have, så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes.

Det kender du også fra dig selv, hvis du er utilfreds med noget, brokker dig osv. og din mand siger "lad dog være med at være så hysterisk, hold op med at skabe dig, jeg gider ikke være sammen med dig, når du er sådan" eller hvis han bare ignorerede dig totalt - så ville du blive rigtig gal og ked af det :o) Men hvis han i stedet sagde til dig "det kan jeg godt forstå du bliver vred over, sådan havde jeg slet ikke tænkt, måske kunne vi så gøre sådan og sådan" - så blev du mødt, lyttet til og faldt til ro på en helt anden måde.

Derfor er det sådan I skal reagere i forhold til jeres søn. I skal lytte til ham og sætte ord på: "jeg kan godt forstå du bliver så vred lige nu" og så møde ham der og finde en løsning. Han skal stadig have at vide at han ikke må smide med tingene, bide i ledningerne eller hvad han nu gør. Sættes fra jer eller flyttes væk, hvis han gør noget bevidst, som I vil have ham til at holde op med, men han skal samtidig føle at I godt forstår ham og ved hvad han vil.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---