Annonce

Annonce

Svar: Sut til barn med høj gane og klippet tungebånd - en dårlig idé?


11. juni 2021

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Petra

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål omkring sut :)

Min umiddelbare tanke, når jeg læser dit brev er, at rigtig mange ting spiller ind, og der er derfor flere faktorer at overveje, når du skal vurdere, hvorvidt det vil være en god ide eller ej at give jeres lillebror en sut. Det er naturligvis vigtigt at se på din dreng og hans behov, men du kan ikke nøjes med kun at se på ham, du er også nødt til at overveje, hvad du selv har brug for fremadrettet, for at jeres familie kan fungere....

Du fortæller, at årsagen til, at du gerne vil give ham en sut er, at storesøster gav jer rigtig mange hårde nætter, fordi hun vågnede og havde behov for at sutte på brystet mange gange om natten. Det ærgrer dig, at hun ikke havde lært at tage imod en sut, hvorfor du gerne vil give dette til lillebror - og det forstår jeg godt. Når det så er sagt, så kan det naturligvis godt være, at han kan lære at sove om natten uden at skulle ammes en gang i timen eller mere - og uden at skulle have sut i munden...

Hvis hans suttebehov er meget stort, og han ikke får sit behov dækket tilstrækkeligt ved brystet, så vil han naturligt kunne begynde at sutte på tommelfinger - og her kan det være en fordel med en narresut, for en sut kan du trods alt vænne ham af med igen, en tommelfinger vil han kunne sutte på i årevis - og den vil naturligt kunne påvirke hans gane, tandudvikling osv.

Så vidt jeg ved, så fødes de fleste børn med en forholdsvis høj smal gane (på grund af fødselsvejen), men den ændrer sig stille og roligt og bliver bredere, fladere, i takt med at barnet dier af bryst eller flaske og dermed bruger sin tunge. Nogle børn fødes dog med en særligt høj gane, og det lyder til at være tilfældet hos jer.

Det er også korrekt, at tungens hvileposition i munden er i ganen - så hele tungens overflade rører ved ganen, det vil sige, så tungen faktisk "klistrer til ganen". Det er naturligt noget man er opmærksom på - altså ganen, tungen, den mundmotoriske anatomi og udvikling - i forhold til amning, spiseproblemer, evt. tale problemer osv. senere hen, og vi ønsker alle at give vores børn den bedste start, det mest optimale, hvilket også er vigtigt.

Derfor har I også allerede fået klippet jeres drengs tungebånd, og det har gjort en verden til forskel. Han er nu i stand til at svøbe med sin tunge, og han ammes faktisk nu uden problemer. Og jeg tænker faktisk, at amningen nu er med til at fremme hans kæbe- og muskelfunktion i ansigtet, ligesom tungens bevægelser, når han dier på brystet, får mælken ud, synker mælke og dier igen vil være med til at ændre på hans gane og sænke den en smule. Amning fremmer kontakten mellem tunge og gane...

Hvis jeres dreng tilbydes en sut, så vil den naturligt ligge mellem tunge og gane, så kontakten vil være mindre - men det betyder jo ikke nødvendigvis, at han så slet ikke må få en sut. Det lyder dog fornuftigt at overveje, hvor meget I vil bruge sutten og hvornår. Den kan måske bruges til at give ro, hjælpe ham med at koble fra og falde i søvn, men når han først sover, så bør han ikke have sutten i munden - og han bør ikke vænnes til at sove med sut i munden hele natten. Det vil være allerbedst, hvis han kan lære at sove uden at have ...


Annonce

... hverken sut eller bryst i munden.

Generelt vil narresutter kunne påvirke mundens anatomi. Børns knogler er mere bløde end voksnes, og knoglerne bliver let påvirket - f.eks. tager barnets hoved også facon efter, hvordan barnet ligger. Når barnet sutter på en sut, så dannes der et undertryk i munden, ganeknoglen suges op, og ganen bliver smallere, kindtænderne trækkes ind mod midten og fortænderne i overmunden skubbes frem. Jo mere sut barnet har i munden, jo mere vil munden tage form efter sutten og er sutten meget i munden, så taler man om, at børn kan få decideret suttebid.

Jeg går ud fra, at det er en ØNH-læge, der har klippet jeres drengs tungebånd? Måske kunne I kontakte den læge og tale med ham/hende om sutteproblematikken, og hvad der ville være anbefalet i jeres situation. I kan også overveje at få en ergoterapeut til at lave en mundmotorisk undersøgelse. En ergoterapeut med speciale i børn og mundmotorik vil kunne vurdere, om han har hypersensitive sanser i munden, om han bruger sin tunge rigtigt, når han sutter. Om han reagerer med at svøbe med sin tunge eller måske trækker tungen tilbage ved berøring, om hans kæber, kinder, læber osv. bevæger sig som forventet - og om det ville være relevant med en sut eller måske en god idé at undgå sut.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du vælger at give ham en sut, så har du naturligvis ret i, at det kan være en god idé at vente til han bliver ældre - problemet med dette er, at han så måske ikke vil have sutten. Ofte skal sutten introduceres inden for de første 1-3 måneder, ellers bliver den valgt fra... I forhold til lejringsbetinget skævhed af kraniet, så er det især de første 4 måneder, at kraniet kan tage facon efter, hvordan barnet ligger - men der kan stadig ske påvirkning efter denne alder - og jeg tænker umiddelbart, at det samme gør sig gældende i forhold til sut. Så om grænsen går lige ved 4 måneder, vil jeg umiddelbart tvivle på, men der kan godt være noget rigtigt i, at ændringen vil være mindre efter denne alder - jeg tænker dog, at der stadig vil være en påvirkning, og man ved at jo ældre børn er, når de bruger sut, jo større sandsynlighed er der for at barnets tænder bliver påvirket....

Hvis du vælger at give ham en sut, så vil jeg anbefale, at du kun bruger den, når han er ammet og skal sove. Det vil sige, når han har spist godt hos dig, men har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen - sutten kan gives, når han slipper brystet og skal flyttes fra din favn og ned i sin seng eller barnevogn. Og når han så sover, så skal sutten ud af munden, ligesom sutten ikke skal bruges til at holde ham hen. Den er kun til at finde ro med, falde i søvn med, ikke ind i mellem :)

Hvis du vælger at give ham en sut, så vil jeg også anbefale, at du vælger en lille sut, som ikke er for stor (og dermed fylder meget i munden), og derudover meget gerne en rund sut. Den bør være med ventil, da den så fylder mindre og giver efter, når han sutter på den, ligesom det vil være en fordel, at den er i latex/naturgummi, som også gør den mere elastisk. Hvis sutten er forholdsvis let for ham at sutte flad, så vil den påvirke munden mindre.

Så mange overvejelser frem og tilbage - Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

25. december 2023 | Udstyr | 2 mdr.

Valg af bæresele

Hej Helen. Rigtig glædelig jul! Vi har fået en bæresele i julegave, men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce