Annonce

Annonce

Svar: Sut?


10. juni 2021

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Jeg er ked af at høre, at din mand har fået en depression og har været nødt til at flytte fra jer. Det lyder som om, at I har en meget svær tid lige nu. Det er ikke nemt med en 2årig og dig som højgravid - men det er godt, at far får behandling, og jeg håber, at I får den hjælp, som I har brug for alle 3, snart 4 :)

Det er uhensigtsmæssigt, at jeres datter bruger en dukkesut. Den passer ikke til hendes mund, og du kan allerede se, at den påvirker hendes tænder, efter at hun har brugt den i knap en måned. Det lyder ikke som om, at hun kan undvære en sut, og hvis du fjerner dukkesutten, så er der risiko for, at hun begynder at sutte på tommelfinger - og så kan hun bruge sin tommel i rigtig mange år. Jeg vil derfor anbefale, at du køber hende en rigtig sut. Og det bør være enten en flad sut, eller en anatomisk sut, som er flad der, hvor hendes mælketænder sidder, når hun har den i munden. Helst også i naturgummi/latex på grund af hendes tænder.

Allerbedst vil det naturligvis være, hvis hun ikke i en alder af ...


Annonce

... 2 år pludselig skal til at bruge sut, men - dukkesutten dur ikke. Jeg vil anbefale dig, at du kobler hendes nye sut til en klud, så hun får en sutteklud og gradvist kan sutten så måske helt udelades og kluden være det, som hun føler tryghed ved. En klud kan hun tage med sig, den kan følge hende i vuggestue og hun styrer selv behovet - hun kan nulre næse osv. når hun har brug for det og på den måde kan kluden fungere som substitut for både bryst og narresut. Det kan tilmed være en af dine aflagte t-shirts eller lignende, så den minder om dig og om den tid, som hun har haft ved dit bryst..


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hårelastikken dur ikke. Den er farlig, og hun risikerer at synke den! Men det er tydeligt, at den minder om dig, og derfor tænker jeg, at en af dine aflagte t-shirts kunne være en rigtig god idé for din datter :) En t-shirt hun kender og forbinder med dig - og som tilmed dufter af mor, og lige nu så koblet til en rigtig narresut, som så måske gradvist kan trappes ud, men kluden beholdes :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt - og stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

25. december 2023 | Udstyr | 2 mdr.

Valg af bæresele

Hej Helen. Rigtig glædelig jul! Vi har fået en bæresele i julegave, men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce