Annonce

Annonce

Svar: Cykelstol eller cykelanhænger?


23. februar 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udstyr.

Kære Line

Der er fordele og ulemper ved begge dele og hvorvidt man skal vælge cykelstol eller cykelanhænger afhænger helt af ens behov.

Med den alder August har nu, så vil han sagtens kunne sidde i en cykelstol og det kan være praktisk at have ham der, når du kun har ham at skulle transportere. Du har føling med at han er der, hvordan han har det osv. Det er let at sætte ham i og tage ham af stolen og en cykelstol er noget billigere end en cykelanhænger.

Ulempen ved en cykelstol er at han naturligt bliver udsat for vind og vejr, han bliver våd, når det regner, sner osv. Derudover er han måske lidt mere udsat, hvis du vælter med ham. Det kan ske at man vælter, hvis det f.eks. er glat, cyklen bliver mere ustabil med et barn bagpå ...

En cykelanhænger har den fordel at han kan sidde i tørvejr og sidder lidt mere beskyttet for vind og vejr. Den stabiliserer måske cyklen lidt mere og der skal mere til at det går ud over ham, hvis du vælter med cyklen. Modsat har du ikke rigtigt føling med hvordan ...


Annonce

... han har det bag i anhængeren, som jo hænger en del bag ved cyklen og så er den noget dyrere end en cykelstol.

En cykelanhænger kan dog bruges til flere formål, alt efter hvilken model man køber og har man flere børn der skal transporteres kan det være praktisk. Prøv evt. at se annoncen fra ABC-kids her på siden.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Nogle vælger også at købe en ladcykel, f.eks. Christianiacykel eller Nihola cykel, hvor man har børnene foran sig og kan se dem imens man cykler.

Generelt gælder at man skal sørge for at sikkerheden er i orden uanset hvad model man vælger. Barnet skal være korrekt fastspændt og skal sidde godt. Der skal være et godt sæde at sidde på, korrekte seler, barnet må ikke kunne komme til skade i hjulene, det er godt hvis der er affjedring, så barnet ikke får unødige stød gennem kroppen, hvis vejen er ujævn og så skal man naturligvis huske cykelhjelmen.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke i jagten - håber I finder noget godt, det passer til jer og jeres behov :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:

25. december 2023 | Udstyr | 2 mdr.

Valg af bæresele

Hej Helen. Rigtig glædelig jul! Vi har fået en bæresele i julegave, men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce