Annonce

Annonce

Svar: Refluks?


18. september 2016

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Refluks betyder egenlig bare at noget at maveindholdet glider tilbage gennem spiserøret og op i munden. Det er helt normalt, og som udgangspunkt skal gylp hos spædbørn og småbørn ses som noget naturligt. Præcist som du også selv nævner - at de fleste børn jo gylper i mere eller mindre grad, især i forbindelse med bøvsning eller når og hvis de ligger på maven.

Hvis barnet fortsætter med at gylpe eller begynder at kaste mad op, når det begynder med fastere føde - eller hvis barnet har forskellige ledsagesymptomer forbundet med gylpen, så bør barnet udredes. Et ledsage symptom vil f.eks. ofte være vægttab eller at han tager for lidt på. Det kan også være smerter - at du kan se, at det gør ondt på ham, når mælk og mavesyre står og kører op og ned i spiserøret, eller det kan være at barnet konsekvent vågner efter 20-30 minutters søvn og græder, fordi det gør ondt...

Man kalder det for Gastroesophageal refluks (GER), når der kommer mad fra maven op i spiserøret og når det er betegnet som en sygdom, så kalder man det GERD Gastroesophageal refluks disease. Det kan skyldes forskellige ting og man kan også behandle forskelligt - det afhænger helt af årsagen og problemets omfang.

Det er ofte meget svært at vurdere, hvor generet barnet er af sin gylpen. Vægttab er håndgribeligt, men det er svært at vurdere, hvor ondt han har, hvor generet han er.

Vi har alle sammen mavesyre i mavesækken. Syren hjælper os til at fordøje den mad, vi spiser. Men når syren kommer op i spiserøret, så er det meget ubehageligt og det svier og kan give en brændende fornemmelse og give smerter. Ofte kommer smerterne når man er sulten eller eller lige efter man har spist. Især hvis man spiser større portioner. Derfor er det rigtig godt, at du er opmærksom på at tilbyde din dreng lidt mindre mælkemåltider og i stedet måske give ham lidt hyppigere.

På nogle børneafdelinger vil man vælge at måle pH-værdien i mavesyren for at finde ud af om der er tale om refluks og alt efter hvad målingen viser, vil man så sætte behandling igang. Andre steder har man den holdning, at man sætter medicinsk behandling i gang ud fra de symptomer, som jeres dreng har - og hvis det virker, så er det godt. Hvis det ikke virker, så stopper man behandlingen igen. Syrenedsættende medicin skal ordineres af læge eller børnelæge og du kan derfor tale med din læge om, hvad han eller hun vil foreslå jer, og om det er noget, I skal prøve at behandle for:)

Børn kan godt have det, der kaldes silent refluks. Det er svært at diagnostisere, fordi barnet ofte ikke gylper, der kommer ikke sure opstød ud af munden, men mavesyren står stadig og kører op ...


Annonce

... og ned i spiserøret, og det gør derfor stadig skade, og det gør stadig ondt. Hvis der er tale om silent refluks, så hjælper den syreneutraliserende medicin også.

Det er som sagt super med de lidt mindre og hyppigere måltider. Det er også rigtig godt, at du har hævet hovedgærdet i hans seng og barnevogn, så han ikke ligger helt fladt. Det vil være rigtig godt, hvis du kan holde ham "oprejst" ca 20 minutter efter spisning, før du lægger ham fladt ned eller lægger ham på maven. At holde ham oprejst giver ham mulighed for at fordøje lidt af mælken, før han lægges ned.

Det kan være en god idé at forsøge med en sut. Det at sutte kan hjælpe mælken og mavesyren videre igennem mave-tarm-systemet uden at han får ekstra mælk med derned.

Man kan også købe modermælkserstatning specielt udvikling til børn med refluks (Enfamil AR), som sælges på apoteket. Og man kan også malke ud og tilsætte Aprestagum/Johannesbrødkernemel til den udmalkede mælk, så den bliver tykkere og bedre kan blive i maven. Da din amning lige nu forløber rigtig godt, så vil jeg ikke umiddelbart anbefale dig, at du begynder med flaske. Men så ved det det, hvis det bliver aktuelt senere:)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Hvorvidt han har behov for at bøvse... tja.. Du har naturligvis ret i at bøvsen godt kan genere, og at der sammen med en bøvs ofte også kommer lidt mælk og mavesyre op i spiserøret. En bøvs og dermed luft kan dog også give voldsom mavepine, hvis han ikke kommer af med luften.. Jeg synes derfor, at du skal give ham muligheden for at komme af med sin bøvs, når han spiser om dagen, men lad ham klare det selv om natten, som nu. Det lyder som om, at det fungerer fint på den måde:)

Med hensyn til ergobaby, så må han gerne sidde i længere tid i den - hvis han sidder med maven mod din eller fars mave og har god støtte under numsen og lårene - det vil sige knæene over numsehøjde og stoffet skal støtte godt under hans lår og ikke kun under numsen - og det lyder sådan:)

Det er naturligvis længe, hvis han sidder et par timer - men sidder han rigtigt, så burde det ikke være problematisk i den sele. Jeg tænker også, at far naturligt flytter lidt på ham, støtter numsen, bevæger sig lidt osv. så jeres dreng på den måde stadig får lidt stillingsskift... Og så skal I naturligvis hele tiden vurdere, hvordan jeres dreng virker mest veltilpas. Hvis han selv virker irriteret over at være i selen, så skal han naturligvis ud af den... Og det er også rigtig fint, at I er opmærksomme på, at han ikke sidder i autostol og i skråstol, men så vidt muligt ligger på maven i løbet af dagen - på trods af sin gylpetendens:)

Håber I kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Psykisk udvikling børn

Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.

Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.

I en...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce