Annonce

Annonce

Svar: Begge testes i scrotum?


25. september 2009

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære mor

Manglende nedfaldet testikel kaldes også kryptorkisme og det ses hos ca 1 ud af 25 danske drenge. Heraf får ca 2,5% opereret deres testikel på plads i pungen. Normalt vil testiklerne selv falde ned i pungen ved fødslen, men hos nogle sidder de i stedet i lysken eller oppe i bughulen.

Man ved ikke med sikkerhed, hvad kryptorkisme skyldes. Men man ved at det er hormonelt styret, når stenene skal bevæge sig ned i pungen og derfor kan det skyldes en nedsat hormonproduktion, når det ikke sker. Man ved også at det kan være arveligt betinget og så ved man at det i nogle tilfælde også skyldes at moderen har være storryger under graviditeten (ikke at du har været det, jeg nævner det bare ...).

Hos de fleste vil testiklerne falde på plads af sig selv indenfor de første måneder efter fødslen og nogle gange vil man hjælpe testiklerne på vej med hormonbehandling.

Nogle siger, at man skal se tingene an til drengen når skolealderen, men det mener jeg faktisk ikke er korrekt. Jeg synes generelt man skal få det vurderet af en specialist og da jeres dreng er et år nu, så synes jeg I skal bede jeres læge om at få en henvisning til vurdering på børneafdeling.

Det kan have noget at sige, hvorvidt det kun er den ene testikel der flytter på sig eller begge og det kan også have noget at sige om den flytter på sig hele tiden. Men det bør som sagt vurderes af en specialist - om man vil behandle med hormoner eller vælge ...


Annonce

... at operere afhænger helt af det enkelte barn, barnets alder osv.

Når jeres læge har sagt at du skal holde øje og når jeg siger at du skal bede om en henvisning nu hvor din dreng er blevet et år, så skyldes det at man ved, at drenge som mangler sten i pungen kan have være i risiko for at udvikle testikelkræft. Denne risiko er især forhøjet, hvis stenene sidder i bughulen i forhold til hvis stenene sidder i lysken. Men mener at en tidlig operation vil nedsætte risikoen for senere udvikling af testikelkræft og det er altså derfor man prioriterer at operere meget tidligt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

En anden vigtigt årsag er også at man ved at kryptorkisme kan have alvorlige konsekvenser for evnen til senere at få børn Især hvis det er begge sten som ikke er faldet på plads. Igen er en tidlig operation så vigtig for at drengen har mulighed for at få børn senere i livet...

Det er vigtigt for mig at sige, at du naturligvis ikke skal blive unødigt bekymret eller ked af det, når jeg skriver dette. Jeg har bare den holdning at man som forældre skal være ordentlig informeret fordi man derved bliver bedre i stand til at handle og hjælpe sit barn. Så jeg synes generelt at drenge som har problemer med at testiklerne ikke falder på plads i pungen har ret til at få en ordenligt undersøgelse og vurdering af behandling.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke - du må meget gerne skrive og fortælle mig om det videre forløb :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

11. februar 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Dårlig hørelse?

Kære Helen . Så er jeg her igen. Vores søn på nu 11,5 mdr. er stadig...

Læs hele brevet og Helens svar


7. december 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Dårlig mave 2 1/2 uge

Kære Helen Min søn på lige præcis 6 måneder startede mad for ca 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2023 | Sygdom | 3 år

Sulte- og tisse-strejke i forbindelse med børnehavestart

Hej Helen Vi har kunne bruge rigtig mange af dine svar de sidste 3 år....

Læs hele brevet og Helens svar


2. november 2023 | Sygdom | 6 mdr.

Afføring 3-4 gange dagligt

Hej Helen. Vi har en datter på 6 1/2 mdr. Da far snart skal overtage barsel,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for dit svar. Det var lige hvad jeg havde brug for!

Tak fra Emmas (18 måneder) mor


Annonce