Annonce

Annonce

Svar: Føler at jeg snyder ham til at spise


21. januar 2016

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål :)

Det er en rigtig svær balance, du beskriver - det er rigtig svært netop at finde balancen mellem at tilbyde bad, guide din dreng til at spise selv og samtidig også made ham og nogle gange nøde ham lidt ekstra, - uden at han må føle sig presset...

Med den alder han har, så lyder det umiddelbart rigtig fint, det du fortæller. I spiser sammen, du giver ham gaffel eller lidt mad i hånden, du sætter ord på måltidet, guider og opfordrer ham til at spise maden og supplerer så med en ske ved siden af. Sådan er det nødt til at være. Når man er 8 måneder gammel, så er det meget let at lade sig forstyrre af andre ting end måltidet. Det er også svært helt at koordinere sine bevægelser, tage maden fra tallerkenen og føre den til munden, tygge den og synke den. Det kræver rigtig meget koncentration, og han bliver naturligt let træt og opgiver måltidet, før han egentlig har fået spist nok - og det er her, du så med lidt sang og afledning forsøger at få lidt ekstra i ham - og det er okay.

Der hvor det ikke er okay er, hvis han bliver ked af det og føler sig presset. Hvis han lukker munden sammen som en streg, vender hovedet og skubber skeen væk, så siger han fra. Han skal ikke presses til at spise, hvis han har sagt fra. Det er vigtigt at respektere hans nej, ligesom han ikke skal tvinges til at spise op. Det er vigtigt for hans selvfølelse og også for hans mæthedsfølelse. Hvis du tvinger ham til at spise mere, end han føler behov for, så kan man risikere, at han fremover ikke rigtig har en fornemmelse for, hvornår han ...


Annonce

... egentlig føler sig mæt og føler sig sulten. Og hvis du presser ham og overhører hans nej, så risikerer han at få en fornemmelse for, at hans vilje, at hans mening ikke tæller.

Så hvis du med at snyde ham - føler at du presser ham, så dur det ikke. Men hvis du ved at snyde ham, derimod måske snarere afleder ham og på den måde får lidt ekstra i ham, fordi han ellers glemmer at spise, så er situationen lidt en anden... I denne situation hygger I jer begge omkring måltidet, der forbindes med noget rart...

Det er et individuelt skøn, hvornår det er okay, og hvornår det bliver for meget... Generelt må man sige, at børn jo spiser, når de er sultne, derfor er faste spisetider og mange små måltider vigtigt, og hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han nok lidt mere til det næste og den fleksibilitet skal naturligvis også være der.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

I takt med at han bliver ældre, vil han naturligt kunne sige mere og mere fra, hvilket naturligvis skal accepteres. Ligesom han også vil få lidt mere forståelse for det talte sprog, du vil kunne forklare ham forskellige ting osv. Og i forhold til mad, så er det her vigtigt, at du her ikke snyder ham eller lyver for ham. Det er f.eks. vigtigt, at du ikke siger "det er ikke fisk, det er kylling" eller lignende, hvis du vil have ham til at spise fisk. Hvis du på denne måde snyder ham, så vil han begynde at tvivle på dig, vil ikke stole på, hvad du siger - og det giver ikke gode spisevaner på sigt.

Det var lidt af mine tanker frem og tilbage... håber du kan bruge det lidt videre :)

Fortsat god lørdag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce