Svar: Så kom selvstændighedsalderen

---

Kære L

Der er sket rigtig mange ting i jeres liv, i lille Simons liv, som kan forklare at han reagerer med at afvise sin moster. Det at miste far, det at du har mistet din mand, at I har skulle flytte til DK, fået tilværelsen til at fungerer igen osv. er naturligvis en ting og det spiller ind. Måske mærker han især at du er ved at finde overskud nu, at du er ved at komme på fode igen og netop det gør at han nu kan reagere.

Jeg synes det er meget normalt at børn reagerer forsinket og at man netop i forbindelse med større kriser, sorg, sygdom, dødsfald osv. oplever at barnet først rigtigt begynder at reagere, når roen atter er ved at indfinde sig i familien. Så prøv at tale med din psykolog omkring dette :)

Derudover tænker jeg også at han naturligt godt kan mærke at du er glad for din søster og at I to har noget sammen og det kan ikke undgå at give lidt uro i ham, når han ser jer to være sammen. Det er måske lidt ligesom hvis han var blevet storebror ... hvor den lille ny er en rival. Nogen sammenligner det med at ens ægtefælle kom hjem med en ny kvinde og sagde - hende elsker jeg, hun skal bo her hos os - og de tanker, de følelser, frustrationer osv. man ville få i den situation, dem har barnet også.

Jeg tænker at Simon måske oplever moster som en rival, han bliver usikker på din kærlighed, han bliver i tvivl om der stadig er ligeså meget plads til ham i dit hjerte - fordi han kan mærke at I (du og din søster) har noget sammen, som han ikke er en del af. Og løsningen for ham er at sige "du må ikke være her!"

Jeg tænker at din dreng kæmper rigtig meget med at finde sin rolle i jeres familie. Hele jeres familiestruktur har jo ændret sig og jeres relationer er anderledes nu end før. Far er væk, moster er kommet i stedet og det tager tid for ham at finde ud af hans rolle i dette.

Det er ikke ualmindeligt at børn udviser jalousi og det kan de gøre på mange måder. Nogle bliver klæbende og pylrede, nogen gør sig babyagtige som du skriver, for på den måde at forsøge at få ekstra omsorg og nærhed ( det får babyer jo) og andre siger direkte "Jg vil have min mor, jeg vil ikke have dig!" som jo faktisk er det du oplever med din søn.

Det er rigtig vigtigt at moster viser forståelse og omsorg, og fortsat forsøger at vise Simon, at hun gerne vil ham osv. så han ikke får lov til at bestemme. Men jeg tænker også at det er super vigtigt at hun sætter ord på nogle af de følelser som Simon måske har. Hun kan f.eks. godt sige "jeg kan godt forstå at du gerne vil have jeg flytter" og/eller "jeg tager ikke din mor fra dig" og/eller "jeg er her og jeg passer på dig sammen med din mor".

Der er sandsynligvis begyndt at gå op for Simon at der er mor og så er der en anden kvinde (moster) som varetager en masse fælles opgaver i hverdagen og det skal han lære at forholde sig til. Det er han nødt til at afprøve og det er her netop vigtigt at moster (og også du selv) anerkender hans følelser og sætter ord på, men også forklarer eller måske mere markerer - det er sådan her det er, også selvom du synes det er svært lige nu.

Og ...

---

---

... så er der naturligvis hele selvstændighedsalderen og problematikken omkring "Kan selv, vil selv", hvor der ikke skal ret meget til, så bryder hele verden sammen. Det er en udfordrende både for barnet og for de voksne og det er en tid, der kræver utrolig stor tålmodighed og omsorg, samtidig med et behov for at have visse regler og være konsekvente omkring disse - det er jo en del af opdragelsen.

Simon får stadig meget let det der hedder fortvivlelsesanfald. Det sker ofte over ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for ham betyder det rigtig meget. Det har han brug for at I forstår, han har brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan eller det er rigtigt irriterende at der ikke er melboller nok i suppen, når han nu helst ville have dem ...

Det handler om at han hjerne er umoden og at der stadig ikke er dannet de vigtige forbindelser der skal være for at han er i stand til at bevare roen og tælle til ti. Han oplever i stedet et følelsesmæssigt kaos og reagerer fysisk ved at græde højlydt, tårerne sprøjter, han smider sig på gulvet, vrider sig, sparker, slår fra sig osv.

Han må naturligvis ikke gøre noget, der gør ondt på andre, men det er super vigtigt at I forsøger at vise ham at I kan rumme det, at det er okay at han reagerer som han gør. At I ikke forsøger at lave det om og at I ikke tager det personligt. Det er ham der har det rigtig svært lige der og det er okay, sådan er det, vi kan alle have det svært i perioder.

---

---

Når han slår hende bevidst og tydeligvis gør det for at det skal gøre ondt, så kan det være nødvendigt at bruge en time-out. Det er et af de tilfælde hvor jeg anbefaler dette, også selvom han ikke er ældre end han er.

Time-out bruges normalt kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Time-out anbefales normalt også kun til børn fra 5 års alderen og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også være lige uden for døren, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre".

Når han slår sin moster bevidst hårdt, så er du nødt til at gribe ind, give ham en time out og netop sige "Jeg sætter dig her fordi du slog moster. Man må aldrig gøre noget der gør ondt på andre". og så vente 2-3 minutter og så tale med ham om det der skete.

I er her nødt til at forsøge at få sat ord på og det er vigtigt at både du og moster - gerne sammen alle tre - tager en snak om at være sød hos jer. At I får sat ord på at moster ikke tager hans plads, at der er plads til jer alle osv.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke til jer alle :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---