Annonce

Annonce

Svar: Prøver på at blive gravid og tatovering


8. april 2019

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Hvor dejligt, at du og din mand gerne vil arbejde aktivt på at få en lille...

Tillykke med din tatovering! Og tak for dit fine spørgsmål :)

Jeg har forsøgt at finde undersøgelser og anbefalinger omkring tatoveringer, både før og under graviditet...

Tatoveringer giver altid en risiko for infektion eller andre komplikationer, og derfor anbefales det altid, at man venter med at få en tatovering, til barnet er født.

Bispebjerg Hospital skriver blandt andet "Er du kvinde og gravid, prøver du på at blive gravid eller kan du være blevet gravid uden at vide det? I så fald bør du overveje, at tatoveringsblæk kan indeholde kemiske stoffer, der påvirker celledelingen og som potentielt kan påvirke et foster, særlig i det tidlige svangerskab. Ingen blæk er sikre for gravide".

De skriver "i det tidlige svangerskab", og jeg kan ikke finde nogle undersøgelser omkring præcis hvor mange uger. Jeg kan dog på flere amerikanske hjemmesider læse, at der er en risiko hele graviditeten, men at det især er i de første 12 uger, at risikoen for barnet er størst.

De 6 måneder, som din veninde har sagt, hænger måske sammen med, at man ikke kan være bloddoner i 6 måneder efter, at man har ...


Annonce

... fået en tatovering. Her skriver Bispebjerg Hospital blandt andet "Som bloddonor betragtes din helbredstilstand som usikker de første ca. 6 måneder, og du kan derfor ikke give blod, før du er konstateret fri for HIV og leverbetændelse, som kan overføres ved tatovering"... Af samme årsag kunne man måske skønne, at det var en god idé at vente med en planlagt graviditet...

Der er meget svært at finde noget helt præcist, hvis man som dig netop har fået en tatovering og ikke er gravid endnu, men bare gerne vil vide, hvornår man kan "komme i gang"...

Det lyder som om, at du er glad for din tatovering og ingen problemer har haft med den. Jeg går ud fra, at du har fået den lavet hos en erfaren tatovør, og at hygiejnen osv. har været i orden, ligesom du selv sørger for at holde din tatovering ren, så den heler som den skal og uden problemer... og umiddelbart ville jeg ikke tro, at du skulle vente i 6 måneder... men jeg kan desværre ikke finde noget konkret...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg vil umiddelbart anbefale dig, at du prøver at tale med din læge - hvis det skønnes nødvendigt, så kan man jo teste dig for HIV og leverbetændelse...

Det er det nærmeste, jeg kommer et svar til dig - jeg håber, at du kan bruge det videre :)

Rigtig meget held og lykke...!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce