Annonce

Annonce

Svar: Far for første gang


22. juni 2023

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Wauw! Sikke et flot brev - tak for din ærlighed og åbenhed, og tak for at dele dine tanker med mig! Jeg synes bestemt ikke, at du har svært ved at finde de rigtige ord. Du beskriver meget fint, hvordan du har det, hvad du tænker, og hvad der bekymrer dig - og jeg vil naturligvis også rigtig gerne dele lidt tanker med dig!

Først kæmpe stort tillykke med, at du skal være far. Hvor er det dejligt for jer, og hvor er det dejligt, at du har fundet en skøn kæreste, og at I nu kan skabe jeres egen lille familie. Det kan jeg godt forstå, at du glæder dig til - og du skal endelig glæde dig!

Det er stort at blive far, det er stort at blive forælder. Du har sikkert mange roller bag dig - du har f.eks. været søn, du har været plejebarn, du har været (og er) stadig kæreste, men nu får du rollen som FAR, og det er noget helt nyt. Det er et stort ansvar at skulle tage sig af et lille nyt menneske, og det er helt naturligt, at du gør dig en masse tanker og bekymringer omkring det hele - men bare det, at du så fint sætter ord på alle dine tanker og bekymringer viser, at du er rigtig godt på vej:)

Det er fantastisk at se, hvor meget du ønsker at være en god far for dit kommende barn. Selvom du måske føler dig usikker eller du føler, at du mangler ord, så er du allerede godt på vej:)

Jeg vil meget gerne give dig nogle enkle råd til at opbygge et stærkt bånd og tilknytning til din dreng:

Kærlighed og omsorg: Du har allerede masser af kærlighed til din lille dreng, det er så tydeligt at læse i dit brev. Vis ham kærlighed og omsorg fra første dag. Jeg tror på, at ubetinget kærlighed er den bedste gave, vi som forældre kan give vores børn, så det er et godt sted at starte. Du kan ikke elske ham for meget eller vise ham for meget kærlighed. Kærtegn ham, hold ham tæt på dig, tal blidt til ham. Disse små handlinger kan skabe en følelse af tryghed og nærhed.

Vær til stede og lyt: Vær opmærksom på din lille drengs behov og signaler. Lyt til hans gråd, trøst ham og reager på hans signaler. Ved at være til stede og opmærksom på ham, så viser du ham, at du er der for ham, og at hans velbefindende er vigtigt for dig. Læg telefonen væk, sluk for tv osv. og sørg for at være nærværende, til stede og opmærksom.

Interager og leg med din dreng: Selvom det kan virke svært i starten, så er det vigtigt, at du leger med ham. Brug tid på at kikke ham i øjnene, pres ham ikke til kontakt, lad ham kikke væk, og være så parat og smil til ham, når han atter er klar. Brug tid på at ...


Annonce

... tale med ham, også selvom han ikke selv har noget verbalt sprog endnu. I skal stille og roligt gå på opdagelse i verden sammen og skabe minder sammen gennem leg og aktiviteter.

Vær en del af de daglige rutiner: Det er vigtigt, at du er aktiv i de daglige rutiner som at give ham en ren ble, give ham tøj på, give ham et bad, putte ham, når han skal sove. Du kan hjælpe, når han skal bøvses af, du kan massere hans mave og cykle med hans ben, hvis han har lidt mavekneb. Du kan det hele, bare ikke amme ham, og hvis han ikke ammes, så kan du være med til at give ham flaske. Brug alle disse øjeblikke til at skabe en forbindelse med din lille dreng. Syng også for ham, eller bare vær tilstede og giv ham din opmærksomhed.

Giv ham hud-mod-hud-kontakt: I den første tid, når I lige er blevet forældre, så er det også vigtigt at give ham hud-mod-hud-kontakt. Lad ham ligge på din brystkasse hud-mod-hud, så han kan mærke dig. Det er en fantastisk måde at skabe nærhed og forstærke båndet mellem jer. Det hjælper også med at regulere hans følelser, og det fremmer følelsen af tryghed.

Vær tålmodig: Det er vigtigt, at du er tålmodig - både med dig selv og med din lille dreng. Opbygningen af et stærkt bånd tager tid og kræver tålmodighed. Vær opmærksom på, at du er en ny far, og det er helt naturligt at lære og vokse sammen med dit barn. Det er ikke meningen, at du skal kunne det hele fra det øjeblik, du står med ham i armene første gang, du lærer det hen af vejen.

Find støtte og vejledning: Søg støtte hos din kæreste og andre fra jeres netværk, måske er der en mormor og morfar, som I kan trække på. Brug også jeres sundhedsplejerske. Du skal ikke være bange for at bede om hjælp, hvis du synes, at noget er svært eller du undervejs bliver usikker - eller snarere, når du i tiden frem bliver usikker, for det gør du, det gør alle forældre:)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Vær dig selv: Husk, at din dreng elsker dig, for den du er. Vær autentisk og vær dig selv som far. Din kærlighed og omsorg vil skinne igennem, og det er det vigtigste for dit barn.

Jeg håber, at disse råd kan være nyttige for dig. Det vigtigste er at være opmærksom, kærlig og tålmodig med dit barn. Du er på vej til at blive en fantastisk far, og jeg er sikker på, at du vil finde din egen unikke måde at være far på.

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog til far":)

Og så glæder jeg mig til at følge dig og høre, hvad jeres lille dreng er for en, når han kommer til verden lige om lidt!

Rigtig meget held og lykke og stort knus herfra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce