Svar: Dagplejen - 12 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Alt det du skriver - og spørger til - er normalt - til en vis grad, og det er rigtig svært at vide, hvordan jeres datter egentlig trives. Jeg vil dog meget gerne dele lidt tanker med dig.

Børn er naturligt forskellige og har forskellige behov, så derfor vil de også have forskellige behov, når de skal vænnes til dagpleje og den hverdag, som dagplejen giver dem. Det er naturligt svært at skulle være adskilt fra forældrene i løbet af en dag, det tager naturligt tid at knytte sig til og kunne finde ro og trøst hos dagplejer. Det tager tid at lære de andre børn at kende, at vænne sig til nye rutiner, at blive puttet, spise sammen med de andre osv. Og nogle børn har brug for mere tid end andre børn - og det skal der naturligvis være plads til.

Forældre er også forskellige, og det er meget vigtigt for afleveringen af barnet, at vi som forældre har det godt med at aflevere. Du skal have tillid til dagplejer, du skal tro på, at hun giver din datter tilstrækkelig omsorg, du skal måske endda have en fornemmelse af, at dagplejer og tilbuddet om at være i dagpleje, kan give din datter noget som du ikke selv kan give. Du skal have det godt med at aflevere din datter. Hvis du på nogen måde at bekymret eller har en følelse af, at det faktisk ikke er særlig rart, så vil din datter kunne mærke det, for hun spejler sig i dig. Hvis hun mærker, at det her er godt, spændende, dejligt osv. så finder hun ro i det. Men oplever hun, at du er utryg, bekymret osv. ved alt det som sker, så vil hun blive utryg ved at være der.

Du skriver, at du har mulighed for at holde din datter hjemme, og at du faktisk kraftigt overvejer, om hun skal stoppe i dagplejen, være sammen med dig hele sommeren igennem og så starte et nyt sted efter sommerferien... Og det kan naturligvis godt være, at det viser sig at være løsningen hos jer - for der er jo nogle ting, som umiddelbart lyder til at være rigtigt svære - måske både for dig og din datter. Der er nogle ting du skriver mere eller mindre mellem linjerne, som tyder på, at du faktisk ikke helt stoler på dagplejer - du tvivler på, om din datter egentlig er så tryg, som dagplejer siger. Og du skriver også, at dagplejer langt om længe har givet din datter mad i hånden - og jeg tolker det som om, at der er ting du har foreslået dagplejer, som hun ikke lytter til, hvilket naturligt ikke er befordrende for jeres samarbejde.

Du skal her igen overveje, om du faktisk ville ønske, at din datter kunne være hjemme hos dig. Hvis du i dit hjerte føler, at det faktisk ville være bedre, at I gik hjemme sammen, og du har en følelse af, at det er forkert eller ikke godt nok at aflevere hende - så vil hun igen spejle sig i dette og have meget svært ved at finde roen i dagplejen og falde til i den verden. Og er følelsen rigtig - følelsen af at hun ikke bør være der - så bør hun højst sandsynligt ikke være der...

Og så til dine spørgsmål. Ja, det er normalt, at børn kan sige nej til mad, når de starter i dagpleje, fordi alt er nyt og det er svært for dem at koncentrere sig om maden.Jeg har blandt andet lavet bogen "Ha en god dag, skat", sammen med Eriks Sigsgaard, der er børneforsker og som har være observatør i rigtig mange dagplejere og institutioner. Han fortalte blandt andet en historie, som er med i vores bog. Det var en pige, der havde madpakke med hjemmefra, og de første par dage ville hun ikke spise i institutionen. Det der kom fra "hjemmeverdenen" måtte ikke blandes med "institutionsverdenen". Efter nogle dage begyndte hun naturligt at blive sulten, og hun og pædagogen blev enige om, at de måske kunne åbne hjørnet af madpakken og lirke en enkelt mad ud. Dagen efter en mad mere og til sidst var hun okay med at spise sin madpakke i institutionen.

Du fortæller, at din datter igennem 1.5 måned ikke har ville spise der, men du fortæller samtidig at hun har haft meget korte dage og de ...

---

---

... første uger, at hun kun været der mellem 10-30 minutter af gangen. Hun har således ikke været vant til at skulle spise der og på mange måder er dette måske stadig nyt for hende... Samtidig fortæller du også, at dagplejer ikke vil have, at hun spiser selv, da det sviner for meget - og hvis hun hjemme ofte gerne vil spise selv, så er det naturligvis et problem, hvis hun pludselig ikke må dette...

Med hensyn til gråd og pylren, så skal man igen se på det enkelte barn, barnets personlighed osv. og ud fra dette vurdere, hvordan det egentlig går. Det er helt naturligt og helt okay at børn bliver kede af det, når de pludselig skal være på egen hånd og klare sig igennem en dag uden mor og far Det er vigtigt, at vi anerkender, at der skal være plads til at det er svært og plads til at barnet kan blive ked af det, kan savne osv. Både når vi går, men også undervejs i dagen, hvor jeres datter pludselig kommer i tanke om, at du ikke er der, og hun naturligt stadig er så lille, at hun ikke kan spørge efter dig eller kan beroliges ved at få at vide, at du kommer igen om lidt.

Her er det så meget vigtigt, at dagplejer netop er der for hende, beroliger og betrygger, hjælper hende med at tage del i dagen, lege med de andre børn, hygge sig og finde ud af, at det faktisk er okay at være der - også selvom hun lidt kom i tanke om, at mor ikke er der. Og her kan jeg faktisk ikke helt vurdere, hvordan det går - for du nævner blandt andet, at dagplejer siger, at din datter er tryg ved hende og at putningen f.kes. går rigtig fint. Men du nævner også, at din datter ofte trækker sig, sætter sig ud i gangen og sidder for sig selv - og du skriver, at hun gør det, når hun ikke græder. Og her tænker jeg, at man er nødt til at vurdere, om dagen mere eller mindre består i, at hun enten græder eller trækker sig, for sådan skal det naturligvis ikke være - så hvordan forsøger dagplejer at berolige, betrygge, aflede og hjælpe hende ind i dagens aktiviteter?

Det er helt normalt, at jeres datter klynger sig ekstra meget til mor og far, når I er hjemme. Jeg plejer at sige, at hendes mor- og fardepot skal tankes op, så hun har noget at tære af, når I er adskilt. Hun har brug for at sidde lidt ekstra på skødet, brug for at få ekstra kram, kys, nærhed - netop for at kunne håndtere at være i dagpleje og dermed adskilt fra jer i løbet af dagen.

---

---

Det behøver ikke være et problem at tage hende ud af dagpleje og lade hende starte et nyt sted efter sommerferien. Hun vil være det ældre, vil måske kunne gå omkring, og det giver hende en frihed på en anden måde. Jeg tænker ikke, at det vil være svært at stimulere hende hjemme, hvis det er den løsning I vælger. Netop i sommerperioden er der jo masser af mulighed for udendørsaktiviteter, hvor I kan gå i parken, på stranden, i skoven eller bare sætte jer ud i haven og lege med sand og vand, trille bold osv.
Danmark åbner også mere og mere op, og forhåbentlig vil du derfor også kun gå til f.eks. svømning, babyrytmik, musik og bevægelse, finde en legestue, som I kan besøge osv.

Når det så er sagt, så kan man også sige, at hun lyder til at være ved at vænne sig til dagplejen nu - indkøringen har taget lidt tid, og hun har ikke været der særlig længe af gangen, og I har prioriteret netop at give det tid, hvilket er rigtig fint. Det er først nu, at hun begynder at være der fra 8-14, og derfor kan det naturligt også komme en større reaktion nu.

Jeg kan godt forstå, at du synes det er svært, og det ville være dejligt, hvis jeg kunne fortælle dig, hvad det rigtige valg vil være for jer - men det er svært at vurdere, da jeg ikke kender jeres datter og ikke kan se hendes reaktioner. Derfor skal du et eller andet sted stole på din mavefornemmelse og gøre det, som du tænker vil være bedst for jer alle nu.

Så, rigtig mange tanker frem og tilbage, som jeg dog håber kan hjælpe jer lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---