Svar: Lugter til ting

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I venter endnu en lille hos jer, hvor er det skønt! :)

Der kan være flere grunde til, at jeres dreng de sidste uger er begyndt at bide negle, bide i huden omkring neglene, så det blødte og der kom sår.... og nu er begyndt at lugte til alt...

Jeres dreng er en dreng, som trives bedst med genkendelighed og trygge rammer. Han har det bedst, når han ved, hvad hverdagen bringer.. og der er flere ting, som det sidste stykke tid har gjort hverdagen lidt utilregnelig og dermed svær for ham.

Du nævner selv, at den sidste tid i børnehaven har været svær, fordi Coronasituationen har gjort at hverdagen er lavet om. Intet er helt som det plejer, og børnehaven har meldt tilbage, at jeres dreng har reageret på dette med blandt andet at blive mere højtråbende, og de har også lagt mærke til, at han er begyndt at lugte til ting.

I har også familie på besøg fra udlandet, og de bor hos jer. Det er naturligt hyggeligt, men det skaber også store ændringer i hverdagen, og det er naturligt svært for jeres dreng at omstille sig til dette. De rolige pauser, som han måske normalt har brug for i hverdagen, pauser som gør, at han kan lade op og finde overskud, er der måske ikke så mange af lige nu - så ændringerne og uroen både i børnehaven og derhjemme gør det lige nu ekstra svært for ham...

Og så er du jo gravid og venter endnu en lille - og han bliver mellemste barn. Det betyder, at han skal forholde sig til både at være lillebror og også være storebror, og det kan for nogle børn være en ekstra svær rolle at finde - for er han så lille eller stor. Han kan naturligt også være bekymret for, hvad det betyder for jeres familie og usikker på, om der stadig vil være kærlighed nok til ham. Han kan godt have ekstra behov for nærhed, tæt fysisk kontakt og opmærksomhed, behov for bekræftelse af, at han stadig er lige så elsket, og at ingen kan tage hans plads.

Derudover så har du tidligere fortalt, at han altid har været følsom overfor høje lyde, støj, anderledes smagsindtryk osv. og det at lugte til ting, kan faktisk godt hænge sammen med dette. Hvor han har en særligt følsomhed overfor dufte, så kan han f.eks. reagere med ubehag, kvalme osv. ligesom han kan reagere meget positivt og nogle gange lægge mærke til dufte, som du måske ikke lægger mærke til. Kommenterer han f.eks. på forskellige dufte i hverdagen... nogle børn dufter også til alt muligt, fordi det at dufte hjælper dem med at orientere sig i hverdagen, finde ro i det genkendelige og trygge, som dufte kan skabe.

Lugtesansen siger at være vores stærkeste sans og have direkte forbindelse til de områder i hjernen, som har med nydelse, frygt og også hukommelse at gøre. Lugte hænger sammen med minder og man har f.eks. undersøgt duftes betydning for vores humør, ligesom duft også er med til at spille ind, når vi vælger vores partner...

Du nævner også, at "det er som om, at han bare MÅ gøre det" altså dufte til ting, og måske er der også lidt tvangstanker- handlinger ind over. Det er svært for mig at vurdere. Tvangshandlinger eller tvangstanker er, hvis børn f.eks. hele tiden tænker noget bestemt eller er nødt til at gøre noget bestemt igen og igen. Nogle børn skal f.eks. få bestemte handlinger til at gå op med bestemte tal, andre skal hele tiden vaske hænder, atter andre skal måske "dufte til alt" .... Han vil naturligt ikke kunne forklare, hvorfor han har det sådan, eller hvorfor han føler, at han er nødt til at gøre det... Dansk Psykologisk Forlag har blandt andet lavet bogen "jeg SKAL gøre det" for de 4-8 årige, og deres forældre.

Jeg tænker ...

---

---

... umiddelbart, at I skal forsøge at fjerne hans opmærksomhed, altså dreje hans opmærksomhed hen på andre ting, så han "glemmer" det lidt. Det kan også være en idé at få ham til at bruge nogle af de andre sanser, så han også mærker, smager, lytter.. og på den måde måske kommer væk fra altid at skulle dufte. Med den alder han har, vil det også være oplagt, at du tager ham med i køkkenet, når der skal laves med og her udnytter hans lyst til at dufte. Så han er med til at væge fødevarer og I dufter og smager på maden - så I netop anerkender hans lyst til at dufte til ting, hvor det ofte er mere naturligt at gøre det og ingen derfor vil undre sig eller ytre bekymring omkring det.

Du kan også tale med ham om, hvorfor han gør det, og hvad det får ham til at føle. Måske er der en anden måde, eller noget andet, som kan give ham samme følelse, og på den måde erstatte hans behov for at dufte til alt. Hvis der er lidt tvangshandling inde over, så kan du måske prøve at finde ud af, hvad det er, han frygter vil ske, hvis han ikke dufter til alt (det er dog meget svært at gøre, uden at det bliver til ledende spørgsmål, og derfor er det ikke nødvendigvis en god idé at gøre selv, måske skal der en børnepsykolog ind over...)

Du har tidligere nævnt, at børnehaven har ytret bekymring, blandt andet i forhold til jeres drengs evne til at modtage kollektive beskeder og hans evne til at koncentrere sig. Han har sprogligt haft det svært og har haft brug for ekstra støtte. Det går dog bedre nu. Du har også fortal at I, da han skiftede fra en børnehave til en anden, kunne læse i den sagkyndige vurdering "at de ikke kunne udelukke om der var andre udfordringer", uden at det dog blev præciseret, hvad dette skulle være...

---

---

I dit brev i dag skriver du selv, at du tænker evt. psykolog.. Har der på noget tidspunkt været talt med en børnepsykolog? Der burde være tilknyttet en børnepsykolog til institutionen, måske har pædagogerne allerede talt med ham/hende? Ofte vil der være jævnlige samarbejdsmøder mellem børnepsykologen og personalet i børnehaven, hvor pædagogerne kan drøfte enkelte børn anonymt og få råd og vejledning af psykologen. Hvis man er bekymret for sit barns trivsel, så kan man ofte tale med pædagogerne om, at barnet sættes anonymt på dagsordnen til et sådan møde. Du kan også altid selv kontakte børnepsykologen via kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning).

Jeg er dog ikke helt sikker på, om I bor i DK eller et andet skandinavisk land, så der kan naturligt være forskelle her... Hvis I ikke bor i DK, så vil det være en god idé at spørge institutionen til deres overvejelser, og hvilke muligheder der er for at komme til at tale med en børnepsykolog. Du skriver, at du selv synes, det er voldsomt på nuværende tidspunkt, men jeg tænker, at der jo ikke sker noget ved at tale med en børnepsykolog i telefonen og så overveje videre derefter. I første omgang er det en snak, som du som mor kan have med børnepsykologen.

Du har været bekymret igennem flere år efterhånden, og nye ting dukker hele tiden op. Når man skal vurdere, hvordan et barn trives, så skal man se på barnets trivsel generelt, herunder hvordan udvikler barnet sig, hvordan er barnets adfærd og kontakt, hvordan er det sociale samspil, og hvordan er den sproglige udvikling. Og når jeg ser tilbage på jeres drengs historie, så er der flere af disse punkter, hvor han faktisk lyder til at have det svært, og jeg synes det er helt relevant, at du taler med børnehaven om, hvordan I kan hjælpe ham bedst og evt. kontakter en børnepsykolog.

Stort knus med på vejen, og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel af lille ny :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---