Annonce

Annonce

Svar: Lugter til ting


3. juli 2020

Kategori:
Alder:
6 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med at I venter endnu en lille hos jer, hvor er det skønt! :)

Der kan være flere grunde til, at jeres dreng de sidste uger er begyndt at bide negle, bide i huden omkring neglene, så det blødte og der kom sår.... og nu er begyndt at lugte til alt...

Jeres dreng er en dreng, som trives bedst med genkendelighed og trygge rammer. Han har det bedst, når han ved, hvad hverdagen bringer.. og der er flere ting, som det sidste stykke tid har gjort hverdagen lidt utilregnelig og dermed svær for ham.

Du nævner selv, at den sidste tid i børnehaven har været svær, fordi Coronasituationen har gjort at hverdagen er lavet om. Intet er helt som det plejer, og børnehaven har meldt tilbage, at jeres dreng har reageret på dette med blandt andet at blive mere højtråbende, og de har også lagt mærke til, at han er begyndt at lugte til ting.

I har også familie på besøg fra udlandet, og de bor hos jer. Det er naturligt hyggeligt, men det skaber også store ændringer i hverdagen, og det er naturligt svært for jeres dreng at omstille sig til dette. De rolige pauser, som han måske normalt har brug for i hverdagen, pauser som gør, at han kan lade op og finde overskud, er der måske ikke så mange af lige nu - så ændringerne og uroen både i børnehaven og derhjemme gør det lige nu ekstra svært for ham...

Og så er du jo gravid og venter endnu en lille - og han bliver mellemste barn. Det betyder, at han skal forholde sig til både at være lillebror og også være storebror, og det kan for nogle børn være en ekstra svær rolle at finde - for er han så lille eller stor. Han kan naturligt også være bekymret for, hvad det betyder for jeres familie og usikker på, om der stadig vil være kærlighed nok til ham. Han kan godt have ekstra behov for nærhed, tæt fysisk kontakt og opmærksomhed, behov for bekræftelse af, at han stadig er lige så elsket, og at ingen kan tage hans plads.

Derudover så har du tidligere fortalt, at han altid har været følsom overfor høje lyde, støj, anderledes smagsindtryk osv. og det at lugte til ting, kan faktisk godt hænge sammen med dette. Hvor han har en særligt følsomhed overfor dufte, så kan han f.eks. reagere med ubehag, kvalme osv. ligesom han kan reagere meget positivt og nogle gange lægge mærke til dufte, som du måske ikke lægger mærke til. Kommenterer han f.eks. på forskellige dufte i hverdagen... nogle børn dufter også til alt muligt, fordi det at dufte hjælper dem med at orientere sig i hverdagen, finde ro i det genkendelige og trygge, som dufte kan skabe.

Lugtesansen siger at være vores stærkeste sans og have direkte forbindelse til de områder i hjernen, som har med nydelse, frygt og også hukommelse at gøre. Lugte hænger sammen med minder og man har f.eks. undersøgt duftes betydning for vores humør, ligesom duft også er med til at spille ind, når vi vælger vores partner...

Du nævner også, at "det er som om, at han bare MÅ gøre det" altså dufte til ting, og måske er der også lidt tvangstanker- handlinger ind over. Det er svært for mig at vurdere. Tvangshandlinger eller tvangstanker er, hvis børn f.eks. hele tiden tænker noget bestemt eller er nødt til at gøre noget bestemt igen og igen. Nogle børn skal f.eks. få bestemte handlinger til at gå op med bestemte tal, andre skal hele tiden vaske hænder, atter andre skal måske "dufte til alt" .... Han vil naturligt ikke kunne forklare, hvorfor han har det sådan, eller hvorfor han føler, at han er nødt til at gøre det... Dansk Psykologisk Forlag har blandt andet lavet bogen "jeg SKAL gøre det" for de 4-8 årige, og deres forældre.

Jeg tænker ...


Annonce

... umiddelbart, at I skal forsøge at fjerne hans opmærksomhed, altså dreje hans opmærksomhed hen på andre ting, så han "glemmer" det lidt. Det kan også være en idé at få ham til at bruge nogle af de andre sanser, så han også mærker, smager, lytter.. og på den måde måske kommer væk fra altid at skulle dufte. Med den alder han har, vil det også være oplagt, at du tager ham med i køkkenet, når der skal laves med og her udnytter hans lyst til at dufte. Så han er med til at væge fødevarer og I dufter og smager på maden - så I netop anerkender hans lyst til at dufte til ting, hvor det ofte er mere naturligt at gøre det og ingen derfor vil undre sig eller ytre bekymring omkring det.

Du kan også tale med ham om, hvorfor han gør det, og hvad det får ham til at føle. Måske er der en anden måde, eller noget andet, som kan give ham samme følelse, og på den måde erstatte hans behov for at dufte til alt. Hvis der er lidt tvangshandling inde over, så kan du måske prøve at finde ud af, hvad det er, han frygter vil ske, hvis han ikke dufter til alt (det er dog meget svært at gøre, uden at det bliver til ledende spørgsmål, og derfor er det ikke nødvendigvis en god idé at gøre selv, måske skal der en børnepsykolog ind over...)

Du har tidligere nævnt, at børnehaven har ytret bekymring, blandt andet i forhold til jeres drengs evne til at modtage kollektive beskeder og hans evne til at koncentrere sig. Han har sprogligt haft det svært og har haft brug for ekstra støtte. Det går dog bedre nu. Du har også fortal at I, da han skiftede fra en børnehave til en anden, kunne læse i den sagkyndige vurdering "at de ikke kunne udelukke om der var andre udfordringer", uden at det dog blev præciseret, hvad dette skulle være...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

I dit brev i dag skriver du selv, at du tænker evt. psykolog.. Har der på noget tidspunkt været talt med en børnepsykolog? Der burde være tilknyttet en børnepsykolog til institutionen, måske har pædagogerne allerede talt med ham/hende? Ofte vil der være jævnlige samarbejdsmøder mellem børnepsykologen og personalet i børnehaven, hvor pædagogerne kan drøfte enkelte børn anonymt og få råd og vejledning af psykologen. Hvis man er bekymret for sit barns trivsel, så kan man ofte tale med pædagogerne om, at barnet sættes anonymt på dagsordnen til et sådan møde. Du kan også altid selv kontakte børnepsykologen via kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning).

Jeg er dog ikke helt sikker på, om I bor i DK eller et andet skandinavisk land, så der kan naturligt være forskelle her... Hvis I ikke bor i DK, så vil det være en god idé at spørge institutionen til deres overvejelser, og hvilke muligheder der er for at komme til at tale med en børnepsykolog. Du skriver, at du selv synes, det er voldsomt på nuværende tidspunkt, men jeg tænker, at der jo ikke sker noget ved at tale med en børnepsykolog i telefonen og så overveje videre derefter. I første omgang er det en snak, som du som mor kan have med børnepsykologen.

Du har været bekymret igennem flere år efterhånden, og nye ting dukker hele tiden op. Når man skal vurdere, hvordan et barn trives, så skal man se på barnets trivsel generelt, herunder hvordan udvikler barnet sig, hvordan er barnets adfærd og kontakt, hvordan er det sociale samspil, og hvordan er den sproglige udvikling. Og når jeg ser tilbage på jeres drengs historie, så er der flere af disse punkter, hvor han faktisk lyder til at have det svært, og jeg synes det er helt relevant, at du taler med børnehaven om, hvordan I kan hjælpe ham bedst og evt. kontakter en børnepsykolog.

Stort knus med på vejen, og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel af lille ny :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Endnu engang tak for dit søde, positive og lange svar. Jeg vender tilbage og fortæller om vores videre forløb.

En rigtig god jul til dig og din familie

Hilsen fra os


Annonce