Annonce

Annonce

Svar: Det hele kører bare i ring med sygdom, for lidt mad og søvn


16. februar 2010

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Hanne

Tak for dit brev! :) Hold da op, jeg kan godt hører at I har det hårdt hos jer og har haft en hård vinter. Det er rigtigt, at der kommer en dag, hvor han ikke altid er syg og hvor alt går meget bedre, men det kan godt føles som om at der er uendeligt langt dertil, når man står der, hvor I står ... :(

Det er dybt frustrerende at Marco ikke er blevet korrekt behandlet fra starten, det er så hårdt at få at vide, at han har gået gennem længere tid med en atypisk lungebetændelse. Heldigvis er han da så nu blevet undersøgt og får nu den behandling, som forhåbentlig gerne snart skulle bedre det hele lidt.

Det er aldrig let at svare på hvad der er normalt, for nogle børn er bare syge, syge, syge og man siger faktisk at det tager 2 vintre for barnet at bygge sit immunforsvar op. Så da Marco nu er 2 år gammel, så er der altså håb for at næste vinter bliver med lidt mindre snot og hoste - men undgår det, gør I desværre nok ikke.

Børn vil normalt i dagpleje være lidt mindre udsat for smitte, fordi der ofte ikke er mere end mellem 3-5 børn sammen. I en vuggestue er der jo ofte mange flere og derfor også flere til at smitte hinanden. Men undgås kan det ikke - børn deler jo legetøj, bytter sutter osv. og spreder derved meget let smitte fra og til hinanden.

Hånd hygiejne har stor betydning og det er rigtig vigtigt at man i dagplejen er opmærksom på at vaske og spritte hænder, hver gang der pudses næse, skiftes bleer osv. Puslepuden bør også sprittes af mellem hvert barn. Der kan altså være nogle hygiejniske tiltag man kan foretage sig, selvom det er i privat hjem, simpelthen for at nedbringe smitte.

Hans modtagelighed kan godt hænge sammen med lav fødselsvægt, men modsat vil der jo også være børn som vejede det samme og som ikke har været syge i nær samme grad. For meget stress er aldrig godt for nogen, hverken gravide, voksne eller børn og det vil ofte være sådan, at der er en sammenhæng mellem stress og nedsat immunsystem.

Du/I har været rigtig meget igennem både under graviditeten, din mands sygdomsperiode, men bestemt også efter fødslen og hvad der er årsag og virkning kan du ikke bruge til særlig meget. Du kan ikke lave tingene om, vi er ikke selv herre over de sygdomme og de kriser som livet byder os - men det du kan gøre noget ved er måske situationen nu.

Jeg kan godt høre at I har haft jeres arbejdssituation oppe at vende og overvejet om der kunne blive råd til at en af jer gik hjemme ... Jeg kan godt forstå, hvis situationen lige nu stresser ekstra meget. Du har fået nyt arbejde, arbejder sent og du skriver at I begge arbejder fuld tid og at det er nødvendigt for at få tingene til at hænge sammen. Du skriver at jeres jobs efterhånden hænger i en tynd tråd og jeg kan godt forstå din bekymring. Det må være meget svært at have nyt job, selv være syg og også have barn syg - i hvert fald påvirker det dit immunsystem og gør jo ikke tingene bedre. Jeg er helt enig med dig i at du må have en del stresshormoner i kroppen, som følge af alle disse ting - ikke bare på grund af den nuværende situation, men fordi du har været under pres rigtig rigtig længe ... :(

Jeg kan ikke udelukke at der sker en overførsel af stresshormoner til mælken, men man skal jo her gøre op, hvad man mener er vigtigst og hvad der fungerer bedst i familien. Du har jo ret i at din mælk indeholder visse antistoffer stadigvæk og at der også er lidt næring, vitaminer og mineraler, når han ammes.

Det lyder dog som om at amningen fylder en del og ...


Annonce

... at du nogle gange ammer op til 4-5 gange dagligt og i sygdomsperioder meget mere. Det synes jeg er for meget, når du samtidig har en dreng, der ikke spiser særlig meget rigtig mad. Der er ikke næring nok i modermælken, han har brug for mere sufficient mad og derfor må mælken ikke fylde så meget, at det fjerner lysten til det andet ... Når han er i dagpleje og ikke bliver ammet, så spiser han jo lystigt, så der kunne godt være en sammenhæng her.

Jeg vil derfor anbefale dig at du så vidt muligt ikke ammer mere end 1-2 gange dagligt. Du må gerne bibeholde amningen, når han skal sove, fordi det giver jer alle størst mulig ro og vågner han om natten og hoster og søger brystet, så ammer du ham igen. Men han bør ikke ammes mere end dette. Det er vigtigt for at give ham appetit. Heller ikke om eftermiddagen, skal han ammes, men i stedet have et eftermiddagsmåltid, som giver ham vitaminer, mineraler, fibre osv.

Hans immunforsvar skal også styrkes indefra og det er rigtig godt at han spiser fisk og er glad for dette. Du kan overveje om han vil 'drikke sine grøntsager' og lave grøntsagsjuice og smoothies til ham - og til I andre for den sags skyld. Vd at blande forskellige grøntsager og frugt kan du få rigtig mange vitaminer og antioxidanter i ham og dermed få styrket hans immunforsvar.

Det der er med smoothies / frugt- og grøntsagsjuicer er, at man skal huske at de ofte drikkes over længere tid og syren i frugterne sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt at man ikke giver det flere gange om dagen og at barnet ikke render og nipper af glasset hele tiden. Men det kan bruges en gang imellem til at få lidt ekstra vitaminer og andre gode stoffer i barnet og man kan med fordel neutralisere syren lidt, ved at tilsætte tykmælk eller A38.

Du har ret i at kræsenhed, afvisning af maden hænger sammen med alderen og udviklingen, men det hænger også sammen med at han ofte er meget syg og overskuddet derfor er minimalt, samt at han indtager for meget mælk hos mor ...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Når hans søvn afbrydes om natten og han søger brystet, så skyldes det sandsynligvis vane, men også at han naturligt føler behov for den lune mælk. Han har jo ikke spist så meget om dagen og derfor naturligt lidt tom i maven og samtidig så beroliger den lune mælk og det at blive ammet jo hans slimhinder, hjælper på hans vejrtrækning osv. Men det er alligevel vigtigt at I kommer væk fra denne vane og at han nu lærer at sove uden at få bryst hele natten igennem.

Han må stadig gerne ligge hos jer, hvis det fungerer bedst, men du er nødt til at tage en t-shirt på eller andet, så han ikke selv er i stand til at finde brystet om natten. Du kan holde ham ind til dig, berolige ham, give ham masser af fysisk kontakt og nærhed - men bryst skal han ikke længere have.

Hans ekstra behov for mor skal dækkes på en anden måde end ved at få bryst/mælk, netop ved at du holder om ham, sidder med ham, vugger og luller ham lidt - masser af fysisk kontakt og nærhed, men ingen mælk. Med den alder han har, vil han protestere over ammestop uanset hvornår du vælger at gøre det, det ene tidspunkt behøver ikke være bedre end det andet ...

Har du dine forældre i nærheden eller? Måske ville det hjælpe jer, hvis en bedstemor eller en anden I kender godt, kunne passe Marco en enkelt nat. Det kunne I to forældre godt have brug for og Marco ville godt kunne klare det :)

Pas rigtig godt på hinanden, stort knus herfra :)

Håber mine tanker hjælper lidt på vej, rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce