Svar: Bekymret mormor

---

Kære bekymrede mormor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af dit barnebarn, og de tanker du gør dig.

Jeg er helt enig med dig i, at det er meget uhensigtsmæssigt, at din datter skælder ud, som hun gør. Du har fuldstændig ret, når du skriver, at den lille pige ikke kan forklare, hvorfor hun er i det humør, hun nu engang er i, hvorfor hun siger og gør som hun gør, og at det er meget problematisk, hvis hun hele tiden skal være "taknemmelig og glad"…

Der er nok ingen tvivl om at din datter (og svigersøn) mener det er meget vigtigt at opdrage deres lille pige og at de et eller andet sted, gør det de gør, i den bedste mening. Og ja - opdragelse er vigtigt, det er jeg helt enig i. Børn skal naturligvis lære at begå sig blandt andre, vokse op og vide, hvordan man opfører sig, hvilke regler der gælder osv. Ingen tvivl om det. Og det er også os forældre, der skal lære dem det, vi skal guide, forklare, hjælpe dem - og vi skal gøre det med kærlighed. Barnet skal føle sig elsket og barnet skal mødes på en omsorgsfuld måde, for at lære at vise samme hensyn til andre. Nogle gange sker det, at vi som forældre ikke ser det at opdrage som noget vi skal "hjælpe" vores barn med, men derimod som noget vi har "pligt" til at lære vores barn - og når det sker, så er der en risiko for at vi kommer til at antage og retfærdiggøre, at vores barn skal skældes ud, rettes på og fortælles hvordan. Mange forældre tænker, at hvis ikke de skælder ud, ikke råber højt, retter på og straffer barnet, så vil barnet ikke lære, hvordan man opfører sig.

Og det er højst sandsynligt dette der sker i jeres familie. Din datter og svigersøn føler at det er deres ansvar, deres pligt at opdrage den lille pige og i den forbindelse føler de sig derfor nødt til at skælde ud, rette på hende og fortælle hende, når hun gør noget forkert - og det gør desværre, at der er meget stor risiko for, at hun kommer til at føle sig forkert. Og ingen kan lide at føle sig forkert, det er bestemt ikke rart at føle, at man ikke er god nok, at det var bedre, hvis man var en anden, kunne noget andet, gjorde noget andet.

Din datter tænker sandsynligvis "hvis jeg ikke lærer hende, at det er forkert, så lærer hun det ikke" og "jeg er nødt til at lære hende hvordan". Og det er derfor sætninger som "du skal gøre som jeg siger" eller "nu hører du efter", "jeg gider ikke det surmuleri" osv. flyver gennem luften. Men vi voksne har aldrig ret til at belære og moralisere på en måde, hvor barnets selvfølelse bliver ødelagt, og hvor barnet får en følelse af at være dum, uduelig og forkert. Børn er små mennesker med rettigheder og vi skal mødes vores børn, som vi gerne selv vil mødes.

Skæld ud kan være rigtig mange ting. Det kan være en kritik af barnet "hvorfor kan du aldrig..", "du burde skamme dig" osv. Det kan også være at fratage barnets evne til selvbestemmelse "du skal gøre som jeg ...

---

---

... siger ellers…". Det kan være at berøve barnet tilknytning, at stille rammer op for, hvornår man være sammen med barnet "jeg gider dig ikke, når du er så sur"… Skæld ud sker på mange måder og i mange forskellige situationer - men skæld ud er aldrig godt.

Når voksne skælder ud, så er forholdet mellem barnet og den voksne ikke ligeværdigt. Barnet har ingen mulighed for at forklare sig eller svare igen, men skal gøre, som den voksne siger, barnet skal "makke ret". Og ingen bryder sig om at blive skældt ud. Det gør oprigtigt ondt og det kan påvirke barnet langt ind i fremtiden.

Og derfor er det også rigtig godt, at du er opmærksom, og at du skriver til mig - tak:) Og jeg tænker, at du et eller andet sted er nødt til at tale med din datter om, hvordan kommunikationen er derhjemme, og hvad du oplever… MEN, det er utrolig følsomt, og du skal passe rigtig meget på, at du ikke kommer til at skælde din egen datter ud.

Som sundhedsplejerske varetager jeg barnets tarv, og jeg er som sagt helt enig med dig i at skæld ud og nedgøring af barnet ikke er godt, men jeg er nok ikke den rette til at svare på, hvordan du skal tage snakken med din datter. Dette ville måske være mere rigtigt, at drøfte med en psykolog…

---

---

En snak lyder dog til at være en rigtig god idé, og jeg tænker, at det helst skal være en dag, hvor der er ro på og det kan falde naturligt. Hvis du siger noget en dag, hvor din datter skælder dit barnebarn ud, så vil din datter naturligt have svært ved at lytte til, hvad du egentlig siger og der er stor risiko for at I bliver voldsomt uvenner og det ønsker ingen - det gavner jo ingen, heller ikke den lille pige, som alle jo et eller andet sted vil det bedste...

Jeg har netop skrevet en ny bog "Helens bog om børn opdragelse". En stor del af den handler om netop det I har brug for - hvordan man kan være tydelig og lære sit barn alt det vi gerne vil lære dem, men samtidig gøre dem trygge. Den handler om, hvordan vi gerne vil være som forældre, hvilken rolle vi vælger at have. Den handler om, hvordan vi skal møde vores børn, så de vokser op med masser af selvværd og selvtillid. Den handler om, hvordan vi lærer vores børn gode manerer, sociale kompetencer, lærer dem at lytte og høre hvad vi siger - hele tiden med respekt for det enkelte barn og det enestående lille menneske, som det er.

Min bog "Helens bog om børn og opdragelse" udkommer den 9. september og måske den kunne være udgangspunkt for en snak.. Der er forskellige cases i bogen, det vil sige eksempler på forskellige situationer og hvor jeg giver mit bud på, hvordan man også kunne have reagerer, hvordan man som voksen kunne have kommunikeret i stedet for f.eks. at skælde ud, nedgøre eller moralisere…

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, og hvor er det dejligt, at den lille pige har en mormor som dig:)

Fortsat god søndag! Og rigtig meget held og lykke fortsat.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---