Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til en god nattesøvn for mor og baby


21. august 2014

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Hjælp til en god nattesøvn for mor og baby

Kære Helen,

Jeg vil gerne have min dejlige datter til at sove bedre igennem om natten i hendes egen seng og har derfor brug for dit råd. Vil lige begynde med at sige, at jeg ikke har læst din bog om søvn (ved ikke, hvornår jeg igen får tid til at læse!). Men først lidt om hende:

Jeg har en datter på snart seks måneder. Hun er fuldstændig fantastisk! Hun er så glad, men sådan har det desværre ikke altid været. De første halvanden måned skreg hun konstant og var gennem flere smertefulde behandlinger, som var unødvendige. Set i bakspejlet havde hun nok uorden i tarmene, et stort behov for tryghed og et voldsomt søvnunderskud. Vi overvejde endda flere gange om hun var et såkaldt "high need"-barn. Hun ville kun sove hos mig, så jeg sad op og sov i seks uger. Endelig tog jeg mod til mig og lagde mig ned sammen med hende og ammede. Sådan sov vi både middagslure og om natten. Hun kunne ikke udstå barnevognen. Gradvist stoppede gråden, og vi fik begge lidt søvn. Men stadig kun, når hun ligger lige ved siden af mig og kan lugte mælken.

Vi har haft en lille vugge fra dag et, men hver gang hun er blevet lagt i den, skriger hun. Hun er meget dramatisk, men vi har også stor respekt for hendes gråd. Hun er hverken vild med autostol eller barnevogn og flere gange har vi oplevet kvælningslyde, når hun har grædt meget og så, at der pludselig bliver helt stille. Dog har hun altid trukket vejret! Men hun får derfor gerne sin vilje. Kæresten er smidt ud af sengen, hvor baby og jeg så ligger. Den lille vugge er mest brugt til at sørge for, hun ikke falder ud.

Vores program ser ud som følger:

Som regel vågner hun ved 8-tiden, så skifter vi en ble og leger til klokken ti. Så får hun mad i sengen og sover gerne en times tid mere og derefter får hun grød og frugtpure (jeg laver kun en halv portion grød, men meget vandet. Sådan kan hun lide det). Ved 13-tiden bliver hun lagt i sin gyngevugge (Natures Sway) og sover op til to timer. Så står den på mere leg, en tur i klapvogn og sen eftermiddag får hun hjemmelavet grøntsagspure med et skæv olivenolie. Tidligere ammede jeg gerne umiddelbart før og ...


Annonce

... efter et måltid, men nu bliver hun tilbudt vand af kop. Jeg ammer sidste "ordentlige" gang ved 19-tiden og som regel er jeg nødt til bare at blive liggende, fordi hun græder med korte intervaller. Det kan sjældent betale sig at begynde på noget om aftenen. Resten af natten ammer jeg et utal af gange, men tror lige så meget det er tryghed som sult.

Da hun var tre måneder gammel, tog vi til USA for at holde fælles barsel. Hun elskede alle indtryk. Nu er vi tilbage igen og tilbringer lige to måneder hos kærestens mor, før vi flytter til London om en uges tid. Det betyder jo en del nye indtryk for hende, og derfor har jeg både af praktiske årsager sovet med hende men også for at give hende tryghed. Og fordi det var/er eneste løsning for, at jeg selv får søvn! Men nu fylder hun for meget, og det ødelægger både hendes og min søvn at sove sådan.

Derfor ville jeg gerne høre dig, hvordan du ville gribe projektet an. Det drejer sig både om at hun skal sove bedre igennem, og så skal hun over i egen seng. Jeg tænker selv at vente til vi kommer til London og så købe en ny seng til hende. Inden sengetid, kunne man så give hende en flaske vælling og så finde på et hyggeligt godnat-ritual. Men hvad synes du om timing, har du forslag til seng (hun elsker sin gyngevugge, men de skal vel ikke vendes til noget, der bevæger sig) og hvad kunne godnat-ritualet være? Vi kan ikke holde tanken ud om, at det er på den hårde måde med at vente x antal minutter og så ind til hende. Hun har grædt for meget og været for utryg, så nu spørger jeg mest ind til, hvordan vi som minimum kan sørge for, at rammerne er på plads ved at gøre denne ændring så tryg som mulig og sørge for, at hun har nok mad i maven. Hun er ikke til sut, men har en lyserød sutteklud med en kanin og en "musik-bamse", jeg lægger ned til hende, når hun skal sove lur i sway'en.

Min ryg er helt smadret, så jeg glæder mig til at høre, hvordan du vil gribe projektet an. Selv svigermor mener, vi står overfor en kæmpe udfordring, fordi min lille pige er en dramatisk og meget bestemt guldklump.

Mange hilsner,
Moren til verdens dejligste datter

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce