Annonce

Annonce

Brev:

11 mdr., svært ved at falde til i dagplejen


27. november 2022

Kategori:
Alder:
11 mdr.

11 mdr., svært ved at falde til i dagplejen

Kære Helen.

Med dit sidste råd fik vi godt styr på nattesøvnen, så nu kunne vi godt bruge et råd mere, som omhandler noget helt andet. Lillemanden på knap 11 måneder har nemlig meget svært ved at falde til i dagplejen, og jeg er ærlig talt i tvivl om, hvordan jeg skal gribe det an, da storesøster var meget nem at køre ind i selvsamme dagpleje. Vi har et rigtig godt forhold til dagplejemor, som er en meget erfaren og sød dagplejer med en del år på bagen.

Vi startede indkøring omkring 9,5-10 måneder, og det er selvfølgelig lige midt i separationsfasen, men da jeg er selvstændig, tænkte vi, at vi bare ville tage det stille og roligt, for jeg har god tid til indkøringen og er netop selvstændig for at undgå for mange lange dage osv.

Han reagerede dog meget voldsomt, da jeg første gang prøvede at forlade ham meget kortvarigt efter fem dage sammen i dagplejen, og græd virkelig voldsomt, til han var tæt på at kaste op. Efterfølgende var han svær at dysse ned igen og var helt opkogt, sov meget uroligt i middagsluren hjemme osv. Og sådan har det faktisk været hver eneste gang, jeg har prøvet at gå fra ham efterfølgende. Herhjemme græder han nu også, når jeg forlader lokalet, og sådan var det ikke før.

Det er også svært for dagplejemor, da han ikke lige er sådan at trøste. Han vil ikke tage flasken, når hun prøver at give den - han virker meget afvisende i det hele taget. Han bliver vred og vil ingenting. Efter jeg flere gange har prøvet at gå, græder han nu allerede, når jeg rejser mig, og jeg frygter lidt, at det bare bliver værre og værre.

Det har været svært at få en sammenhængende indkøringsfase dernede, da han har været syg flere gange og har været meget plaget af tandfrembrud, som også virker markant værre hos ham, end vi husker det fra storesøster. Men det er jo ikke rigtig noget, jeg kan gøre noget ved. Det hjælper jo ikke på indkøringen at sende ham af sted, hvis han er sløj og pylret.

Efter tre uger (med et par sygedage hist og pist) kan jeg se, at han nu fuldt ud accepterer og hygger sig med de andre børn og også gumper væk fra mig, hvor han i starten holdt sig helt tæt ved mig, og de ikke måtte komme tæt på ham. Det tager jeg som et positivt tegn. Og jeg prøver at trække mig og holde mig i baggrunden, alt hvad jeg overhovedet kan, så dagplejemor kan komme til.

Nu begynder vi dog at mærke pres fra ledelsen for, at vi skal skynde på med indkøringen. Jeg ved ikke hvorfor, for spørger jeg dagplejemor, er der som sådan ingen tidshorisont eller nogen regler for noget, men de vil gerne sætte tid på, hvor længe de synes, jeg skal gå fra ham, og opfordrer til, at han nu også skal køres ind i legestuen sammen med de 20 andre børn i ...


Annonce

... dagplejegruppen samt køres ind gæsteplejen, som kan være en hvilken som helst dagplejer fra gruppen.

Jeg har nægtet og holdt fast i, at han først kommer i legestue samt gæstepleje, når han er faldet til hos dagplejemor, for mon ikke vi nok skal nå det hele. Han er trods alt ikke engang et år gammel. Hvorfor pokker har vi så travlt? Han reagerede ret meget på bare to børn, så når der pludselig er mange flere, kan jeg næppe tro, at det skulle blive en kæmpe succes på nuværende tidspunkt, og jeg kan sagtens selv passe ham en dag eller to, hvis dagplejemor er syg. Derudover er legestuen også en smittebombe, og vi har ikke haft mangel på sygdom indtil videre, så jeg er ikke ked af at vente et par måneder med indkøring dernede.

Dagplejemor og jeg er enige om, at det indtil videre ikke har virket, at jeg bare går og bliver væk i længere tid, og at det skal tages i små etaper, som må tage den tid, det nu tager. Men hun mærker naturligvis også presset fra ledelsen, selvom hun selv siger, at hun føler sig lidt magtesløs, når hun ikke kan trøste ham. Hun synes også, at han gør positive fremskridt med de andre børn, og hun har ikke noget imod, at vi giver os god tid.

Men presset påvirker også mig, og jeg begynder stille og roligt også at tvivle på, om jeg griber det helt forkert an, selvom alle mine instinkter fortæller mig, at det bare skal tid for at blive en succes. Det er klart, at jeg ikke skal sidde nede i dagplejen i et halvt år, og at der nok vil blive gråd, når jeg går, uanset hvad, men ... det skulle gerne være mindre voldsomt, hvor han er til at trøste. Så ville jeg i hvert fald have bedre samvittighed.

Min egen tanke var at prøve at gå lidt rundt hele tiden dernede og se, om reaktionen på, at jeg rejser mig, så bliver mindre voldsom efter nogle dage. Alternativt kunne min mand overtage indkøringen. Men jeg føler mig lidt på herrens mark her, og jeg er selvfølgelig også mor med alle morinstinkterne.

Har du fif til, hvordan jeg skal gribe det an? Hvor længe er det hensigtsmæssigt at tage sig god tid? Er det bedre bare at gå, som de opfordrer til, og så må han græde den ud og kaste op? (Pyha, det ville jeg have virkelig svært ved). Jeg vil naturligvis gerne have lidt fritid og passe mit arbejde, men det vigtigste for mig er, at det bliver en god oplevelse for alle parter på lang sigt. Om det så tager en måned eller to er underordnet for mig.

Jeg husker tydeligt et barn, som dog ikke gik hos vores dagplejer, men som jeg ofte så, da vores ældste barn gik dernede, som græd dagen lang i dagplejen og var noget så ulykkelig selv efter et halvt år. Min største frygt er, at det her skal ende på samme måde. Alle råd modtages med kyshånd.

Mange hilsener fra
MK

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce