Annonce

Annonce

Brev:

Hurtig motorisk udviklet og søvnpåvirkning


4. maj 2009

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Hurtig motorisk udviklet og søvnpåvirkning

Hej Helen,

Ja, så vender jeg tilbage igen. Jeg har brug for nogle gode råd omkring min datters motoriske udvikling og dettes indflydelse på hendes nattesøvn.

Min datter er nu snart 5½ måned gammel og trives rigtig godt. Hun har hele tiden været meget fremme motorisk og er stadig dette. De seneste uger har hun lært at komme op på alle fire og står og rokker frem og tilbage og bliver meget frustreret over ikke at komme fremad. De sidste dage har hun nu også lært at flytte benene fremad, mangler dog stadig at forstå at armene også skal flyttes før man kravler... baglæns kravling går det helt fint med.

Det har taget mig/os lidt tid at acceptere, at vores datter er så fremme i skoene, da man jo nærmest får forklaret, at arme og ben falder af barnet, hvis de så meget som nærmer sig en højstol inden de er 6 måneder. Hun sidder selv op i barnevognen og kikker ud, men hun kan ikke holde sig oppe hele tiden og derfor falder ned i liggende stilling med jævne mellemrum - og så bliver hun hidsig. Hun vil ikke ligge ned udover, når hun er træt og skal sove (vil lige tilføje at jeg har givet hende sele på).

For at det ikke skal være nok, så kan pigebarnet også stå selv. Dvs. hun klatrer op af hvad der nu er i nærheden af sig hvis hun fx. sidder i vores sofa, og kan stå af sig selv, mens hun holder fast i ryglænet. Mange vil nu sikkert tænke, hvad er så problemet og synes det må være hyggeligt, at barnet kan en masse. Det er det skam også, men det er også utroligt stressende. Vi kan ikke vende ryggen til hende i to minutter, så er hun under sofaen eller henne og pille ved hvad hun nu kan finde. Og hun er jo stadig kun 5 måneder og forstår ikke et nej.

Vi har dog langsomt accepteret, at vi bliver nødt til at hjælpe i hendes motoriske udvikling, men det er meget vanskeligt at finde noget om hvordan man hjælper et barn, der er motorisk omkring to måneder længere fremme end sin kognitive udvikling.

Har du nogen gode råd til hvordan vi støtter hende i hendes udvikling? Skal vi bare køre på ud fra hendes motoriske alder og ikke hendes reelle alder, og så regne med at hende lille krop (og hjerne) kan følge med? ...


Annonce

...

Vi har så småt forsøgt med at sætte en pude i ryggen når hun sidder i barnevognen så hun ikke falder helt ned i liggende stilling samt introduceret højstolen ved måltider, og det fungerer fint. Er det ok at vi gør disse ting trods hun kun er 5 måneder? Vi vil så nødigt gøre mere skade end gavn. Ved du ca. hvornår man kan regne med hun kan flytte armene og kravle fremad, når hun allerede er hvor hun er? Ikke mindst bliver børn der er fremme motorisk svagere til andre evner, som fx tale, fin motorik og lignende?

Hun begyndte med skemad da hun var 3½ måned, og storspiser. Hun får 3 fulde måltider (morgen, middag og aften) plus 2 flaske erstatning, 1 gang amning tidlig morgen, en gange Hipp tilskudserstatning til natten og frugt med MME om eftermiddagen. Hun vil meget nødig have MME til maden, men foretrækker vand, er dette ok?

Hun trives godt med maden og søvn både dag og nat. Hun sover som oftest igennem fra kl. 19:30 til kl. 6. Dog har hun nogle nætter hvor hun græder i søvne omkring kl. 4 og kan være meget svær at få beroliget. Jeg er gået ud fra at det netop må være, at hendes hjerne ikke følger med hendes krop, og hun derfor bliver lidt overstimuleret? Lyder det korrekt? Og har du nogen gode råd til hvordan man håndterer disse udbrud? Hun tager ikke sut, og hun virker ikke vågen når hun ligger og kalder/græder. Skal vi bare lade hende være? Eller vil det bare medføre at hun bliver mere utryg?

Det er lidt vanskeligt for mig at hente hjælp i fx mødregruppe og lignende, da de jo ikke har samme problemstillinger endnu. Jeg kan nogle gange blive lidt frustreret når folk spørger hvad vi har gjort for at lære hende de forskellige ting, især når mit eneste svar er "intet!". Vi har på ingen måder pacet hende eller gjort noget andet end hvad bøgerne, gode råd og kloge mennesker har sagt vi måtte, og har netop holdt lidt igen i håbet om at det kunne bremse hende lidt. Men det er ikke til gavn for nogen, hun bliver bare monster hidsig og dette frustrerer alle parter.

Jeg håber du har nogle gode råd til håndteringen af vores lille spradebasse.

På forhånd tak,

Bedste hilsener fra moderen til en snoabe : )

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.

Baby støtter ikke på benene?

Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce