Annonce

Annonce

Brev:

Græder sig selv i søvn


18. februar 2020

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Græder sig selv i søvn

Hej Helen

Tak for din hjælp ang. mine ammeproblemer. Jeg endte med at supplere med flaske et par dage, men nu spiser min søn igen, som han skal ved brystet. Nu hvor der er ro på den del, indtil videre i hvert fald, har jeg et spørgsmål, der har spøgt siden han blev født.

Han har nærmest altid grædt, hver gang han skal sove. Eneste undtagelse er om aftenen/natten, hvor jeg kan amme ham i søvn (vi sover sammen). Jeg kan sjældent amme ham i søvn om dagen, men jeg prøver tit i håb om selv at få en lur :)

Han er ikke sådan en baby, man bare kan lægge en hånd på maven af og synge for, hvis han skal sove. Han skal stadig have en del hjælp, og det synes vi er ok lige nu. Problemet er, at han græder HVER gang han skal sove lur, og hver gang han skal videre i søvnen.

Han græder, når vi svøber ham i dynen og vugger ham. Han græder, når han kommer i viklen. Han græder, når han bliver lagt i barnevognen. Han græder faktisk allerede, når vi begynder at give ham hue og jakke på, nok fordi han ved, at det betyder, han skal sove.

Han græder og græder lige indtil det sekund, han lukker øjnene og falder i søvn. Ofte græder han videre med lukkede øjne i søvne i kort tid. Faktisk virker det som om, han ikke kan falde i søvn, med mindre han græder. Det har jeg hørt gør sig gældende for nogle børn. Hvis det er tilfældet, er der så noget, jeg kan gøre for at hjælpe ham? Og hvornår mon det stopper?

Jeg har købt din bog om børn og søvn, og i den nævner du noget a la vores problem, dog først når barnet er 9-10 mdr. Du skriver, det kan skyldes ...


Annonce

... tre ting, nemlig forkert puttetidspunkt, seperationsangst, eller at barnet hellere vil lege. Da han gør det HVER gang, han skal sove, og altid har gjort det, tror jeg ikke, det skyldes forkert puttetidspunkt. Vi holder altid øje med hans træthedstegn, og uanset om vi fanger ham lige inden, de kommer, lige når de er kommet, eller venter et stykke tid, så er resultatet det samme. Seperationsangst tror jeg heller ikke, det er, da han jo i viklen netop er helt tæt på. Måske kan det have noget at gøre med det sidste, du nævner, nemlig at han hellere vil lege og ikke vil "gå glip af noget".

Han er nemlig en MEGET opmærksom dreng, hvilket både SP, læge, kiropraktor og familie nævner ofte. Vi har jo ikke noget at sammeligne med, da han er vores første barn, men især læge, SP og kiropraktor, der er vant til spædbørn, virker faktisk næsten overraskede over hans interesse/opmærksomhed.

Han følger med i ALT, og virker virkelig nysgerrig på verden. Vi har derfor overvejet, om problemet kan skyldes, at han simpelthen ikke gider sove, fordi det er kedeligt. Men hvad kan man så gøre for at hjælpe ham? Jeg forsøger at skærme ham, når han sover, og det får ham til at falde i søvn lidt hurtigere, men gråden er der stadig.

Han er tjekket (mange gange) for alt hos både læge og kiropraktor, og han er så fin. Jeg tilbyder ham bryst hver gang, han skal sove, så han er heller ikke sulten.

Er der bare nogle børn, der altid græder i forbindelse med søvn, og ikke kan lide at sove?

På forhånd tak for svar og tak for en god brevkasse.

Venlig hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce