Annonce
Brev:

Urolig baby - 5 mdr.




Kategori:
Alder:
5 mdr.
Urolig baby - 5 mdr.
Hej Helen

Ja så er det blevet min tur til at håbe på din ekspert-hjælp.
For at gøre det nemmest for dig, må jeg hellere starte fra begyndelsen også selv om mit brev bliver lidt langt.

D. 20 febuar i år fødte jeg en dejlig velskabt lille pige.
Hun er født 5 dage efter termin og havde en vægt på 3310 g. og længde på 53 cm. Fødslen gik godt, men meget stærk da den først kom i gang. Jordmoderen blev vis også lidt overrasket over at det gik så stærkt.

Hun havde for lavt blodsukker da hun kom ud. I Holstebro hvor hun er født, får de et døgn til at rette op på det selv, ved hjælp af mme i en sonde og så skulle hun ligge hos os hele tiden, hud mod hud.

Her lå hun det meste af tiden hos hendes far, da jeg ikke kunne ligge på ryggen, pga. et brækket haleben, fra fødslen.
Da det desværre ikke hjalp blev vi sendt til Herning sygehus torsdag aften.

Her blev hun indlagt på afdelingen for for-tidlig-fødte og jeg selv lå på familie-afsnittet. Hun fik lagt et sukkerdrop og havde det indtil søndag. Jeg ammede hende og de gav hende mme i sonden bagefter.

Da hun kom af med sonden (søndag aften) og droppet (lørdag nat) skulle hun bevise at hun selv kunne spise nok hos mig. De troede ikke på at hun fik nok, da hun var færdig på 10 min. og faldt i søvn herefter. Men ved kontrolvejning viste det sig at hun fakstisk fik 70 ml. på de 10 min. Så hun var faktisk blevet overfodret.

Vores problemer startede faktisk allerede så småt på sygehuset.
Flere gange når vi kom ned til hende stod hun oppe hos sygeplejerskene, fordi hun havde haft brug for at komme op.
Natten til tirsdag, hvor jeg havde fået lov til at hun sov oppe på mit værelse, vågnede hun selvfølgelig og ville have mad. Da hun havde spist ville hun ikke lægge sig til at sove igen. Det vil sige at hun faldt i søvn efter spisning og vågnede meget kort efter og græd. Jeg tog hende selvfølgelig op og hun sad med hende i mine arme i 2 timer og vuggede hende indtil hun faldt i søvn.

Tirsdag aften hvor jeg havde ammet hende nede på hendes afdeling kl. 24.00 skete det samme. Jeg spurgte en af sygeplejerskene til råds. Hun sagde at man skulle hjælpe med at holde sutten for hende og lægge en hånd på hendes hoved. Da dette ikke hjalp brugte hun sukkervand til at få hende til at falde til ro og hun lagde sig til at sove. Onsdag fik vi lov til at tage hjem.

Det sjove er, at jeg spurgte min kæreste om han nu troede vi kunne finde ud af det. Selvfølgelig sagde han, det er jo bare de 3 s´er, skide, spise og sove.

Vi kørte glade hjem. Mig med den overbevisning at nu skulle jeg hjem og nyde min lille pige. Amme hende og sidde med hende i mine arme og hygge indtil hun faldt i søvn, trille ture med barnevognen og stille og rolig finde en rytme. Ja tak, jeg skulle da.

De første dage hjemme gik nogenlunde. Der var enkelte gange, når vi lagde hende fra os, at hun vågnede og græd og vi tog hende så op. Vi lå meget med hende på brystkassen, for at give hende tryghed. Efter et par dage startede det. Hun lagde sig ikke bare til at sove. Hun virkede ikke træt og bare hun fik lov til at være oppe ved en af os var hun tilfreds.

Lagde vi hende i sengen for at vi synes da at hun skulle sove lidt. Begyndte hun at komme med nogle lyde som lød som om hun var utryg. Det gik over i at hun lå og sagde roj, roj som blev mere og mere tiltagende og herefter begyndte hun at græde.

Jeg ringede til min SP om mandagen og fik af vide at nogle børn bare ikke havde et særligt stort søvnbehov og at vi skulle se efter træthedstegn. De var der bare ikke. Hun sad ikke og glippede med øjnene eller gabte. Så de første uger gik med at hun lå hos os på brystkassen, eller ved siden af os. Mange gange lå hun og moslede rundt og arbejdede løs med hoved, arme og ben.

Når hun faldt i søvn under amningen lagde vi hende i vuggen og nogle gange var vi heldige og hun sov videre. Og det der med at ligge i min arm, som man normalt holder en baby, ville hun overhovdet ikke, så begyndte hun at græde.

14 dage efter fødslen fik vi besøg af min sp og hun sagde at vores pige var det man kalder uroligt spædbarn og at det var fordi hun ikke selv kunne finde ud af at falde i søvn, at vi skulle hjælpe hende med det. Og at vi bare skulle vente til hun var 2-3 mdr. så ville det blive bedre.

Da vores pige var 3-4 uger tog hun til i styrke. Det var ikke længere nok at være hos os, hun begyndte at græde og det var hele dagen lang, indtil hun simpethen gik kold. Og så sov hun 5-6 timer. Jeg gjorde alt for at få hende til at sove og intet hjalp. Og tro mig jeg prøvede ALT.

Nogen gange var vi heldige og hun kunne finde roen til at falde i søvn på vores brystkasse og så fik hun lidt søvn der.
Det var faktisk sådan, at når hun endelig sov, frygtede jeg for når hun vågnede igen og vi skulle igennem det en gang til.
Og det der med at ligge en hånd på hendes hoved, mens hun lå og græd, det magtede jeg simpelthen ikke (hvilken første-gangs-mor kan klare og se deres baby ligge og græde sig selv i søvn, hver dag?).

Hun var utrolig meget vågen i de første 3 mdr. Hun har faktisk præsteret at være vågen fra 7-19, hvor hun kun tog små lure på 10 min. her og der.

Det mærkelige er at om natten er der ikke noget problem. Hun har faktisk været nem om natten. Højst sandsynlig fordi hun i starten var så udmattet, efter at have været vågen hele dagen. Selvfølgelig har der da været lidt, men hun må simpelthen have fattet hvad det går ud på om natten.

Hun har faktisk da hun var 3 mdr. sovet 16 timer i træk, kun afbrudt af en spisepause.Her var der også en nat hvor hun sov igennem på 12 timer og det er jo forkert, sådan et lille menneske skal jo ikke sove sådan.

Selvfølgelig har der da været lidt med hende. Men om natten har det været så forkert for mig at gå rundt med hende. Så hvis hun ikke ville lægge sig til at sove, sad jeg bare med hende i mørket, uden øjnkontakt til hun var ved at falde i søvn og lagde hende så.

Andre gange begyndte hun at græde, et stykke tid efter jeg havde lagt hende og her lå jeg med en hånd på brystet af hende og sang for hende til hun faldt i søvn.

Fra hun var ca. 2 mdr. har jeg kunne stå op med hende om natten, amme hende og ligge hende vågen i sengen og hun falder selv i søvn. Og når jeg har lagt hende i seng om aftenen (her putter hun nu sig selv), hører vi stort set ikke en lyd fra hende før det er spisetid igen.

Men om dagen kunne jeg ikke få hende til at sove på anden måde end ved at amme hende i søvn og derefter løfte hende ud i barnevognen. Men mange gange vågnede hun efter kort tid og så ville hun have ”stå op mad”. Efter lidt vågen-tid var jeg nødt til at amme hende igen, for at få hende til at sove.

Ved at amme hende var også den eneste måde jeg kunne se om hun var træt. Nogen gange kunne jeg se at hun gerne ville ligge og sutte, for at falde i søvn, men kunne simpelthen ikke få mere ned og så skreg hun pga. det, og så måtte jeg igen gå rundt med hende, indtil hun kunne tage en tår og sove på. Jeg endte med at sidde og amme hende konstant. Til sidst blev det for meget for mig og på et tidspunkt skulle hun jo lære og sove uden en tår.

Så jeg bestemte mig for at prøve med et putte-ritual og være stærk i sindet når hun lå og skreg. Så jeg købte en suttekluds-bamse til hende og fortalte hende at nu var tigerdyret træt og de skulle sove sammen, gav hende 2 kys på panden og lagde hende i vuggen og hun SKREG.

Jeg sad ved hende og holdt hendes hånd, vuggede hende og sang for hende og tog tid på hvor lang tid hun skreg, for jeg ville ikke lade hende græde mere end 10-15 min. Og til min overraskelse skreg hun egentlig ikke ret lang tid af gangen.
De første gange tog det 40 min. at få hende til at sove, men det blev kortere og kortere. Så stoppede jeg med at vugge hende, stoppede med at synge og til sidst når jeg lagde hende skreg hun ikke mere.

Jeg prøvede lige så stille og gå ud af rummet og komme igen hvis hun begyndte at græde. Til sidst kunne hun putte sig selv om aftenen. Så flyttede jeg putte-ritualet ud i barnevognen.
Og kan nu, temmelig stolt, sige at hun stort set kan putte sig selv. Selvfølgelig kan der være nogen gange hvor det glipper lidt og så skal jeg, komme og give hende sutten eller holde hende i hånden til hun falder i søvn. Om eftermiddagen er hun særlig svær, her tager hun stadig tit en græde-tur.

Men der er jo et problem og det er, at fra hun var ca. 3 mdr. har hun ikke ville sove ret lang tid ad gangen i dagtimerne. Hun var ellers begyndt og tage en nogenlunde lang lur.
Hun begyndte at vågne efter nøjagtig en time (jeg ammede stadig i søvn her) og det var som om hun græd efter sutten. Når jeg kom og gav hende den puttede hun sig igen, men efter 5 min. vågnede hun op igen. Og var lysvågen.

Nogen gange græd hun helt utrøstelig. Begge gange faldt hun i søvn igen, hvis jeg kørte en tur med barnevognen, men vågnede så når den stod stille (det har hun altid gjort).

Efter et stykke tid blev hendes gråd mere en ”kalden” og hun var lyvågen og lå og grinede til mig, når jeg kom ud til hende. Hun faldt stadig i søvn igen, hvis jeg kørte hende en tur.

Nu vågner hun og ligger et stykke tid og snakker lidt inden hun ”kalder” på mig. Og det er ikke sådan, at hun lige så stille vågner op. Det er som hvis der bliver trykket på en kontakt. Pludselig slår hun øjnene op. Jeg har prøvet og ligge hende i min seng og sove sammen med hende, for at se ... (læs videre efter annoncen)


Annonce


... hvad det er der sker.

I starten, når jeg gjorde det, sov hun både 2 og 3 timer.
Så blev det såddan, at hvis jeg lå ved siden af skulle jeg nogen gange holde hende i hånden ellers vågnede hun. Eller også skulle hun lægges til og så sov hun videre. Nu hvis vi sover sammen skal hun helst sove med mit bryst i munden, fjerner jeg det sover hun lidt og græder så halvt sovende efter det. Giver jeg hende sutten, vågner hun op og græder indtil hun får en tår.

Hun er nu nede på at hun nogen gange kun sover 10-20 min ad gangen. Jeg har prøvet alt for at få hende til at sove noget længere. Stået ved barnevognen, for at se om jeg kunne nå og ”fange” hende lige inden hun vågnede helt op, det kan jeg ikke. Lagt en T-shirt jeg har sovet i ned til hende. Dette resulterede i, at da hun vågnede og begyndte og baske rundt med armene, fik hun hevet den ned over hovdet og blev bange.
Prøvet og mørklægge barnevognen med et pudebetræk. Hjalp heller ikke.

Jeg har sågar prøvet og give en flaske med mme (jeg har sådan en rar svigermor, der da de første problemer startede, mente at det var mit mælk der ikke havde næring nok og til sidst gik jeg med til at prøve det). Vi gav hende en flaske her og der med 50-60 ml. og lod hende tage resten ved mig. De gange hvor hun havde fået det, sov hun faktisk 2-3 timer. Men så var der en dag efter en flaske hun kun sov en halv time. Og da jeg ikke var sikker på om det hele bare var tilfældigt gik jeg tilbage til amning (det er det jeg helst vil).

Vi begyndte med lidt grød da hun var 4 mdr. og det er en historie helt for sig, som jeg vender tilbage til, men det virker heller ikke.

Min SP siger at jeg skal fastholde hende i at hun skal sove, for at hun skal lærer at hun skal tage en længere søvn. Men hvordan gør jeg lige det?

Jeg har prøvet nogle gange hvor hun er vågnet efter en halv time, at lade hende ligge til hun begynder at græde. Herefter går jeg ud til barnevognen og siger at hun skal putte sig igen (hun stopper med at græde når jeg kommer) og giver hende sutten, holder hende lidt i hånden og når jeg kan se hun er helt afslappet går jeg igen. Så begynder hun at græde efter mig igen og jeg kommer og giver hende sutten og holder hende i hånden. Her er bliver jeg så ved med at holde hende i hånden, ellers vil hun begynde og græde med det samme jeg går.

Hun ligger så og kigger lidt leger lidt med min hånd, prøver at få øjnkontakt med mig, leger med sine egne hænder og snakker. Efter 15-20 min. tager hun en grædetur på under 5 min. og jeg trøster hende, uden at tage hende op. Så leger og snakker hun igen, tager grædetur igen og dette bliver hun ved med.

Under dette ligger hun hovedet til siden og lukker øjnene, men vågner igen. Hun giver et spjæt og giver sig til at græde, vil fordi hun bliver bange for spjættet. De gange jeg har prøvet, har vi stået der i op til en time og så har jeg givet op, fordi jeg kommer til at tænke på at det kan jo være hun er sulten.

Jeg tror ikke på at det er sult der for hende til at vågne. Vi har prøvet og give hende en flaske, når hun vågnede efter en halv time og her tog hun ca. 40ml.

For at få lidt mere styr på vores dage, har jeg prøvet og holde lidt fast i nogle faste spisetider, når vi nu ikke kunne få styr på sovetiderne. Jeg læste det svar du gav d. 19 juni i brevkassen, til en der også havde problemmer med dårlige sovevaner og synes det passe nogenlunde til os, mht. den plan du lavede for deres dag. Så den er jeg gået lidt ud fra mens du havde ferie, men ved ikke om det er optimalt for os. Men det hele vælter, når hun ikke vil sove ret lang tid, for når det så er spisetid igen er hun for træt til at spise eller også sover hun fra det.

Jeg synes slet ikke at jeg kan finde ud af det, der bare skulle være så nemt. Jeg tvivler ikke på at jeg er en god mor, for jeg gør det bedste for hende jeg kan og giver hende masser af kærlighed.

Men jeg ville ønske at jeg kunne finde ud af hvad det er jeg gør og har gjort forkert, for det må jo være mig der gjort et eller andet gal. Det kan jo ikke være hende, hun ved jo ikke bedre.

Gang på gang kommer jeg i tvivl om, om hun har fået mad nok. Og har mange gange og har det stadig, lyst til at sætte hende på mme, så jeg er sikker på at hun har fået nok og at det er godt nok det hun får (jeg synes hun virkede bedre tilpas og mere rolig de gange vi gav hende en flaske).

Jeg kan komme i tvivl, når jeg prøver og putte hende, om hun overhovedet er træt. Hun viser jo ingen tegn på træthed.
Hun er utrolig aktiv når hun er vågen og meget urolig. Det er yderst sjældent at vi har en hyggestund på sofaen, hvor vi sidder sammen og slapper af, det kan hun simpelthen ikke finde ro til.

Det ville ikke gøre mig noget hvis ikke hun sov mere om dagen, hvis bare hun ville være noget bedre tilpas når hun er vågen.
Her de sidste par uger har hun været så utilpas og sur, at det er helt vildt og det er også fra morgnen hvor hun har fået en god nattesøvn. Hun er ca. i godt humør en lille halv time, kan ligge selv ca. 5-10 min. skal herefter underholdes. Efter ca. 1 time vågen bliver hun sur og skal helst være hos en af os, nogen gange skal hun gåes rundt med. Efter ca halvanden time vil hun kun gåes rundt med og begynder at græde hvis vi sætter os. Jeg synes jo ikke det kan passe at hun bliver træt allerede efter en time og har ikke ville ligge hende, for at hun ikke skal ligge og græde og jeg prøver og putte hende, hvis ikke hun er træt.

Hun var ellers begyndt og tage en god tur alene i kravlegård eller under aktivitetscenter, men er som sagt pludselig holdt med det. Hun var også begyndt og ligge og pludre og snakke med os, bla. havde vi før hen sådan en god hyggestund fra morgenen, men det eneste vi stort set høre fra hende nu er utilfredse lyde.

Vores dag ser nogenlunde sådan her ud:

4-6 vågner hun og jeg tager hende over i sengen til mig og ligger og ammer hende, hun sover herefter videre.
7-8 vågner hun igen og vi står op og hun spiser lidt mere hos mig.

Efter ca. halvanden time ammes hun igen og bliver lagt i barnevognen, her putter hun som regel sig selv.
Her sover hun fra 10 min. til 2 timer, men som regel en times tid, incl. evt. vågentid i barnevogn.
Græder hun og ser ud som om hun gerne vil sove videre, når jeg kommer ud til hende, prøver jeg at få hende til det.
Smiler hun og har store øjne, går vi en tur på en halv times tid med vognen (vi har 2 hunde vi skal ud med i løbet af dagen), hvor jeg hæver hende ved hjælp af en lænde-pude, så hun kan ligge og kigge ud.

Ca. kl. 12 tilbydes hun risgrød med frugt og ammes efterfølgende.
Omkring kl. 13-13.30 ammes hun og puttes igen. Her kan hun nogen gange putte sig selv, med hjælp fra en stor blodbøg i haven. Men mange gange græder hun og jeg skal holde hende i hånden til hun falder i søvn.
Her sover hun så igen alt fra 10 min. til 2 ½ time, som regel 20-30 min. (det er meget sjældent hun tager 2 ½ time).
Her prøver jeg om jeg kan få hende til at falde i søvn igen, men det er stort set aldrig lykkes for mig, selv om hun tit har set ud som om hun gerne ville sove videre, og vi går endnu en tur.

15-16 ammes hun igen.
Omkring kl. 17 prøver jeg at få hende til at tage den 3 lur, men da hun som sagt ikke bare falder i søvn og tager en powernap, skal hun igen puttes. Her er hun som regel helt umulig og jeg er nødt til at køre hende i søvn (vores hunde nyder godt af det her).
Hun vågner efter ca. 20-30 min. og er meget ked af det og vil ingenting. Jeg har prøvet nogle gange og putte hende i sin egen seng her og så kan hun finde på at gå i seng allerede her. Så det er tit sket at hun er gået i seng kl 18. Dette er jeg dog holdt med, da jeg synes hun skal vide at vuggen er til nattesøvn og vognen til dagsøvn.

Omkring kl 18-18.30, kommer an på hvor ked af det hun er når hun vågner, tilbydes hun mos med gøntsager og ammes bagefter.
Mellem 19.30-21 ammes hun og puttes til natten, her putter hun sig selv.
Det sker enkelte gange at hun vågner kl. 24 og 3, men det er efterhånden sjældent. Som regel sover hun til et sted mellem 4-6.

Jeg har 3 dårlige laster og det er at jeg ryger (ikke inde), drikker for meget cola og er ikke ret god til at spise. Det har været et problem siden jeg var 13-14 år. Det er ikke for at jeg har en spiseforstyrrelse eller noget. Jeg bliver bare ikke sulten og glemmer tit og tage noget at spise.

Selvfølgelig får jeg noget i løbet af dagen, men kan ikke spise ret meget ad gangen og ikke alle de måltider jeg burde. Min SP mener ikke at disse 3 laster har noget med det at gøre.

For lige til slut og vende tilbage til det med grøden, så kan jeg ikke få hende til at tage ret meget af det. Hun spiser under ½ dl. Hun er ellers rigtig god til at tage skeen. Men det virker som i starten at det ikke kommer stærk nok til hende og efter et stykke tid begynder hun at græde, men spiser det stadig når jeg putter skeen ind. Her stopper jeg så som regel for at det ikke skal være en dårlig oplevelse for hende. Tror du det kan være fordi hun er vant til at mit mælk kommer stærkt til hende, at grøden måske er for tyk eller fordi hun ikke er sulten nok?

Hun måler nu 65 cm. og vejer 6 kg.

Håber virklig du har nogle gode råd og kan hjælpe os til at få en måske lidt roliger og strukturet hverdag.

Og igen undskyld at brevet blev så lang, men jeg synes du skulle have hele historien, for jeg tror det hele hænger lidt sammen.



Annonce
PRODUKTNYHEDER:

Stokke® Trailz™ Den alsidige klapvogn



Altid klar til eventyr - Stokke® Trailz™ er designet til at tage din familie med, lige hvor du vil.

Mød Stokkes® seneste tilføjelse: Stokke® Trailz™. Den første barnevogn til alt terræn i vores innovative kollektion af barnevogne. Stokke® Trailz™ er bygget til action og tager dig let ...

» Læs mere her




FORÆLDRE MED BØRN PÅ DENNE ALDER HAR OGSÅ SPURGT HELEN LYNG HANSEN OM:

sundhedsplejerske

Søvn hos 4mdr gammel baby
Hej Helen Vi har boet på en familie institution, hvor det ikke gik så godt...

sundhedsplejerske

En meget lille pige
Kære Helen. Min lille datter på 5 måneder tager ikke nok på. Det har vi...

sundhedsplejerske

Legetøj
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål omkring min datter på 4,5 måned. Hvornår...

sundhedsplejerske

Sove i barnevogn
Hej Helen. Tak for dit svar sidst :) Caroline er nu 4 mdr og 20 dage. Da...

sundhedsplejerske

Mad, gylp og rytme
Hej Helen, Tak for dit svar sidst, det gav mig ro. Jeg har nu et...

Annonce

VIDEN OM BØRN:

Body Mass Index - BMI



Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

» Læs mere i Babylex

Søskende



Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:

- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...

» Læs mere i Babylex

Annoncer

GRATIS NYHEDSBREV
med nye præmier hver måned
Vind lige nu:
Nomi børnehøjstol
Værdi kr. 1.748,-

E-mail:
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes maks. 1 gang om ugen. Læs mere.

Annonce

SPAR 24% ↓

Helens bog om børn og opdragelse
Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.
Helens bog om børn og opdragelse
Superpris
Vejl. pris: 249,95
Nu kun: 190,46
Du sparer: 59,49
Helens Lyng Hansens bøger
Se hele Helens bogserie her

TESTIMONIALS

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder
Medlemsfordele       Tilmeld mig nu

Annoncer
GODE SEPTEMBER TILBUD!
REIMA - SPAR 30%
Pige vinterjakke
Brug rabatkoden "REIMA"
Før 1099 - nu 770,-
REIMA - SPAR 30%
Vinterjakke til de små
Brug rabatkoden "REIMA"
Før 499,- nu 349,-
REIMA - SPAR 30%
Vinterjakke, lilla Gatria
Brug rabatkoden "REIMA"
Før 499 - nu 349,-
REIMA - SPAR 30%
Flyverdragt Avior Blue
Brug rabatkoden "REIMA"
Før 999 - nu 699,-
REIMA - SPAR 30%
Vinterjakke, Navy Gianfar
Brug rabatkoden "REIMA"
Før 499,- nu 349,-
REIMA - SPAR 30%
Flyverdragt Copenhagen
Brug rabatkoden "REIMA"
Før 999 - nu 699,-
» Flere gode tilbud

Annonce