Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til at lære baby 8 mdr at sove i barnevogn


1. april 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Hjælp til at lære baby 8 mdr at sove i barnevogn

Kære Helen,

Vi har flere af dine bøger om bla. børn og søvn og er rigtigt glad for dem, men vi har dog et spørgsmål, som vi ikke rigtigt har kunnet finde svar på, og derfor håber at vi du kan hjælpe os her.

Vi vil gerne lære vores søn at sove i barnevogn. B er er 8 1/2 måned, men født 8 uger for tidligt - hans korrigerede alder er altså 6 1/2 måned ca. Han har ikke sovet i barnevogn siden sin terminsdato. Vi har forsøgt flere gange, men han har altid grædt utrøsteligt, hvorfor vi hver gang har opgivet.

Fordi B er født for tidligt har han altid været meget i vores arme. Først hud-mod-hud meget af døgnet (undtagen 6 timer om natten) i 2-3 måneder, og derefter har han sovet meget i vikle/bæresele og på arm. Han sover nu lure enten i sin slyngevugge eller sammen med mig eller sin far. Om natten sover han i tremmeseng med en side taget af op af vores seng, men vi vugger ham i søvn på armen. Nogle gange er vi oppe og vugge ham en gange eller to i løbet af natten, andre gange er det ikke nødvendigt.

B er sund, glad og trives og var faktisk fin fra start (omend lille - 1770 gram og 40 cm). Han trak vejret selv, kunne die ved brystet med sutte brik to dage efter fødslen og blev suppleret med sonde og flaske. Ingen helbredsproblemer udover lidt umodent tarmsystem og luft i maven. Han har dog altid haft brug for meget hjælp til at falde i søvn og ved søvnskifter.

B er først blevet glad for barnevognen nu, da han kan sidde i den og kigge ud. Det har vi dog også måtte træne, først med helt korte ture, men nu sidder han gladeligt i vognen i en times tid, mens vi snakket og kigger på ting. Problemet opstår når vi prøver at ligge ham ned så han kan sove. Vi gør dette når han er tydeligt træt, men han ...


Annonce

... kan ikke finde søvnen og begynder efter lidt tid at græde (når han bliver overtræt). Tager vi ham ikke op græder han sig i søvn, hvilket jeg ikke kan bære. Tager vi ham op, trøster og putter ham igen græder han ligeså meget, når han bliver lagt ned igen.

Vi har også prøvet at jeg ammer ham , mens han er i vokseposen og derefter ligger ham i vognen, men han vågner helt op når vi går ud (vi bor på 1. sal).

Vi har prøvet at vugge ham næsten i søvn og så putte ham i vognen, men igen vågner han helt op og bliver ked. Vi har også gået ham i søvn i bæreselen og derefter puttet ham i vognen, men enten vågner han, eller også begynder han st græde nærmest i søvne og vågner derefter.

Vi forsøger at overføre alle putteritualer som vi bruger indenfor (ammes, sutteklud, bamse med beroligende lyd, vi synger), men intet synes at hjælpe.

Han sover ret fast 1 time og 15 min formiddag og 2 - 2 1/2 time middag og er begyndt at springe eftermiddagsluren over. Vi prøver at aktivere ham godt mellem lurene; vi går til babysvømning, babysalmesang, tumler, synger, læser bøger. B triller, kryber, rokker på knæene, pludrer meget.

Vi er ret bekymrede over at han ikke vil sove i barnevognen idet han 1. juni skal starte i dagpleje (vi har dog 1 måned til indkøring og derefter ferie) og der skal han sove i barnevogn. Hans far mener at hvis det er nødvendigt må han græde sig i søvn i barnevognen i en periode, jeg er uenig da jeg mener at det er en rigtig utryg måde at falde i søvn på. Jeg har til gengæld dårlig samvittighed over at vi ikke lærte ham at sove i vognen som spæd.

B bruger desværre ikke sut og tager ikke flaske, så det kan vi ikke trøste med.

Vi håber på gode råd!

Med venlig hilsen

Mor-til-B

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce