Annonce

Annonce

Brev:

Aften/natteroderi


13. januar 2014

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Aften/natteroderi

Kære Helen

Godt nytår!
Jeg har desperat brug for din vejledning. Vi står i den situation at vi en måneds tid eller mere? har haft problemer med O søvn. Problemerne er primært om aftenen og natten.

Her får du lige en beskrivelse:
Jeg ligger hende ved 19 tiden. Hun ammes i sengen og ligges over i sin tremmeseng. Jeg har en hånd ved hendes brystkasse så hun kan nulre mine fingre lidt. Nogle aftener kan jeg fjerne min hånd forholdsvis hurtigt og hun ligger sig om på siden og sover, andre aftener kan det tage noget længere tid fx tog det en hel time i går aftes! Jeg kan ikke gå fra hende før hun er ”klar” for så begynder hun naturligvis at græde. Når hun så endelig er faldet til ro og lagt sig skulle man tro hun sover til næste måltid ved 23 tiden – men næ nej. Der går max en time så er hun vågen igen. Nogle gange kan det gå med blot at give hende sutten men de fleste aftener må vi igen sidde hos hende til hun falder til ro. Det skal siges at hun ikke sådan græder nærmere brokker sig. Hvis vi ikke sætter os hos hende begynder hun at græde.

Nogle aftener kan hun nøjes med at nulre vores hånd i sengen andre skal hun gås med. Tidligere har jeg ammet hende og så er hun faldet til ro med det og måske faldet i søvn på vores seng. Jeg forsøger dog at lade være med det, da jeg tænker det er den dårlig vane. Hun spiser og drikker rigtig godt i løbet af dagen så jeg tænker ikke hun har et behov for det fysisk. Jeg drømmer da også om at kunne tage på et veninde besøg i ny og næ om aftenen, mens min mand tager sig af børnene. Nå men vi kan altså skiftevis bruge det meste af vores aften i soveværelset. Så får hun mad ved sengetid omkring 22.30. Hun falder oftest i søvn her og kan løftes over i tremmesengen og sover videre. Så går der måske et par timer også er hun vågen igen. Her kan hun nogen gange tilfredsstilles med en sut eller hånd andre gange må hun igen vugges. Jeg forsøger igen ikke at amme da jeg ikke mener det er mad hun har behov for. Så sover hun igen også vågner hun typisk ved 3 tiden. Her er den helt gal for der vil hun slet ikke sove igen.

Jeg har prøvet alt muligt. Amme hende, gå med hende, ligge hende hos mig i sengen. Intet nytter. Hun er gerne vågen 1-1 ½ time (i nat 2 timer!). I starten virkede det ved at min mand tog hende så ikke min lugt fristede med det dur ikke mere. Hun virker heller ikke til at være sulten men nærmere som om hun ikke kan falde til ro. Ligger hun ved siden af mig i sengen begynder hun at ligge og pille mig i ansigtet og hiver mig i håret. Det er lidt træls når man bare gerne vil sove. Hun vågner gerne igen ved 630 tiden og vi rejser os ved 7 tiden hvor min mand og store pige ”vækker” os. Så du kan nok se at jeg sammenlagt ikke får mange timers søvn i løbet af natten.

Min mand går på arbejde så det er kun i weekenderne jeg kan trække på ham.
I virkeligheden kunne jeg godt tænke mig at få hende på eget ...


Annonce

... værelse men er bange for jeg kommer til at sidde derinde det meste af natten. Jeg sover selv temmelig dårligt med børn i sengen så jeg foretrækker de ligger i deres egen. Det er den store heldigvis ret god til.

Du får lige et overblik over dagen.
4-6 ammes og sover videre
7 står vi op
730 havregrød med frugtmos. Vand af kop.
Pigerne klædes på.
845 frugtmos (gerne sveskemos ca. ¼ dl – hun vil ikke ha mere), jern + d-vit, vand af kop.
9 puttes i barnevogn. Afgang til BH. Falder typisk i søvn 915 når storesøster er afl.
Sover alt fra ½ time til 1 ½ time (hun har mest brug for 1 ½ time men på det seneste er jeg begyndt at gå en længere tur efter BH for at få lidt motion, ca ½ time, og nu er hun så begyndt at vågne når jeg stiller BV. Jeg forsøger at rokke hende i søvn igen med oftest uden held)
Ca 11-1130 frokost. Er her så småt begyndt på rugbrødshapsere med efterfølgende grød/mos. Agurk i hånden. Vand af kop.
1230-1330 ammes og puttes til middagslur. Sover gerne til kl 15 (i dag til kl 14). Nogle dage må jeg rokke flere gange for at holde hende sovende.
1515 henter storesøster i BH
1530-16 eftermiddagsgrød med frugtmos. Vand af kop.
Sover ikke længere sen lur.
1730-1745 aftensmad. Grøntsagsmos gerne med det kød vi selv spiser, evt. sovs. Vand af kop.
1830 gøres natklar.
19 sengetid. Ammes i mørkt soveværelse.
Også sker al det som tidligere beskrevet.

Beskrivelse af O:
Hun er en glad, charmerende og mild pige. Hun har nemt til smil og pludre/snakker gerne. Hun er nysgerrig og rigtig begyndt at undersøge sit legetøj og andre ting hun kan få fat i. Hun triller – mest venstre om. Forsøger lidt at komme op på knæene og vil meget gerne fremad – dog uden succes endnu. For to mdr siden fik hun de to første tænder i undermunden. Hun har sjældent været syg (lidt snot for længe siden, lidt feber ifm tandfrembrud og vacc, opkast syge lige efter jul i ca ½ døgn). Må indrømme jeg ikke har fået tjekket hendes ører, men har ikke nogen fornemmelse af mellemørebetændelse. Hun virker ikke forpint nogen steder og tager sig ikke til ørerne. Jeg har dog ikke den store erfaring i mellemørebetændelse – heldigvis. Jeg ammer hende stadig på trods af vores tidligere nævnte ammekrise. Hun vil ikke tage flaske med hverken den ene eller anden slags. Hun spiser stort set alt hvad jeg præsentere hende for og er generelt glad for mad. Hun vejer 9,2 kg og er harmonisk af sin størrelse.

Kan ikke lige overskue om jeg har fået det hele med men jeg håber du har fået et nogenlunde billede af O og jeg ser meget frem til dit/dine foreslag. Må indrømme jeg er ved at være ret desperat. Jeg har stort set alle dine bøger og har forsøgt at finde en løsning derigennem, men synes det er svært at finde en løsning på lige mit problem.

Skal lige sige at siden på vores tremmeseng kan ikke fjernes – kan se du har foreslået det til andre ;0)

På forhånd tak
En meget træt mor (og far)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

17. maj 2024 | Udvikling | 6 mdr.

Triller kun til den ene side

Kære Helen Min søn er nu 6 måneder, og jeg syntes egentligt at han udvikler...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce