Annonce

Annonce

Brev:

Brug for trylleri og nattesøvn


26. oktober 2013

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Brug for trylleri og nattesøvn

Hej Helen

Tusind tak for en masse inspiration både her på siden og i alle dine bøger.

Jeg er en desperat mor, der har brug for noget trylleri og nattesøvn. Vores dreng på 10 mdr, vågner på en god nat nok 10 gange, men det kan sagtens være 10-20-30 gange.

Vi har haft en rigtig hård periode siden slut juli, hvor han dels har vågnet meget, men også perioder, hvor vi var vågne 3-4 timer i streg. Han ville ikke ligge i sengen og vil heller ikke holdes ved - Han har bare skreget i vilden sky.

Vi har talt meget med vores læge og sp, som har sat fokus på overstimulering. Efter råd fra lægen er vi begyndt at putte ham fast kl. 18,30-19 hver aften.( - Han ligger altid i sin seng 10 timer, så vil han op, så lige nu er vi oppe hver dag før 5!! - Det er superhårdt, når han ikke sover igennem).

I forhold til overstimulering er vi endvidere begyndt at takke nej til alle besøg efter kl. 16. Det har hjulpet rigtig meget, at der er ro om aftenen. Det har vi mærket ved, at han ikke skriger som en sindssyg om natten, og vi kan berolige ham. Nu tumler vi kun med alle de opvågninger? Hvorfor vågner han hele tiden?

- Vi har fået tjekket ørerne - intet.
- Vi har gået til kranio sakral med ham uden held.

Han er meget urolig om natten - sætter sig op, stiller sig op, kravler rundt og vender sig på maven. Jeg VED, at han udvikler sig meget lige nu, men det har varet i tre måneder. Nogle gange er det nok at give ham sutten, nogle gange skal han lige op i mine arme og andre tidspunkter skal vi gå med ham.

Lægen er bekymret for alle de opvågninger. Hun mener, at jeg skal stoppe amningen. Hvad tænker du? Det er efter min overbevisning ikke det, som han søger efter ved opvågningerne.

Lidt baggrundinfo:

Vores dreng er født 40+4 ved normal fødsel. De første dage gik og gik vi med ham på patienthotellet for at få ham til at sove. Han VILLE kun sove ved os. Han har altid vist et enormt behov for tryghed i forbindelse med søvn.

De første fire måneder sov han godt om natten - han sov i vores seng. Til gengæld sov han dårligt om dagen de første 2 måneder. Vi opdagede, at han var så nem at overstimulere. Han er et barn, der er SÅ opmærksom og som ikke viser store træthedstegn.

Efter 4 måneder flyttede vi ham i hans egen tremmeseng. Da han blev seks måneder, flyttede vi ham på hans eget værelse. Det gik godt i denne periode, hvor han også lærte at falde i søvn selv både til nat og om dagen. Han har altid haft mange opvågninger, men på det ...


Annonce

... tidspunkt faldt han hurtig til ro ved sutten.

Da han blev 7,5 måned, ændrede det sig til det værre. Nu har vi taget tremmesengen ind til os igen og efter råd fra SP er vi begyndt at tage ham over i vores seng, når vi selv er kommet i seng (Og han vågner). Han finder bedre ro ved os, men han er stadig urolig.
Der er intet system i, hvornår han vågner og hvor tit.

Han er blevet ammet til han var 6 mdr. på fuldtid. Nu bliver han ammet ved putning og EN gang omkring kl.4, så vi kan få ham til at sove lidt længere. Han søger ikke brystet i løbet af natten ellers.

Vi har prøvet ALT MULIGT!

- lys / ikke lys
- larm, musik, radio, stilhed
- mange sutter i sengen
- hævet hovedgærde
- puttet ham i barnevognen.

osv. osv. osv.
Vi har fast putteritual. Nattøj - amning - sang - godnat.

Jeg har ham mistænkt for at dels at være et "High and need barn", men det hjælper ikke på nattesøvnen.

I takt med han sover færre timer om natten, gør han det samme om dagen (Han sover to lure i løbet af dagen) - det er en ond cirkel.

Vi er trætte. Meget trætte.....Han har aldrig sovet fantastisk og jeg har hørt meget som:

Han kommer til at sove bedre, når han tager sutten...
Han kommer til at sove igennem, når han får rigtig mad...
Han kommet til at sove bedre, når han starter i dagpleje (1/9)...
Han sover igennem, når han bliver ældre..

- men indtil videre er det ikke blevet vores tur.

Jeg forventer ikke, at han sover igennem. Men jeg kunne rigtig godt tænkte mig at opleve, at han sov 2-3-4 timer i streg. Folk forstår os ikke (OG tror måske ikke os), da han er et fantastisk barn om dagen - altid aktiv og tilfreds. Det er så hårdt at føle, at man ikke er tilstrækkelig som forældre - AT man ikke kan hjælpe sit barn.
Nogle dage tænker vi, om vi har gjort noget galt. Andre dage er vi bange for om han fejler noget fysisk. Der er mange følelser i spil, når man er førstegangsmor og far og bare vil ham det bedste!

Her er en dagsrytme:

4.30-5: Op
6-7: Grød, øllebrød eller lign med frisk frugt/mos

Kl 7.30-8; afleveres i dp

8.00. Mad i dp (tidspunktet er afhængig af hans lur - han får altid mad inden putning)

8.15-9: puttes (lurene kan varer alt mellem 30min til 2 t - afhængig af natten)

11.30: frokost, rugbrød, grønt og nogle gange varmt mad

12-12.30: puttes

14 -15: eftermiddagsmad

15: hentes

17. 30: aftensmad

18.30-19: amning og putning.

Han spiser rigtig godt om dagen.

Mange hilsner
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce