Annonce

Annonce

Brev:

Fortsat dårlig søvn om natten


23. november 2012

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Fortsat dårlig søvn om natten

Kære Helen…

Nu skriver jeg endnu engang om vores dårlige nattesøvn!!

Vores datter er nu 11 måneder og sover fortsat meget uroligt/dårligt med mange opvågninger – både korte og lange med gråd.

Vi har indført godnatgrød og vores dagsrytme ser nu således ud:

7.00 Godmorgen
7.30 Havregrød, vand af kop
8.45 Boller med smør, ost, frugt
9-10.45 Formiddagslur
12.00 Frokost – rugbrød med pålæg, grønt, vand af kop
13.45 Frugt, riskiks
Amning
14-15.30 Eftermiddagslur
16.00 Yoghurt med frugtmos, frugt
18.00 Aftensmad – familiens mad
18.45 Bad
19.30 Godnatgrød
19.45 Puttes med godnat ritualer, amning og sang.
20.00 Sover. Hun puttes forholdsvist nemt. Har i øjeblikket brug for en hånd på maven, da hun ellers rejser sig op, så snart vi går ud af rummet. Hun er sjældent ked af det og falder hurtigt i søvn.

Det virker som om hun vågner hver gang hun skifter søvnfase. Hun smågræder, rejser sig op og har brug for at blive puttet. Disse er ofte kortvarige og kan blive ved hele natten.

Som et (desperat) forsøg for at få noget søvn, tager jeg hende med over i sengen i øjeblikket, da jeg nogle gange kan få ro over hende ved at ligge med en hånd på hende. Andre gange har det ingen effekt og hun vrider sig, græder og har brug for at komme op.
Nogle nætter har vi flere perioder med gråd af en times varighed, hvor hun er helt utrøstelig. Vi kan ikke finde et mønster i nætternes forløb.

Som du kan se ud fra dagsplanen, ammes hun ikke om natten mere og afvænningen ...


Annonce

... gik meget problemfrit.

Kan godnatgrøden være årsag til de første opvågninger (disse er nye – tidligere startede det først efter nogle timer)? Jeg tænker at hendes fordøjelse må arbejde på højtryk efter en stor portion grød. Til info får hun lactolose 5ml hver aften på grund af tendens til forstoppelse.

Hvornår stopper man med at give godnatgrød?

Hendes ører er lige blevet tjekket igen og de var helt normale.

Hun har været til opfølgende tjek hos kiropraktor. Hun blev født som stjernekigger og havde stået asynklint under fødslen og var låst i bækken, ryg og nakke efter fødslen og gik derfor til kiropraktor de første måneder og derefter til opfølgende tjek hver anden måned. Denne gang var hun lidt låst alle tre steder og vores behandler sagde at hendes søvnproblemer, kunne skyldes denne låsning i ryggen, da 90% af hjernens udvikling sker via rygsøjlen. Så hun kunne have problemer med at komme ned i den dybe søvn… Kender du noget til det?

Vi arbejder fortsat med at hun selv skal finde sutten om natten…

Har du en ide til hvordan vi kan hjælpe vores datter til at sove bedre om natten?

Kan hun være bange for mørke? Når hun puttes er det mørkt og der er ikke noget... men der er vi der jo også...

Hun er glad og tilfreds om dagen og udvikler sig som hun skal, men hun er/må også være påvirket af denne afbrudte søvn.

Om dagen sover hun i sin barnevogn udenfor og sover uden opvågninger i 11/2-2 timer

Glæder mig til dit svar.

Med venlig hilsen
Mor til en dejlig datter

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce