Annonce

Annonce

Brev:

Natteuro - 4 mdr.


17. juni 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Natteuro - 4 mdr.

Hej igen ;o)

Ja vi vender allerede tilbage med et nyt spørgsmål.

Tusind tak for dit sidste svar- det kører bare med dit forslag. Nu sover lillebror mindst 2 timer til middag mod tidligere 45 minutter ;o)

Vi følger stort set din plan bortset fra nætterne hvor der ofte sniger sig en ekstra amning/trøstetår ind. Det sker også at vi tager en bonustår om eftermiddagen.
Efter 12 dage med grød spiser han nu grød på 60 ml vand (hirse- købegrød). Det passer med at han kan ammes igen efter ca 1½ time.

Vi har fået konstateret gode ører igen, dvs ikke mere væske på ørerne - skønt. Men der er noget der undrer os meget.

Uanset hvor og hvornår lillemanden puttes vågner han efter ca 40 minutter +/- 5 minutter. Hvis der er ro omkring barnevognen (= ingen storesøster o.l.) kan han lulles til at sove videre. Det tager nogle gange 1 minut andre gange 20 minutter. Men det lykkes næsten altid.

Men efter de 45 minutter hvor han sover som en sten og jeg aldrig behøver gå til ham, så sover han ofte MEGET overfladisk og han kan næsten lugte at man er gået ind... Typisk går jeg til ham hvert 5.- 10 minut resten af hans lur. Her har dog lukkede øjne men er urolig og småskriger og storskriger hvis man bare afventer. Han får en sut og vugges lidt og sover videre.

Det er dog ikke hver dag men de fleste dage det er sådan. I går tog han dog 2 timer hvor jeg kun var hos ham 1 gang (efter 45 minutter). I dag gik jeg næsten konstant i 1½ time! (det kan ikke betale sig at tage skoene af!) Vi har altid gået meget til ham men vi har givet ørerne skylden. Nu sover han dog meget længere lure og det er ligesom en anderledes måde han græder på. Nogle dage kan man ligesom lulle ham ned i den dybe søvn igen- andre dage ikke.

Det går også bedre med at putte ham i vognen uden skrigeri men vi skal stadig gå lidt med ham før han sover- hvis vi bare siger godnat begynder han at skrige og kører helt op. Så vi kører men med nedtrapning ;o)

I sengen om aftenen (og til middagslur for det har vi også prøvet) er der ro på kort tid hvis vi bare er hos ham. Men han vågner altid efter 45 minutter igen.

Den seneste uge - 14 dage er han begyndt at sove MEGET uroligt om natten. (Vi har lige været til ørelæge så det er ikke det.) Der er flere scenarier i nattens løb....

For det første har jeg altid ammet ham liggende (og oftest snorksovet imens), for mit søvnunderskud kan vist ikke måles efter 4 måneder med snot og dårlige ører/mave osv. Men det betyder at han bliver puttet i sin egen seng med putteklud, godt brugt stofble og sut. Uden problemer.

Herefter kommer han over til mig når han melder sig efter at jeg er gået i seng og bliver typisk her resten af natten. Fordi der har været mange opvågninger i nattens løb har det givet mest ro.

Jeg plejer at amme 1 gang, inden jeg går i seng og der har jeg let kunnet lægge ham tilbage - det kan jeg ikke mere. Han vågner ikke helt men er meget urolig og spytter sutten ud igen og igen. I går gik der 40 minutter før der var ro igen efter en amning ...


Annonce

... kl 22.

Herefter vågner han efter 1 time og skal beroliges. Virker sulten (taber sutten, kører hovedet ind i stofbleen osv.) tilbydes bryst- sutter 2 gange- og sover trygt videre på min arm... Puttes tilbage og roder igen rundt i 20 minutter før jeg overgav mig og tog ham over i sengen hvor han omgående faldte til ro. Vane og tryghed selvfølgelig men jeg vil frygtelig gerne snart have min seng for mig selv - bare lidt flere nattetimer.

Herefter vågner han trods det at han ligger hos mig- mange gange i løbet af natten.

Jeg har hidtil sovet fint med ham i armhulen men for det første kommer storesøster også ind imellem og for det andet er han begyndt at "fylde" meget i sengen.

Fylde på den måde at han selv når han sover hos mig vågner ca hver 2. time, mosler lidt, kan nogle gange falde til ro med en sut og en hånd på kinden, andre gange skal der lidt mælk til.
Jeg aner ofte ikke hvor mange gange jeg har ammet på en nat, altså hvad der var trøst og hvad der var måltid for jeg vækkes så mange gange at det hele flyder sammen.

De sidte 14 dage ca er han begyndt at være mere urolig så han ikke kan trøstes let. Han mosler rundt og forsøger at komme om på maven- i søvne. Hjælper man ham på vej bliver han sur når han har ligget der lidt. Hjælper man ham tilbage på plads og putter ham- starter han forfra. Igen og igen til han begynder at græde. Trøstes og er helt lysvågen. Pludrer i laaang tid og falder i søvn igen. Det gentager sig 2-3 gange pr nat og hele scenariet tager ca 1 time. Hertil kommer mindst 2 amninger.

Så mor er træt! Din ide med en fælles lur har været kærkommen men fungerer også kun delvist fordi han vågner efter 45 min. Her er det svært for mig at lulle ham hen i sengen. Men lidt søvn har det givet.

Det skal siges at han har kunnet trille fra ryg til mave i ca 3 -4 uger og har kunnet det i hvert fald 14 dage før det her natte trilleri begyndte.

Han elsker at ligge på maven om dagen og gør det stort set hele tiden. (Han kan ikke selv trille tilbage)
Jeg har forsøgt at putte ham på siden når han gør det for ligesom at skifte stilling i løbet af natten men han VIL om på maven.

Så spørgsmålene kortet ned;

1. Hvorfor sover han så mystisk om dagen - nogle gange overfladisk og med mange besøg og andre gange tungt?

2. Hvad er der lige med de 45 minutter- er det noget med at skifte søvnfase?

3. Hvad sker der for hans motorik om natten - kan jeg hjælpe ham, hvor længe bliver det ved? Kan det være et udtryk for mavesmerter efter grødopstart for det følges næsten ad. (Han er ikke forstoppet)

3. Hvordan får jeg ham over i egen seng?

Det er lidt en ond cirkel- jeg får ikke sovet nok til at trøste og putte i laaang tid efter hver amning. Men det er svært at få indhentet når han er så meget vågen i løbet af natten.

Igen et langt brev men jeg glæder mig til at høre hvad du tænker om det hele og håber det kan hjælpe os til lidt mere sammenhængende nattesøvn for alle parter.

Mange hilsner
En træt mor (men stadig i superkondi ;o) )

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børn i bilen

Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:

1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.

2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.

3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.

4....

Læs mere i Babylex

Gylp

Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.

Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce