Annonce

Annonce

Brev:

Vågner en time efter sovetid


10. juni 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Vågner en time efter sovetid

Hej Helen,

Jeg håber du har et godt råd mht. min søns sovemønster.

Han er 11 mdr, og har ellers altid haft et godt sovehjerte, allerede som 3 mdr. baby kunne vi lægge ham om aftenen uden problemer og så sov han natten igennem kun afbrudt af et par hurtige natteamninger. De seneste 3 mdr. har han sovet rent igennem fra ca. 19.30-6.30 uden natteamning. Den seneste uge har vi også undværet hans "putteflaske", hvor han har fået vælling lige inden nattetid. Nu nøjes vi med at tilbyde ham vand inden hans puttes. Han har en vældig appetit om dagen, så det har ikke været et problem.

Om aftenen bliver han puttet, når han er træt, så lægger vi ham bare i sengen, synger en sang, siger godnat og går, og det har aldrig været noget problem for ham selv at falde i søvn derefter. Det varierer hvornår han er træt om aftenen, og det er alt efter hvor meget han har sovet om dagen. Han har ikke nogen særlig soverytme om dagen, det kan være 1½-2½ times middagslur i et meget varieret tidsrum, og nogen gange 1 time om eftermiddagen, men som oftest ingen eftermiddagslur.

Men den seneste uges tid har nattesøvnen udviklet sig til lidt af et cirkus. Selve putningen går som vanligt, men når han har sovet ca. 1-1½ time, så vågner han dybt ulykkelig og græder (hvilket han i det hele taget ellers gør sjældent). Han møver rundt i sengen, kravler og hiver sig op ved tremmerne og kaster sutterne ud.

Hvis jeg bruger min sædvanlige metode med at lægge ham igen, sige godnat og gå, så når jeg ikke engang hen til døren førend han bliver ked. Hvis jeg bliver hos ham og prøver at berolige ham ved at stryge ham over panden, mens han er i sin seng, så tror han vi skal holde fest og han griner, snakker og laver spruttelyde.

Et par gange har jeg kapituleret og taget ham ...


Annonce

... op og så har han siddet på mig en times tid, hvor vi bare har siddet stille sammen, når han så virker så træt at jeg kan lægge ham, starter grædeturen igen.

Jeg har også prøvet at lægge mig på en seng sammen med ham, og det har virket før, hvor han så fik ro på sin krop, når jeg holdt ham lidt bestemt, men det virker ikke længere, så synes han at mit ansigt skal udforskes, og han prikker mig i øjne og mund og griner kækt.

Han virker mere træt om morgenen end ellers i øjeblikket, så han har jo brug for sin nattesøvn og ikke for at holde fest!

Jeg tænker at det virker som en form for utryghed at han ikke kan få ro på sin lille krop. Jeg prøver at give ham mest mulig tryghed i hverdagen, og jeg kan næsten ikke være mere omkring ham end jeg er nu, uden at der så går for meget opmærksom fra hans storebror. Om dagen er han god til at lege - også lege selv og bruge sin krop. Hans storebror er også sød til at lege med ham.

Jeg ved jo ikke, hvordan de leger i dagplejen, men kan det være, at han ikke bliver tumlet nok? Eller ville det bare køre ham endnu mere op, hvis vi havde en tumleseance inden puttetid?
Et bad om aftenen hjælper heller ikke, det bliver han bare enormt frisk af.

Kan det være, at der bare sker mange ting i hans udvikling lige nu? (kravler, begynder at rejse sig ved ting, vil gerne gå med gåvogn og ved at holde os i hænderne).

Hans fortænder i overmunden er også på vej, og det giver selvfølgelig uro, men kan det være dét alene? (et par gange har jeg givet ham junior panodil til natten, men synes ikke det har gjort en forskel)
Han er lige faldet godt til i dagplejen og virker tryg dér nu. Så jeg kan ikke se, hvor utrygheden skulle komme fra...?

Håber du har et bud på, hvordan mønsteret og uroen kan brydes.

Hilsen Rikke

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce