Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblemer med urolig og afbrudt søvn


5. maj 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Søvnproblemer med urolig og afbrudt søvn

Kære Helen.

Jeg skriver til dig fordi vores ti måneder gamle søn på det seneste har sovet meget uroligt og afbrudt om natten. Jeg vil forsøge at starte fra en ende i håb om, på den måde, at få alle relevante informationer med.

Først og fremmest er og har vores dreng altid været en glad dreng i trivsel. Han blev født seks uger for tidligt, men indhentede hurtigt det forsømte og er i dag så godt som alderssvarende både fysisk og psykisk.

Søvnmønster om natten:
Vi har endnu aldrig oplevet, at han har sovet igennem en hel nat, men har har generelt haft et acceptabelt søvnmønster (hvor han har skullet have mad/sut et par gange om natten) med undtagelse af en periode på halvanden måned fra han var fem måneder til han blev seks en halv måneder og så nu. I begge disse perioder har han sovet meget let og uroligt, han er vågnet op omkring en gang i timen og har haft brug for henholdsvis mad, sut og nærvær - og i øjeblikket vågner han helt klokken 2 om natten og er så godt som umulig at få til at sove igen.

Sidste gang gik vi, efter en lille måned med afbrudt søvn, over til at give ham flaske. Det havde ikke nogen øjeblikkelig effekt, forstået således at der gik et par uger, fra vi begyndte på flasken til han atter sov ordentligt. Han har fra han var helt spæd sovet med en "kludebamse" og en stofble. Jeg har "sovet" begge dele til, da jeg har en antagelse om, at det giver ham tryghed at sove med noget, der lugter af mig.

Han får ikke længere flaske om natten, da han spiser og drikker godt om dagen (jeg vender tilbage til hans spisemønster senere).

I lang tid har vi holdt på, at han skal blive i sin egen seng om natten (vi går ind til ham, når han "kalder", og ender for det meste med at nusse hans kind eller hånd, men tager ham ikke op). For nylig har vi imidlertid måttet opgive dette princip, da han slet ikke kan falde til ro, hvis ikke vi tager ham med ind i vores seng og putter os helt tæt ind til ham.

Det skal tilføjes, at han startede i dagpleje i marts og stort set har været syg uafbrudt siden, hvorfor vi har slækket på mange af vores principper vedrørende søvn (når han har høj feber, vil jeg gerne have ham inde hos mig, så jeg kan holde øje med ham). Han har dog ikke været syg i de sidste tre uger, med har alligevel fået lov til at komme ind til os sidst på natten de dage, hvor han har sovet let og uroligt.

Søvnmønster om dagen:
Om dagen sover han generelt rigtig godt. Han sover altid i sin barnevogn. Som regel putter dagplejen ham mellem 7 og 7.30, og så sover han til mellem 9 og 9.30 (det samme gælder herhjemme i weekenderne). Efter en to - tre timers leg bliver han igen puttet. Når ...


Annonce

... han er i dagpleje plejer han at være putteklar omkring 11.20. Herhjemme kan det godt blive lidt senere. Som regel sover han to en halv time - 3 timer uafbrudt, men på det seneste er han ofte vågnet op efter halvanden time og så har det været nødvendigt at køre ham i søvn igen.

Det kan godt tage op til tyve minutter at få ham til at sove igen, men da han på ingen måde er frisk efter halvanden times søvn, gør jeg alt, hvad jeg kan for at få ham til at sove lidt længere (jeg henter ham i daglejen så snart hun har lagt ham ud til middag - en luksus jeg har som studerende).

Indtil for et par uger siden sov han igen en lille halv time sidst på eftermiddagen, men den powernap dropper vi så vidt muligt i øjeblikket, da han er svær at få i seng om aftenen, når han sover sidst på eftermiddagen.

Når han ikke har fået sin powernap er han helt færdig kl. 19, men når han har sovet kan den nemt blive 21, hvilket jeg synes er for sent, når han skal op og i dagpleje næste morgen (det helt optimale ville vel være at putte ham kl. 20, men det har vi ikke kunnet få til at fungere den sidste måned).

Han har siden han var helt lille været klar til at stå op mellem 5 og 6 uanset hvornår han er blevet puttet. Han er altid nem at putte i sin barnevogn, og det er han for den sags skyld også om aftenen, hvis altså ikke han når at blive overtræt.

Spisevaner: Han blev ammet fra han blev født til han var seks måneder, hvorefter vi gik over til flaske, da jeg ikke havde mælk nok. Vi begyndte efter aftale med sundhedsplejersken på grød da han var fire måneder og var oppe på tre grød- og mosmåltider, da han var et halvt år. Da han var omkring 7 måneder begyndte vi at give ham rugbrød og på ca. det tidspunkt sagde han fra overfor flasken. Siden han blev 9 måneder har han stort set spist det samme mad som os.

Han har været i stand til at drikke vand og mælk af kop fra han var 4 måneder og drikker i dag omkring 600 ml. mælk og 300 - 400 ml. vand til og mellem måltiderne. Han får mellem 5 og 6 måltider om dagen og der er fordelt således: Morgenmad (grød) kl. 6, formiddagsmad (grød el. rugbrød og frugt) kl. 9 - 10, frokost (rugbrød og grøntsager) kl. 11 - 11.30, eftermiddagsmad (rugbrød eller grovbrød eller grød og frugt) omkring 14.30 (alt efter hvornår han vågner fra sin lur), aftensmad 17.30 og lidt frugtmos eller grød før sengetid, hvilket han af og til takker nej til. Når han vågner om natten tilbyder vi ham af og til et glas vand eller mælk.

Jeg håber, at jeg har fået alle oplysninger med og så håber jeg virkelig, at du kan hjælpe os, for det er hårdt for hele familien med så lidt søvn om natten.

Mange hilsner fra
Louise

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Cykelhjelm

Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.

Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.

Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce