Annonce

Annonce

Brev:

Dårlig søvn - 9 mdr.


17. januar 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Dårlig søvn - 9 mdr.

Hej Helen.

Jeg skriver til dig, fordi min dejlige søn på 9 måneder har meget store søvnproblemer. Han vågner op til 20 gange på en nat, og det har stået på i ca 3 måneder.

Indtil han var ca 6 måneder sov han super godt - fra kl. 19 til kl. 3 uden opvågning, og derefter med et par opvågninger og amninger indtil kl 7. Han har altid været god til at falde i søvn af sig selv, og er aldrig blevet ammet i søvn.

Han er en glad og nysgerrig dreng, men jeg begynder at kunne mærke på ham, at han sover dårligt. Især på dage, hvor han har været vågen ekstremt mange gange, er han pivet og bliver hurtigt træt , hvilket der jo ikke er noget at sige til. Synes vi har prøvet alt, men det bliver værrere og værrere. I starten var det opvågninger hveranden time, den sidste måned er vi oppe på at han, med undtagelse af måske to perioder, hvor han sover 1 - 1 1/2 time (som ikke ligger på et bestemt tidspunkt i løbet af natten), vågner hver 5. til hver 20. minut natten igennem.

Omkring 6-måneders alderen begyndte han at have flere opvågninger om natten, og begyndte også at græde når han vågnede, hvilket han ikke havde gjort tidligere. Samtidig begyndte han at nægte at bruge sut, og vil den stadig ikke. Og på samme tidspunkt kunne han heller ikke længere falde til ro i sin seng, når han skulle sove middagslur, kun hvis man lagde ham udenfor i barnevognen. Og sådan er det stadig. Når han sover sine to daglige lure i barnevognen, vågner han næsten altid indenfor en time, men kan så falde i søvn igen, hvis man kører med den.

Om natten har vi nu prøvet alt, bl.a. de fleste råd fra "Sov godt igennem uden gråd", men intet virker. I starten, omkring 6-måneders alderen, tog vi ham op for at trøste ham, når han vågnede og græd om natten, men det gjorde bare, at han var meget længe om at falde i søvn igen, og græd meget og længe.

Nu tager vi ham ikke op når han vågner (han vågner altid grædende), men putter dynen om ham og siger "ssssshhh du skal sove", og giver ham evt lidt vand i tudekop. Herefter tager det fra 1 minut til 10 minutter før han falder i søvn igen, nogen gange med lidt gråd, nogen gange uden. Han er tydeligvis træt og ønsker at sove. Herefter går der ofte kun 5-15 min før han vågner igen, og det hele starter forfra. Når han har haft en del af disse opvågninger i træk, sover han nogengange op til 1 1/2 time før det starter igen.

Når han puttes efter sit godnatritual falder han fint i søvn selv, uden gråd. Han lægges ned, lyset slukkes og så ligger han og nusser lidt med sin puttebamse og falder stille og roligt i søvn i løbet af 5-10 min. Herefter går der mellem 40 minutter til 1 1/2 time før han har sin første opvågning. Vi har prøvet at lade ham ligge uden at reagere på hans opvågninger, men så ender han altid med at græde meget, og der går meget lang tid før han falder i søvn.

Han sover i sin egen seng i vores soveværelse og har altid gjort det. Da vi bor småt, har han ikke mulighed for at sove ...


Annonce

... alene på eget værelse, men hans opvågninger er uafhængige af om vi ligger og sover, eller endnu ikke er gået i seng, så tror jeg ikke på, at det er fordi vi forstyrrer hinanden.

Der var, på det tidspunkt han begyndte at sove dårligt, ingen fysiske eller psykiske ændringer i hans omgivelser. Vi har prøvet en anden seng, natlampe osv.... Ud over at vi er utrolig trætte, er vi også meget bekymrede for, hvad den dårlige søvn betyder for hans helbred og udvikling, og har svært ved at tro, at der ikke er en årsag. Han spiser fint i løbet af dagen, har normal og daglig afføring og og kryber meget omkring. Han får masser af opmærksomhed, kærlighed og fysisk kontakt i løbet af dagen. Jeg går hjemme på barsel en måned endnu.

Han begyndte på skemad da han var knap 5 mdr. Han spiser fint og ammes 3 gange i døgnet. Knap 8 måneder gammel var han 73 cm lang og vejede 8,8 kilo. For en måned siden tog jeg ham til ørelægen for at se, om ørerne kunne være årsagen, da jeg hørte flere sige, at det havde været årsagen til den dårlige søvn for deres børn. Men hos ørelægen fik han blot konstateret en smule tryk i det ene øre, som følge af en nylig overstået forkølelse og ørelægen sagde, at det ikke havde nogen betydning, og ville forsvinde af sig selv.

Sådan ser vores dag ud mht mad og søvn:

Kl ca. 5: Han vågner, kommer over og ligge mellem os og bliver ammet, sover da ca 1/2 -1 1/2 time.
Kl 6.30 - 7: Står vi op.
Kl. ca. 7.30: Havregrød med frugtmos, sødmælk i kop, og evt lidt groft brød og frugt til selv at spise.
Kl ca. 9: Ammes
Kl 9.30-10:Puttes i barnevogn. Sover ca 1 1/2 - 2 timer (kræver som regel at man går med barnevognen indenfor en time efter han er lagt).
Kl 12: Frokost: Rugbrød med pålæg, kogte og friske grøntsager, vand i kop. Mades og spiser selv.
Kl ca 13.30: Lidt frugt og lidt brød eller kiks og vand.
Kl 14-14.30: Puttes i barnevogn. Sover ca 1 1/2 time ( kræver som regel at man går med barnevognen indenfor en time efter han er lagt).
Kl.16: Lidt grød med frugt eller bolle med pålæg og frugt., vand.
Kl 17.45: Aftensmad - gørntsager, kartofler, ris eller pasta, kød el fisk, evt lidt frugt. Mades og spiser selv.
Kl 18.30: Nattøj på og ammes. Derefter godnatritual hvor han sidder i sin seng og får læst/kigget i bøger, han lægges, lyset slukkes og han falder i søvn ca kl 19.

Og så følger en meget urolig nat.

Som sagt har der ikke på noget tidspunkt været ændringer hos os derhjemme. Jeg synes at har har en tryg hverdag, uden at den er kedelig. I starten tænkte vi, at det kunne være separationsangst, tænder, forkølelse osv osv. Nu virker det bare ikke som om det kan være svaret længere. Han har fået een tand.

Hvordan kan vi finde ud af hvad der evt kan være galt - for selvom jeg kender mange dårligt sovende børn, virker det her alligevel unormalt. Vi er selvfølgelig meget udmattede, men mest af alt er vi bekymrede for ham. Håber du måske kan komme med et råd.

Med venlig hilsen
en bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce