Annonce

Annonce

Brev:

Stadig meget afbrudt søvn!


14. maj 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Stadig meget afbrudt søvn!

Kære Helen

Jeg skrev til dig for nogle uger siden vedr. vores datters (nu næsten 10 mdr) meget afbrudte nattesøvn. Det har, som jeg skrev sidst, varet siden hun var ca. 4 mdr., og vi har nu et halvt år kun 2 gange sovet mere end 4 timer i træk og kun 5 gange (jeg har talt..) sovet mere end 3 timer i træk. Som du nok kan forestille dig, er vi mere end rundt på gulvet. Jeg starter med at beklage, at dette bliver lidt langt, men nu prøver jeg at give det fulde billede af Almas dag.

Det skal siges, at dagen lang er Alma glad, kærlig, meget aktiv og virkelig god til at lege med sig selv. Alt skal undersøges, kastes og gås en tur med. Hun nøjes nu ikke med at gå langs møblerne, men har også fundet ud af, hvilke møbler, der kan skubbes hen ad gulvet, mens hun går bag dem. Hun er skøn, fuld af spas, dejlig og smilende, og vi har en fest med hende hver dag. Det er dejligt, for det giver bestemt det ekstra overskud vi har brug for, når vi nu er så søvnberøvede med konstant hovedpine og tågen for øjnene. (Jeg er desværre en af dem, der uanset hvad ikke kan sove om dagen. Det tager mig en time at falde i søvn om dagen, og så er man jo næsten lige vidt.)

Tak for dine gode forslag sidst, som vi har prøvet dog uden succes. Jeg vil prøve at ridse Almas dagsrytme op.

6 - 7: Vågne. Vågner næsten altid super glad og grinende. Hun er åbenbart - som den eneste i familien - udsovet ;-)
7-8: Havregrød 150-200 gram med vand
ca. 9: Af og til lidt bolle, frugt eller youghurt, men det er sjældent, at hun vil have andet end vand.
9-10: Amme og sove formiddagslur. (Jeg ammer her, fordi hun i en længere periode kun er blevet ammet 2 gange hver nat. Hun siger af og til fra, men drikker oftest en lille tår. Denne amning dropper jeg nu, hun bliver 10 mdr. så der kun er de 2 om aften/nat tilbage.)

Hun sover her naturligt oftest 1,5 time. Af og til kun 1 time. Vi prøvede i en uge at forkorte denne lur til 45 min., men i den pgl. uge vågnede hun desværre endnu oftere om natten, og var også ked af det og pjevset i timerne indtil hendes eftermiddagslur. Da vi holdt op med at blande os gik hun straks tilbage til 1,5 time, hvorefter hun vågner super glad og fuld af spillopper, så jeg føler virkelig, at hun har brug for denne halvanden time?

11-12: Frokost 1-1,5 rundenom rugbrød med leverpostej, avocado mv. samt lidt ærter, agurk, ost etc. Vand
13-14: Lidt bolle, youghurt, frugt eller lignende og vand
15-15.30: Eftermiddagslur. I barnevogn er det umuligt at få hende til at sove mindre end 4 timer efter hun er vågnet. Hvis vi har været i legestue, til rytmik eller andet steds med mange mennesker og børn kan hun falde i søvn i bilen 3-3,5 time efter hun er vågnet sidst, men det er umuligt at få hende til at tage en lur tidligere. Hun sover oftest i sin barnevogn på altanen og lægger sig til at sove uden problemer. Sover her også naturligt typisk 1,5 time. Af og til kun 1.

18-18.30: Aftensmad. Ca. 100 gram købemad (hun vil stadig ikke spise min mos) og masser af mad i stykker, kartofler, gulerødder, pastaskruer, frikadeller og mange mange ris og ærter, hvis det er der :-) Frugtmos med jern og d-dråber. (Vi har også prøvet at flytte eller helt udelade jern, frugtmos og d-dråber, det gør heller ingen forskel.) (Vi kan ikke spise tidligere, da far 3 dage i ugen ikke kan nå hjem fra arbejde før.)

19: bad og hygge
19.45-20: Den sidste uge har vi givet hende vand og lidt youghurt rørt med havregryn (hun vil ikke have andet her), fordi jeg ikke har ammet hende inden søvn, men det har heller ikke gjort nogen forskel.
20-20.30: Sove. På det sidste er hun så de fleste aftener blevet puttet af far uden at blive ammet først, og det går fint. Det tager max. 10-20 min. inkl. sang og putte. (Ligesom det gør, når jeg også ammer hende.)

Så starter balladen. På de gode aftener hører vi ikke fra hende før ved midnatstid. Faktisk har det flere aftener været sådan, hvis jeg ikke har ammet hende, inden hun skulle sove. Det forstår jeg slet ikke?? Men oftest skal vi ind til hende præcis 45 min. efter hun er faldet i søvn og igen 1-1,5 time efter det. Hun har altid sat sig op i sengen og klynker/græder. Hun har oftest sin puttebamse i hånden (hun har 2 i sengen), så det er ikke den, der mangler. Det er ikke længere nok at schhh hende. Vi skal helt ind og enten lægge hende ned. Af og til er det nok blot at røre hendes skulder eller ryg, så gør hun det selv. Hvis vi lader hende klynke (vi har aldrig ladet hende græde højt og ulykkeligt), så går der et par minutter og så er der stille. Men så starter det 15 minutter senere igen og igen og igen, indtil vi har fysisk lagt hende ned!

Det gælder også om natten, og derfor synes vi jo kun, at vi taber endnu mere søvn ved at lade hende "klare den selv". På dette tidspunkt går vi ofte selv i seng, og så starter det hårde. Det giver ikke mening at skrive præcise tidspunkter for det svinger, men på en god nat skal hun have vores hjælp 3 gange fra midnat til 6-7 tiden, men oftest er det 6-7-8 gange. Af og til er det hver time, men lige så ofte får vi på et tidspunkt 3 timer i træk (så kan man faktisk fungere) og eller klumper opvågningerne sig sammen eks. ved 1tiden, 2tiden og 4tiden. Som jeg skrev sidst, er det oftest ved 4tiden, at der er ballade flere gange i træk. Jeg ammer hende, når det ikke hjælper bare at lægge ...


Annonce

... hende ned (aldrig mere end 2 gange), en gang tidligt på aftenen/natten og en gang senere. Vi er aldrig kommet op på 6 timer imellem, men vi har heller ikke gidet at tage den kamp, når vi alligevel ikke får sovet de timer i træk.

Vores aftenrutine er meget stille og rolig, hvilket vi har mulighed for nu det kun er os 3. Vi spiser og så tager hun et bad med far. Så leger de i sengen, hvor hun får bar numse tid og stille og roligt får brændt det sidste krudt af. Så hører vi særlig godnat musik (fra Glad baby), mens hun bliver båret rundt og sige godnat til vores fisk og mor og far. Så bliver hun båret ind på sit værelse, hvor lyset bliver slukket og hun får sunget godnatsang. Herefter bliver hun lagt i seng, hvor hun triller om på siden og begraver hovedet i sin puttebamse. De fleste aftener bliver putteren stående indtil hun er faldet helt til ro eller i søvn, og det tager kun et par minutter.

Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre?! Vi er opmærksomme på, at hun pt. har brug for vores hjælp for at sove videre, og det er det vi skal væk fra, men vi ved ikke hvordan. Det er kun 1 ud af 15 gange ca., at vi må tage hende op af sengen. Ellers skal vi bare lægge hende ned (hun sidder altid op eller står, hvis vi har ladet hende vente) og give hende hendes puttebamse, så sover hun igen. Så det tager oftest 3 minutter maks. men det er en ringe trøst, når det er så ofte... Det har de sidste 2 måneders tid ikke været nok at schh'e hende hverken fra døren eller stuen (der er 2 meter fra hendes seng). Faktisk intensiverer hun gråden, hvis hun hører os, og vi ikke kommer hen til hende. Vi skal derind og lægge hende ned.

Jeg har i 4 dage sovet på en madras ved siden af hendes seng (der er ikke rigtig plads i soveværelset til hendes seng, og hun kan slet slet ikke finde ro mellem os. Det har hun aldrig kunnet. Det er alt for spændende, og hun tror, at hun skal lege.) Hun vågner lige så ofte, og jeg kan heller ikke herfra scch'e hende. Hun bliver siddende til jeg rejser mig og lægger hende ned. Den eneste fordel er, at jeg ikke skal gå så langt og derfor vågner mindre op. Men det er jo nok ikke lige så hensigtsmæssigt for ægteskabet i længden :-)

Hun sover typisk 3 timer om dagen, hvilket jeg kan forstå på dig er i overkanten nu. Men hendes nætter er også meget sjældent længere end 10, maks. 10,5 time, så det store regnskab går vel nogenlunde op?

Lige nu er det mig der tager den største tørn, og jeg holder humøret oppe ved beslutningen om, at amningen så må stoppe senest et par dage efter hendes 1 års fødselsdag (så det lige passer med en weekend for fars skyld) - og så skal jeg sove hver nat en hel uge med ørepropper, mens far sover på madrassen :-). Der er heldigvis kun 2 måneder til - men det er nu også længe nok.

Denne gang har jeg beskrevet rytme m.v. i detaljer. Jeg håber, at du kan se noget vi ikke kan? Jeg synes, at vi er rimelig rolige og overskudsagtige. Vi havde forberedt os på, at det med søvn kunne være svært, og vi har længe sagt til os selv, at det var heeelt normaaalt. Og der er jo en hel hylde af forklaringer at vælge fra, tænder, mave, udvikling, fysisk uro. Men hveeer evig eneste nat i 6 mdr? Og nu synes jeg, at alle babyer omkring os sover... Jeg ved godt, at vi bestemt ikke er alene, men vi ER vel i mindretal nu i 10 måneders alderen?

Jeg får en voldsom trang til at kvæle de forældre, der sidder og kvækker til mig, om hvor hårdt det, at de bliver vækket en eller to gange et par nætter om ugen for at give en sut. Så selvom jeg heldigvis ikke længere bliver sur på min datter (det var lidt svært at holde den gode stemning i en periode, hvor hun også var hårdt arbejde om dagen), så synes jeg, at jeg er ved at blive godt gal i skralden og få en grim kort lunte over andre mennesker. Og det er selvfølgelig den manglende søvn.

Jeg har tidligere drukket cola i løbet af dagen, men det er jeg nu stoppet med uden forskel. Jeg drikker stadig 1 latte om dagen, det kan vel for pokker ikke være den? Er der andet jeg kan prøve at undgå at spise eller drikke? Er der noget vi kan prøve at undgå at give hende? (Vi har i øvrigt prøvet at flytte/aflyse aftenbadet, men det gør heller ingen forskel.)

Vi er klar på hvad som helst.

Sidst men ikke mindst. Afslutningen af amningen. Vi tænker at holde fast i denne ordning med, at far lægger hende i seng uden amning, nu hvor det fungerer - så vi fanger det i opløbet. Hvad er dine tanker om dette? Jeg ammer hende så ved 23-01 tiden og igen ved 2-4 tiden. (Ja der burde være længere imellem, men det er lige meget, når vi alligevel ikke sover, tænker jeg..). En af disse amninger tænker jeg så skal ryge ved 11 måneders alderen? Eller kan jeg fortsætte med begge og så droppe dem begge, når hun er fyldt 1 år? På hvor kort tid kan jeg trappe dem helt ud? En først og så den sidste 1 uge efter eller hvordan?

Jeg er ikke tvivl om, at det bliver nogle endnu hårdere nætter, når vi skal til det. Men dem er far klar til - for min søvns skyld :-)

Endnu engang undskyld for, at det blev så langt. Men nu har du - forhåbentlig - det fulde billede af vores "liv". Hvis der er noget du mangler, må du endelig spørge. Vi er som sagt friske på at leve af fuldkorn eller at stå på hovedet hele aftenen. Hvad som helst du tror hjælper :-)

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Almas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce