Brev:
Pige med temperament
Kære Helen.
Tak for din tilbagemelding for ikke så mange dage siden. Jeg tog det hele til mig og jeg begyndte at gå med min datter på toilet og hjælpe hende, hvilket har gjort at hun ikke har haft uheld det sidste lange stykke tid, og nu er det ikke længere et problem. Jeg venter selvfølgelig på at hun selv begynder at ville gå på toilet, men vi tager det som det kommer.
Jeg har dog virkelig brug for din assistance igen, da jeg føler mig fuldstændig magtesløs, og som en total dårlig mor. Du skrev i dit svar sidst at når min datter slog, skulle jeg prøve at gå ind i et andet rum, eller hvis det var med vilje, kunne jeg give en time-out eller en time-in. Jeg har prøvet det hele, men problemet er, at det ikke virker som om hun er ked af det, når hun slår. Det er som regel hvis hun får et "nej" eller jeg har bedt hende om et eller andet, som hun nægter at gøre, og jeg så sætter en konsekvens. fx hvis jeg har sagt at hun skal have jakken på, hvis hun så ikke vil, kan det være jeg siger, "jamen så kan vi ikke gå nogen steder, for du skal have jakken på". Eller hvis jeg har bedt hende om ikke at lege med en ting som kan gå i stykker, og hun så bliver ved, og jeg til sidst tager den fra hende - især når jeg tager noget fra hende, fordi hun ikke vil stoppe, bliver hun meget vred. Hun kan endda finde på at sige, med løftet hånd: "skal jeg slå dig?".
Jeg har prøvet at rejse mig og gå ud i køkkenet og ignorere hende, men hun følger efter mig, mens hun slår løs på mig - det er lige meget hvor jeg prøver at gå hen, så fortsætter hun bare med at slå. Så har jeg selvfølgelig fået nok til sidst, jeg bliver magtesløs, og har måske sat hende på værelset, men kan nærmest ikke nå at forklare mig, før jeg må skynde mig at lukke døren, fordi hun slår løs på mig og bider. Jeg ved ikke hvad der sker. Jeg kan ikke forstå hvorfor hun gør det, og det er faktisk hele tiden nu, hver gang der er noget der ikke lige passer hende. Jeg har ALDRIG nogensinde slået hende og kunne aldrig drømme om det, så forstår ikke hvorfor hun gør det. Det føles som om det er en magtkamp, og at hun simpelthen bare ikke vil have at jeg bestemmer.
Samtidig er hun også trodsig hele tiden. Hvis jeg fx beder hende om ikke at drille vores kat, så bliver det faktisk værre, og hun kan finde på at begynde og slå ham. Hvis hun er ved at tage af noget mad jeg er ved at gøre klar til spisning, og jeg beder hende om ikke at tage noget, fordi hun skal vente, så gør hun det bare alligevel. Det fuldstændig lige meget hvad jeg siger, så gør hun det modsatte, og jeg må ærlig indrømme, at jeg så småt er ved at blive vanvittig. Jeg vil så gerne gøre det rigtige, og prøver virkelig at være tålmodig, men ind imellem slipper min tålmodighed op, og jeg ender med at råbe, hvilket jeg så har rigtig dårlig samvittighed over, når jeg sidder alene inde i stuen efter hun er puttet.
I aften skete der fx det, at jeg prøvede på at børste hendes tænder. Hun blev ved med "drille", hvis man kan kalde det det, ved at dreje hovedet hele tiden, på trods af at jeg bad hende ligge stille - hun smilede imens og syntes det var sjovt. Kunne mærke at jeg blev irriteret, og da hun ikke stoppede, valgte jeg at lægge tandbørsten og gå ud - da rendte hun efter og råbte: "nej, nej, nej, jeg skal nok stoppe nu", hvorefter jeg så kom ind igen og prøvede at børste tænderne, men så startede hun forfra, og da kunne jeg bare mærke at jeg var ved at eksplodere, så jeg lagde tandbørsten og gik ud - hun prøvede at rende efter, og jeg sagde, at jeg lige skulle have lidt fred, fordi jeg kunne mærke at jeg blev vred, men hun fulgte efter og ...
... begyndte at slå og hive i mig, hun ville bare ikke lade mig i fred, hvilket gjorde at jeg bar hende ind i sengen, og blev rigtig gal.
Jeg hader mig selv når jeg bliver vred, men hvis jeg ikke engang kan gå for mig selv i 2 sek. for at få styr på vreden, så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Hun virker så afsindig klog og fremme af sin alder, og jeg elsker at hun er så selvstændig og har sin helt egen mening om tingene, på trods af at hun kun er knapt 4 år, men lige nu er det en kamp, og hendes blik ser nærmest ondskabsfuldt ud, når hun bliver sådan. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har aldrig oplevet hende sådan før. Måske er det mig der ikke er tålmodig nok, og derfor skaber for mange konflikter, men hvordan skal jeg bære mig ad, når hun generelt bare ikke vil gøre nogle af de ting jeg beder hende om, og tro mig, jeg prøver virkelig at møde hende med respekt. Jeg siger fx "Kom og få jakken på, vi skal til at ud", så nægter hun måske, og jeg prøver med: "jo skynd dig og kom, så vi kan komme ud. Man skal jo have sin jakke på", og så fortsætter hun bare med at nægte, til det punkt, hvor jeg desværre nok tyr til trusler som: "Hvis du ikke får jakken på, kan vi jo desværre ikke gå ud".
Jeg ved godt at det ikke er måden, men efter 5-10 gange med at spørge pænt og prøve på at overtale på en god måde, så ved jeg ikke hvilke andre muligheder jeg har, og dette hjælper som regel i sidste ende, men ikke uden skrig og skrål. Sådan her er det faktisk med de fleste ting. Hun er meget stædig, og det er næsten lige meget hvad jeg beder hende om, så nægter hun. Derfor er det desværre blevet til en del trusler, fordi det er det eneste der virker, når alt andet ikke gør. Jeg synes ikke jeg sætter en masse krav til hende. Jeg prøver at møde hende som den lille pige hun jo stadig er, selvom hun er godt fremme og jeg prøver på at have ja-hatten på så vidt som muligt, men det fungerer bare ikke rigtigt.
Så vores problem er både det at hun reagerer fysisk, og her skal det siges, at der ingen tårer er, og at hun så sent som i dag, slog løs på mig med en pind. Og så det at hun er "trodsig", og bare gør fuldstændig som hun har lyst til, lige meget hvad jeg siger.
En sidste ting er, at når jeg bliver vred og måske har skældt ud, så snakker vi altid sammen bagefter. Jeg forklarer at jeg er ked af at jeg råbte, men at jeg bare blev så vred, fordi ....., men at jeg altid elsker hende, også selvom jeg nogle gange bliver vred. så spørger jeg om vi skal være venner igen og vi krammer. Jeg gør det selvfølgelig fordi jeg godt ved det er forkert af mig at blive så vred, fordi jeg har total dårlig samvittighed, og fordi jeg vil have at lige meget hvad, så ved hun at jeg altid elsker hende. Måske er det forkert, men det er vigtigt for mig at vi snakker om det bagefter - selvfølgelig også om hvorfor hun blev så vred osv.
Hvis hun bliver rigtig vred og ked af det, vil hun være i fred. Jeg må slet ikke komme til hende. Hun siger bare at jeg skal lade hende være. Jeg vil så gerne trøste, men hun vil ikke have det. Det kan godt bekymre mig lidt, men det skal jeg vel bare respektere, og så vise hende at jeg er der, når hun er klare til et kram?
En sidste ting: Lige nu har vi ferie og har haft det i halvanden uge, så der er ikke noget stress på eller noget der burde kunne påvirke hende.
Er det bare selvstændighedsfase, som så hos hende er kraftigere fordi hun er sådan en stærk og selvstændig person, eller er det mig der gør det helt forkert?
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Med Venlig hilsen
en desperat mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.