Brev:

Vred og aggressiv når alle er samlet

Kære Helen

Ja, så er det min 3 årige der giver mig kvaler. Han fylder 4 om to måneder. Han er egentlig en glad dreng, overfor mig og i børnehaven. Men overfor alle andre i familien inklusive sin far er han vred og aggressiv... Han har altid været morsyg, men jeg synes egentlig ikke det er fordi han er morsyg nu, nu er det bare sådan, at han er knap så vred på mig. Når han er alene med sin far eller andre, er han glad og slet ikke vred, og når han er alene med mig er der heller ingen ting. Men når vi er samlet, er det slemt.

Jeg vil prøve at beskrive hvordan han typisk opfører sig: Når vi henter ham i børnehaven er han altid glad for at se os, uanset hvem der henter. Hvis far henter er far ok indtil de når hjem - så er far IKKE ok mere. Hvis jeg henter, er alt ok indtil vi træder ind af døren. Hvis hans far siger hej til ham eller bare i det hele taget taler med ham, bliver han meget vred og vil gerne slå, men det har han efterhånden lært at lade være med, så i stedet tramper han i gulvet eller noget lignende, og brøler NEEEJ til sin far. Far må IKKE tale til ham i hvertfald i de første par timer efter hjemkomst.

Når min søn vil have noget at drikke eller spise inden vi får aftensmad, er det selvfølgelig KUN mig han henvender sig til og han gør det i den mest forfærdelige "sure" tone. Alt hvad han siger, næsten, bliver sagt i den der sure og vrængende tone. Det er næsten ikke til at holde ud, og jeg aner ikke hvad jeg skal sige eller gøre for at få ham til at lære at tale pænt.

Som sagt er det værst når andre end mig henvender sig til ham - han bliver simpelthen så vred (og frustreret?) at han nogle gange græder - og efterhånden er det sådan at jeg hører mig selv sige til andre: Ikke tale til ham! Ikke kommentér hans tøj! Bare lad ham være! - simpelthen fordi det at de taler til ham, gør det sværere for mig at få ham ned på jorden igen!

Til hverdag er han faktisk sur i al den tid vi ser ham - mest fordi meget at den tid selvfølgelig går med alle de ting som er pligter, som han ikke gider og som vi derfor kæmper med - tøj på, tøj af, bad, spisning, afslutning af leg, i seng, sove osv. Vi skal behandle ham som et råddent æg, for at han ikke eksploderer. Der er ingen tvivl om at det er værre når han er træt, men det er ellers generelt sådan hele tiden. Der kan dog pludselig være en dag som er helt ...

... rar, hvor han er rimelig medgørlig, sådan ca. en gang hver 14. dag. Jeg kan ikke gennemskue hvad der gør at hans humør disse dage er bedre end normalt.

Jeg har på det seneste bemærket at det også er sådan overfor hans farmor feks, som jo ellers ikke rigtig kræver noget af ham - selvom hun (eller vi andre for den sags skyld) blot spørger om han vil have sin tomat skåret ud eller ej, så bliver han vred. Det er den slags (små)ting han flipper ud over.

Når jeg tænker tilbage, så har det været sådan i hvertfald i 1½ år. Dog værst siden november 2007 hvor han startede i børnehave. Han blev storebror i januar 2008 og selvom han ikke har reageret synligt på det, er jeg klar over at det selvfølgelig spiller en rolle for ham. Blandt andet fordi vi nok ikke har den samme tålmodighed og tid.

Jeg indrømmer da at han bliver sat lidt mere på plads nu end før lillebror kom, men de fleste synes nok bare at det var på tide - han var nok temmelig forkælet, og fik lov at bestemme alt alt for meget før - og det var sådan set heller ikke til at holde ud. Så ja, vi prøver at "sætte ham på plads" på alle de pædagogiske måde vi kender til, og vi prøver at være konsekvente, men jeg synes faktisk overhovedet ikke det hjælper - og nu har vi ellers prøvet i snart et år, jeg tænker at chokket over at vi "pludselig" blev strenge må da have lagt sig nu?...

Jeg er så træt så træt af alle de konfrontationer (som feks ikke at lade ham slippe for at komme i bad når han ikke gider, eller som kun at læse to godnathistorier som vi lovede og ikke de tre som han prøver at lokke os til) som ikke synes at gøre ham hverken klogere eller gladere - men allermest er jeg træt og ked af at han er så sur og vred... det kan jo heller ikke være rart for ham.

Han trives rigtig godt i børnehaven, har mange gode venner, og fungerer fint overfor pædagogerne (her har han ingen problemer med at gøre som der bliver sagt, og han er heller ikke vred).

Vi har været 14 dage på ferie, og der er det er ikke meget bedre, selvom han ikke er træt på samme måde som i hverdagene... så jeg ved simpelthen ikke hvad han har brug for.

Håber du kan hjælpe mig lidt på vej med nogle gode råd...? Ville næsten ønske at der var en der kunne overvære vores hverdag, for det er ikke så nemt at forklare og heller ikke at få alle detaljerne med...

Mange hilsner, Helena

Læs Helens svar »

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar

25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: