Brev:
Føler mig utilstrækkelig, forvirret og som en dårlig mor
Hej Helen
Jeg har skrevet til dig før angående min datters søvnproblemer og min bekymring for, om hun trives. Det går lidt bedre med søvnen om dagen nu. Hun er oppe på 13-14 timer i døgnet. Der er dog desværre begyndt at blive en del mere uro om natten. Hun vågner mellem 4-8 gange, hvoraf hun 1-2 gange er sulten og de andre gange formentlig savner sutten. Hvor hun før typisk vågnede mellem 6.30 og 7, er hun også begyndt at vågne tidligere mellem kl. 5 og 6.
Men egentlig handler det denne gang ikke så meget om Malou, men mere om mig og mine forventninger til hende. Jeg synes godt nok det er hård kost at være blevet mor og jeg har brug for et professionelt øje på, om det bare er mig, der helt har misforstået, hvad det kræver at blive forældre eller om jeg bare har et lidt mere krævende barn end ”gennemsnittet”.
Jeg ved godt, at det er svært at stille det sådan op, men jeg har bare brug for at høre en andens vurdering af sagen, for jeg føler mig forvirret og temmelig misforstået af mine omgivelser.
Jeg synes, der har været mange udfordringer med Malou, siden hun blev født. Hun startede med kolik og uheldig sutteteknik, der gav tilbagevendende sår på brystvorterne, så jeg desværre var nødt til at stoppe med at amme. Hun har stadig lidt problemer med forstoppelse engang imellem. Så fik hun en foretrukken side at sove til, som har givet hende skævt baghoved, selvom vi har været og stadig er obs på det. Hun har arp og børneeksem, der skal behandles.
Det har været og er en kamp at få hende til at sove og spise. Hun kan ikke ligge stille særlig mange minutter ad gangen og hun vil af samme årsag ikke putte hos far og mor. Man kan ikke stå eller sidde stille med hende særlig mange sekunder, så begynder hun at vride sig. Hun kan ikke ligge og underholde sig selv, men græder så snart jeg går. Hun bliver irriteret over at hun ikke kan ramme munden med sit legetøj og det interesserer hende ikke at ligge og kigge på det. Det vil sige, at hun skal aktiveres konstant. Der skal virkelig kæmpes og varieres for at få hende til at smile og grine.
Som jeg har skrevet til dig tidligere, så synes jeg generelt, at hun virker utilfreds meget af tiden. Ikke som om hun har ondt, bare sådan brokkeagtig og uden overskud. Lige for tiden er det særlig galt, da hun er ved at få tænder. Jeg håber selvfølgelig, at det er koden til, hvorfor hun pludselig sover så dårligt om natten.
Jeg har læst en del bøger i håb om at blive lidt klogere på hende og få inspiration til løsninger. Jeg sidder dog altid tilbage med en følelse af, at bøgerne er skrevet til forældre med de nemme babyer, for jeg kan ikke genkende Malou i dem. Dog syntes jeg, at der var en del genkendelighed i bogen ”60 vidunderlige uger”, der beskriver de udviklingsspring, som de fleste babyer går igennem i kortere eller længere perioder af deres ca. første år. Jeg synes nemlig, at beskrivelsen af babyernes reaktioner når de har disse spring passer meget godt på, hvordan Malou har opført sig det meste af tiden. Som ét langt udviklingsspring, afbrudt af nogle få gode dage engang imellem, hvor hun har været en glad, tilfreds og haft overskud (og været super lækker :o).
Her med 5½ måned på bagen som mor, synes jeg stadig ikke, at jeg kan læse hendes behov. Er det normalt at man efter næsten et halvt år stadig føler, at man famler i blinde for at opfylde sit barns behov?
Jeg synes hun sender meget modsatrettede signaler og den teori om, at baby har forskellig gråd alt efter om det mangler nærhed, mad, ny ble, er træt osv. – den har Malou altså ikke luret. Jeg kan i hvert fald ikke høre forskel. Jeg bruger i stedet min intuition og gode fornuft og prøver forskellige ting af i håbet om at ramme rigtigt. Mange gange tror jeg, at jeg ved, hvad hun har brug for. Alligevel stritter hun imod ved de fleste tilbud. Ofte ved jeg, at hun eksempelvis må være sulten, hvis der er gået 4-5 timer siden hun har spist, men hun afviser sutteflasken og laver flitsbue og bliver hysterisk bare ved tanken om at skulle spise. Og så alligevel efter 5 til 10 forsøg, så ombestemmer hun sig og sluger derefter 150 ml. Så tænker jeg: ”Hun var jo sulten, hvorfor så alt det stritten imod?”.
Grød er jeg ved at opgive. Efter 6 ugers træning med mor som sjov madklovn, er munden stadig lukket og jeg skød åbenbart forbi, da jeg troede, at hun syntes det var spændende at lære at spise med ske. Faktisk bliver hun ked af det allerede når jeg forsøger at få hagesmækken på hende.
Ting der skal rundt om hagen er definitivt onde! Jeg har prøvet alle mulige forskellige typer grød med frugtmos og sveskegrød som topping. Det eneste hun vil spise er ren sveskegrød eller miks af sveskegrød og lidt frugtmos, men jeg forestiller mig at der er for meget sukker i? Hun vil også gerne sidde og sutte lidt på en stank agurk eller lidt ...
... toastbrød, men jeg ved ikke, om det er for tidligt at give hende den slags?
Når jeg er til mødregruppe eller sammen med veninder, der har spædbørn, føler jeg mig udenfor. De andre mødre ser ud til at kunne sidde stille og roligt og hygge sig og pludre med deres babyer eller trøste dem med brystet, hvis de græder. Min energi bliver primært brugt på at aktivere Malou på alle mulige måder for at distrahere hende, så hun ikke begynder at græde. Jeg ved selvfølgelig ikke, om de andre også sidder og stresser over hvor længe de kan holde deres babyer fra gråd og flitsbue, men i så fald skjuler de det godt (ligeså godt som mig :o).
Mine veninder synes altid at det ser ud til, at Malou er en fin baby, og kan ikke forstå, når jeg siger at jeg synes, hun er krævende. Generelt føler jeg, at dem jeg har forsøgt at tale med, enten forsøger at overbevise mig om, at Malou er helt normal og jeg bare er pylret, eller også siger de, at sådan var det også med deres baby, så jeg er ikke den eneste der har det hårdt.
Min SP siger altid ”Det er helt normalt” (også da hun havde kolik). Sidst hun var på besøg, forsøgte jeg at forklare hende, at jeg synes, det var meget hårdt at være på barsel med Malou. Hun spurgte bare ”hvad havde du regnet med?” Så er det, at jeg bliver forvirret, for jeg synes ikke, dels at jeg er pylret, dels havde jeg faktisk regnet med at det ville blive hårdt at være på barsel – men ikke SÅ hårdt og med så meget følelse af utilstrækkelighed og forvirring. Det kan også være, at jeg har en fødselsdepression og derfor ikke kan se, at jeg faktisk har en helt normal baby, og at problemet i virkeligheden er, at jeg kun ser de negative ting?
Min læge mener dog ikke, at jeg har en fødselsdepression, men at jeg er udkørt og skal genfinde energien. Jeg synes bare det er svært at genfinde energien, når der bliver ved med at dukke nye issues op med Malou oveni de ting, der i forvejen er med hende (eksempelvis at natten nu måske skal til at være et problem og at overgang til nye madtyper skal være så besværligt).
Det er som om hun hele tiden ændrer ”mening” og ikke kan finde ro i noget. De ting, der virker den ene dag, virker ikke nødvendigvis den næste eller ugen efter - måske derfor føler jeg endnu ikke, at jeg har lært hende at kende. Jeg synes at jeg hele tiden skal omstille mig, når jeg lige tror, at jeg har lært hende at kende på et punkt. De andre mødre jeg kender kan sige ”mit barn gør sådan og sådan”. Det kan jeg ikke.
Jeg kan fortælle, hvad Malou IKKE kan eller vil (sove, spise, ligge for sig selv, lege med sit legetøj, putte hos mor og far, have tøj på, svøbes, ligge med hovedet til højre side (er tjekket hos fys), ligge på maven, grine, pruttes og dikke-dikkes på maven, have sutten særlig længe ad gangen, være uden sutten, sidde i skråstolen/autostolen osv. osv.).
Hun er dog faldet i søvn to gange i denne uge, hvor jeg har holdt hende i mine arme (det er aldrig sket før), og jeg sad helt musestille og stiv i de 2 gange 30 minutter for ikke at komme til at vække hende, imens tårerne trillede ned af kinderne af glæde over, hvor fantastisk en følelse det var. Jeg ville bare sådan ønske, at der var flere at sådanne stunder, hvor jeg føler at jeg duer som god trøstemor.
Som du nok kan læse, er jeg blevet lidt pessimistisk med hende og frygter hele tiden, at der er nye kriser på vej. Eksempelvis inden grødeksperimentet glædede jeg mig til at lære hende at spise med ske, - nu frygter jeg i stedet næste etape, hvor hun skal have mere vekslende mad. Det vil komme bag på mig, hvis ikke det også bliver en kamp at få rugbrødshapsere og diverse grøntsager i hende, ligesom jeg forventer at det bliver en kamp inden længe at få hende til at sove i sin tremmeseng, fordi den ikke kan vugges.
Er det mig, der ikke har fanget, at alle de andre mødre har de samme problemer med deres børn som mig? Skal jeg tage mig sammen og holde op med at pive? Eller har jeg bare et lidt krævende barn, som jeg skal acceptere skal have lidt ekstra opmærksomhed og som har sit eget temperament? Tror du følelsen af at kunne læse sit barns signaler kommer med tiden? Kunne det evt. blive bedre, når hun begynder at kravle og kan komme rundt selv?
Jeg ved godt at jeg stiller svære spørgsmål, som der ikke findes endegyldige svar på, og jeg forventer egentlig ikke, at du kan svare. Jeg er nok bare lidt frustreret og føler mig som en dårlig mor, fordi jeg stadig ikke kan hitte ud af det lille pus.
På falderebet har jeg lige et andet spørgsmål, som jeg ikke har kunnet finde svar på: Jeg bærer meget rundt på Malou, men er i tvivl om hun dermed kommer til at ”sidde” for meget? Skal bæretiden regnes for at sidde og dermed lægges oveni tiden i bæresele, autostol og skråstol? Eller kan jeg frit bære rundt på hende så længe jeg vil?
Bedste hilsner
Sara og Malou
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....
2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...
24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...
18. marts 2024 | Udvikling | 5 mdr.
Kære Helen Min dreng er nu 5 måneder gammel og jeg undrer mig over, at han...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet